Erfaren dosisplanlægger søges til avanceret stråleterapi og forskning

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Stråleterapien i Afdeling for Kræftbehandling på Herlev og Gentofte Hospital, Herlev-matriklen gennemgår en rivende udvikling i forhold til teknologi, udvikling af nye patientbehandlinger og forskning.
Vi har de seneste år installeret 8 nye acceleratorer, herunder en MR-Linac og kan derfor tilbyde patienterne den absolut mest avancerede tilgængelige teknik.

Vi har siden efteråret 2019 - som de første i verden - haft mulighed for at tilbyde online adaption til patienter ved brug af CBCT med hjælp fra en ny innovativ adaptiv platform baseret på kunstig intelligens. Samtidig er vi ved at optimere benyttelsen af afdelingens Dual Energy CT-scannere, og vores nye MR-scanner.

Med vores diagnostik- og behandlingsudstyr følger nye unikke muligheder for implementering, daglig klinisk drift, forskning, innovation og udvikling indenfor hele stråleterapispektret.
Vi søger nu en erfaren dosisplanlægger, der dagligt vil bidrage til at vi kan levere behandlingsplaner af højeste kvalitet og samtidig vil være med til at udvikle nye teknikker til gavn for fremtidens patienter.

Opgaver

Dosisplanlæggerens opgave er udover det rutinemæssige kliniske arbejde med at lave dosisplaner til omkring 3000 patienter om året også at bidrage til at udvikle dosisplanlægningsområdet; f.eks. planlægning af stereotaksi, protonplanlægning, adaptiv planlægning, automatisk indtegning og automatisk planlægning.
Du bliver en del af Fysikersektionen, som er en dynamisk gruppe på i alt ca. 20 medarbejdere og en del af Stråleterapien på i alt ca. 120 medarbejdere. Fysikersektionen arbejder i et tværfagligt miljø med mange andre personalegrupper indenfor sundhedssektoren.

Vi tilbyder

  • et indholdsrigt job, som har stor betydning både for den enkelte patient, men også for den fortsatte udvikling indenfor behandlingen af kræftpatienter
  • muligheden for at arbejde med avanceret teknisk præcision i tæt samspil med andre faggrupper som for eksempel sygeplejersker, radiografer, læger og fysikere
  • at du bliver en del af en stor velfungerende og imødekommende personalegruppe, hvor du får mulighed for at arbejde i en tværfaglig teamstruktur
  • et arbejde, der primært foregår i dagtimerne på hverdage – arbejdstiden ligger som regel i afsnittets åbningstid mellem 8:00 og 15:30
  • ansættelse på overenskomstvilkår med forhandlingsberettiget organisation.
Din profil – du har

  • en gedigen erfaring med dosisplanlægning og gerne erfaringer med afdelingens nuværende systemer som f.eks. ARIA, Eclipse, Ethos fra Varian og MRIdian fra ViewRay
  • evne til på højt niveau at arbejde analytisk, systematisk og problemløsende både selvstændigt og i et mono- og tværfagligt samarbejde
  • god forståelse for patientens forløb gennem Stråleterapien med fokus på patientens behov.
Stillingen
Vi søger en dosisplanlægger til en fast stilling på fuld tid, som er tilknyttet Fysikersektionen.

Din baggrund
Du er fx uddannet S-radiograf eller radiograf eller har en anden passende baggrund, hvor du kan dokumentere erfaring i dosisplanlægning.

Kontakt
Yderligere oplysning om stillingen kan fås ved henvendelse til Sektionsleder Patrik Sibolt på tlf.:+45 38 68 67 66, mail: patrik.sibolt@regionh.dk.
Ansøgningsfrist er onsdag den 14. august.2024.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Herlev Hospital, Borgmester Ib Juuls Vej , 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6075108

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet