BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for ledelse, kompetenceudvikling og HR-udvikling, så er det måske dig, vi søger til stillingen som sektionschef i FE.
Du får udfordringer og plads til at udvikle dig
Du vil som sektionschef få ansvaret for udvikling af HR-initiativer, politikker og kompetenceudvikling og dermed udvikle FE på alle niveauer.
Eksempler på sektionens opgaver kan være implementering af ledelsesgrundlag, onboarding-aktiviteter, kompetenceudvikling på alle niveauer, employer branding, psykisk arbejdsmiljø, trivsel og mange andre opgaver, som følger af en dynamisk og operativ tjenestes behov for dygtige og motiverede medarbejdere og chefer.
FE’s medarbejderskare er bredt sammensat, og vi arbejder ud fra et helhedssyn, hvor din opgave bliver at sætte vejen for HR både internt og uden for FE.
Opgaverne løses tæt på FE’s direktion og hele vores komplekse organisation med opgaver inden for bl.a. efterretningstjeneste, cybersikkerhed og cyberoperationer. Derfor vil vi sikre, at du får et godt kendskab til, hvordan vores tjeneste fungerer og ikke mindst indsigt i de vigtige mål, som vi skal opnå de kommende år. På den måde kan du være med til at sørge for, at vores HR-indsats hele tiden er tilpasset FE’s unikke behov.
Dine medarbejdere er i høj grad selvledende med et stort drive og fantastisk indsigt. Både deres og din udvikling er vigtig for os for I skal hele tiden kunne bidrage til FE’s relevans.
Du skal arbejde fra Østerbro i København, men får også din gang på FE’s øvrige lokationer.
Du og din baggrund er vigtig
Vi forventer, at du har haft succes med ledelse af HR-udvikling i en kompleks og dynamisk virksomhed med stor forskellighed i personalesammensætningen.
Din ledelsesstil er faciliterende og skal være værdsat af dine medarbejdere. Du skal være bevidst om jeres indflydelse på hele vores organisation.
Du skal kunne håndtere en bred kontaktflade internt og eksternt. Derfor er det vigtigt, at du som person kan opbygge og fastholde vigtige relationer.
Sektionen er præget af en uformel tone, og vi forventer, at du også vil indgå i HR med godt humør og en positiv indstilling. Vores hverdag er forskelligartet, og du skal kunne holde flere bolde i luften. Derfor er det vigtigt, at du har styr på dine prioriteringer, og smidigt tværgående samarbejde i alle retninger er en selvfølge.
Din nye arbejdsplads
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er Danmarks udenrigsefterretningstjeneste og arbejder – hemmeligt og åbent – for at beskytte Danmark og danske interesser i en foranderlig verden.
Vi er ikke alene om at beskytte Danmark, men vi er den eneste myndighed, der har fået mandat til at udnytte helt særlige midler til at afdække, hvad andre stater og udenlandske aktører forsøger at holde hemmeligt. Det giver mening for os at bidrage til fred, tryghed og sikkerhed for danskerne, både i den analoge og i den digitale verden og det gør vi ved at afdække, vurdere, rådgive om og modvirke både aktuelle trusler og trusler under udvikling.
Vi værdsætter styrken i vores mangfoldighed med dybe fagligheder og specialister og vi er en helt speciel og operativt orienteret vidensorganisation, der har mange forskellige opgaver, men fælles for dem alle er det vidensgrundlag, som vores efterretningsarbejde skaber.
Din lønpakke afhænger af dine kvalifikationer
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation, afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund. Derudover har du mulighed for at forhandle løntillæg efter kvalifikationer. Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen inklusiv betalt frokostpause. Til stillingen hører en pensionsordning, som FE betaler.
Som ansat i FE er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Som i resten af forsvaret har du pligt til kortvarig udsendelse til udlandet.
Sådan søger du stillingen
Du skal sende din ansøgning og CV via stillingsopslaget, senest den 20. juni 2023.
Vi forventer, at de indledende ansættelsessamtaler vil finde sted i den 27. juni 2023 og starten af uge 27 og stiler mod en ansættelse fra 1. september eller kort tid efter.
Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Du er velkommen til at kontakte den lokale HR-partner på fe-5585@fe-ddis.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker flere oplysninger.
Du kan også læse mere på http://fe-ddis.dk/, hvor du blandt andet finder vores ”Beretning” og kan få et mere detaljeret indblik i FE’s opgaver, FE som arbejdsplads og yderligere information om ansættelsesmæssige spørgsmål.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Forsvarets Efterretningstjeneste, Kastellet 30, 2100 København Ø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=169492&DepartmentId=10050&MediaId=338&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5843407