Erfaren Scrum Master

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du mod på at anvende din agile indsigt og ledelseserfaring til at opnå succes med udvikling af IT-systemer på erhvervs- og moms området? Ser du dig selv indgå i et miljø af stærkt fagligt funderede kolleger og hjælpe dem med at vokse i deres full-stack udviklingsteams? Og vil du påtage dig opgaven at praktisere og udbygge vores agile set up, hvor erfaringer inddrages i bestræbelserne på at opnå dygtige teams og en stærk, sammenhængende leveranceorganisation? – Så er du sikkert vores nye Scrum Master.

Du bliver en del af et porteføljeområde, der er i udvikling og som har et stærkt samarbejde med Skattestyrelsen omkring modernisering og digitalisering af erhvervs- og moms domænet.

I kontoret Erhvervsindberetningssystemer arbejder vi agilt med udgangspunkt i rammeværktøjet SAFe (Scaled Agile Framework). Vi er organiseret i Scrum teams, som arbejder på 6 forskellige idriftsatte systemer baseret på ensartet teknologi og toolstack. Derudover bidrager vi, som seniorleverandør, med udviklingsteams til udviklingsprojekter i fagdomænet. Vi arbejder agilt med et DevOps mindset, vi praktiserer en værdibaseret prioriteringstilgang og foretager hyppige releases via en stærk og automatiseret CI/CD kæde. Vi spiller samtidig tæt sammen med en fagstyrelse, hvis forvaltningsområde er styret af national og international lovgivning og til tider af centralt vedtagne tidsfrister.

Vær med til at udvikle teamene og vores agile set up som helhed
Vi søger en Scrum Master til teams, der arbejder med både videre- og nyudvikling samt implementering af løsninger til understøttelse af skatteforvaltningsopgaven i erhvervs- og moms området. Du vil derfor få mulighed for at facilitere og coache full-stack teams med it-systemer i både drift og i nyudvikling. Fagområdet er i udvikling, ambitionerne er store og nye opgaver kommer til. Derfor vil du som Scrum Master hos os kunne se frem mod nye opgaver og udfordringer løbende. Vores teams stræber efter hele tiden at blive bedre og samtidig ruste sig til vækst. Derfor er der også rig mulighed for at bidrage til at fortolke og raffinere nye moderne processer sammen med ligesindede Scrum Masters i organisationen.

Som Scrum Master består dine opgaver blandt andet i at:

  • Guide og udvikle dine teams til at præstere optimalt ved at facilitere diskussioner, beslutningsprocesser samt konfliktløsning i dit team
  • Opbygge en kultur, hvor der løbende reflekteres og optimeres ift. hvordan teamet bedst skaber værdi
  • Understøtte teamet i forudsigelighed og dermed også tillid til planlægningsprocessen både på Iteration og PI-niveau.
  • Være en agil leder og coach, som værner om de agile principper, vi bedriver på toget
  • Bidrage til en DevOps kultur, hvor indsigt i den fulde lifecycle bidrager til optimale løsninger.
Om dig
For at kunne komme i mål med vores ambitiøse roadmaps, er det vigtigt, at du har erfaring med teamledelse inden for Scrum, SAFe eller andre agile metoder. Du kommer muligvis fra en rolle som teamleder, Scrum Master eller projektleder, og du arbejder engageret i at øge organisationens agile forståelse samt sikrer, at teamet leverer.

I vores konstante stræben efter at blive bedre, anvender vi mål og metrikker til at spore vores fremgang og for at være faktabaserede i vores tilretninger. Det er en stor fordel, hvis du har erfaring med dette.

Som person er du tillidsskabende og i stand til at engagere medarbejderne i dit team og andre interessenter i organisationen. Du kan motivere og skabe en kultur, hvor selvledende teams er i fokus.

Din uddannelsesbaggrund er ikke så vigtig, så længe den er relevant. Det er en fordel, hvis du er bekendt med SAFe, JIRA og confluence, men ikke et krav.

Om din nye arbejdsplads
Du bliver ansat i kontoret Erhvervsindberetningssystemer, der har det primære ansvar for at udføre forretningsudvikling, vedligeholdelse og videreudvikling af Erhvervsindberetnings systemer og platforme, herunder sikre at løsningerne understøtter Skatteforvaltningens behov nu og i fremtiden. Kontoret har desuden til opgave at sikre stabil og sikker drift via proaktive handlinger og proaktiv overvågning af driften og trusselbilledet.

Vi bor ved Flintholm S-tog og Metro station. Vi er 30 medarbejdere med forskellige uddannelses- og erhvervsmæssige baggrunde, hvilket skaber et arbejdsmiljø, hvor vi vægter læring og arbejdsglæde meget højt.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Du behøver ikke skrive en separat ansøgning til os. Send os blot dit CV, som også indeholder din motivation for at søge jobbet samt vedhæft øvrige relevante dokumenter via nedenstående link, dog senest kl. 10:00 den 25. juli 2023.

Der vil indgå en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Kontorchef Ricky Nymann på tlf. 72370669 eller Souschef Jens Christian Hansen på tlf. 72376661

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner og dit arbejdssted vil være Osvald Helmuths vej 4, 2000 Frederiksberg.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV, Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=170404&DepartmentId=9414&MediaId=2872&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5862506

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet