Michael Skolen søger en erfaren bogholder, der har indgående kendskab til de regler, der gælder for driften af en friskole. Stillingen kræver desuden solid erfaring med bogføring, afstemninger, lønadministration samt budget- og økonomistyring.
Det er vigtigt, at du som person kan arbejde selvstændigt og trives i en hverdag med mange forskellige opgaver. Dine primære ansvarsområder vil omfatte håndtering af debitorer og kreditorer, daglig bogføring, budgetlægning i Excel, opkrævninger, betalinger, afstemninger, rapportering, inkasso, indberetninger samt klargøring til årsregnskab.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:
-
Finans- og kreditorbogholderi
-
Opkrævning af skolepenge og børnehavebetaling
-
Personale- og elevadministration
-
Lønadministration
-
Feriepengeregnskab, også ved fratrædelser
-
Klargøring af årsregnskab til revisor
-
Indberetning til diverse myndigheder
-
Ansøgninger om specialpædagogisk støtte i ansøgningssystemet SPSA
-
Diverse administrative opgaver, der understøtter den daglige drift
Udover bogholderifunktionen vil du også deltage i andre kontoropgaver såsom telefonbesvarelse, elevadministration samt servicering af elever, forældre og kolleger. Derudover vil du deltage i månedlige administrations- og økonomiudvalgsmøder.
Da kontoret ofte er præget af afbrydelser og mange bolde i luften, skal du kunne trives i et hektisk miljø og samtidig arbejde struktureret og omhyggeligt. Du vil arbejde tæt sammen med kolleger på skolen og i vores børnehus samt ledelse og revision i en travl og varieret hverdag.
Vi lægger vægt på, at du har erfaring fra friskoleverdenen samt inden for personaleadministration, og at du er fortrolig med at udarbejde budgetter i Excel. Vi arbejder efter administrationskalenderen fra Friskoleforeningen og har veludviklede rutiner for både vores børnehave og vuggestue. Derudover anvender vi programmerne UV-skole, DSA-løn, ForældreIntra og Digiflow.
I løbet af den første måned af din ansættelse vil du modtage introduktion og støtte til opgaverne samt til de administrative programmer, som skolen benytter.
Yderlige oplysninger:
-
Fast stilling på 37 timer pr. uge med primær arbejdstid i dagtimerne. Der kan dog forekomme enkelte aftenarrangementer, hvor vi ønsker, at du er synlig for vores forældre, elever og personale.
-
Ferier afholdes hovedsageligt i skoleferierne (6 uger om året)
-
Løn efter aftale og kvalifikationer
-
Ansøgningsfrist: Senest den 15. december 2024.Vi afholder ansættelsessamtaler løbende
-
Tiltrædelse: Stillingen ønskes besat hurtigst muligt
Om Michael Skolen:
Michael Skolen er en friskole i Herlev med vuggestue, børnehave, grundskole og en hf-afdeling. Skolen har omkring 309 elever og 53 børn i børnehaven. Vi er en skole med et godt arbejdsmiljø, med en uformel og tryg omgangstone, samt et fælles værdigrundlag, som er baseret på Rudolf Steiners pædagogiske arbejdede. Vi lægger stor vægt på at udvikle vores elevers faglige og sociale kompetencer og skabe et sundt og trygt lærings miljø for vores elever – herunder et tillidsfuldt samarbejde med forældre og kolleger.
Morgensang, årstidsfester, lørdagsskoler, elevoptræden og koncerter hører også til vores skoleliv.
Hvis ovenstående tiltaler dig, er du meget velkommen til at sende din ansøgning med relevante bilag til Rektor Jacob K. Nielsen jkn@michaelskolen.dk senest den 15. december. Vedhæft venligst dit CV, dine referencer og dit uddannelsesbevis til ansøgningen.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte rektor Jacob K. Nielsen på jkn@michaelskolen.dk eller på 23 81 22 48.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
MICHAEL SKOLEN, Stokholtbuen, 2730 Herlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6155754