Er hjernen det vigtigste for dig som sygeplejerske? - det er den også for vores patienter

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger lige nu en sygeplejerske til vores strokeafsnit på Herlev Hospital.

Om afsnittet
På Afsnit for Blødninger- og Blodpropper i Hjernen udreder og behandler vi patienter, som er ramt af stroke i den akutte fase. Vi har en gennemsnitlig indlæggelsestid på 3,6 dage, så hos os har du stor mulighed for at kombinere det akutte med den helt grundlæggende sygepleje i et trygt læringsmiljø.

Sygeplejen er målrettet den enkelte patient samt pårørende, og er noget ganske særligt, da god sygepleje har væsentlig betydning for patienternes genetablering af fysiske og kognitive færdigheder. Vi er et speciale, som rummer mange udviklingsmuligheder både fagligt, men også personligt, i et bredt tværfagligt miljø. Vi arbejder målbevidst med at udvikle vores patientforløb. Som led i dette inddrages afsnittet løbende i projekter, der bl.a. omfatter forskning, som kan bidrage til ny viden til gavn for vores patienter.

Introduktionsforløb
Du får et 5-ugers individuelt introduktionsforløb, hvor du bliver tilknyttet vores kliniske sygeplejespecialister, så du kan få en god og tryg start. Du får samtidigt løbende opfølgende samtaler med oversygeplejersken og den kliniske sygeplejespecialist, som understøtter din videre kompetenceudvikling i afsnittet.

Om os:

  • Vi arbejder i makkerpar i sygeplejen, hvilket betyder, at man altid har en sparringspartner
  • Vi er en kollegagruppe, som består af en god og kompetent personalegruppe, der vægter din oplæring og trivsel højt
  • Vi har et udviklende tværfagligt samarbejde
  • Vi lægger vægt på et positivt arbejdsmiljø med humor, uhøjtidelig omgangstone, høj faglighed og et godt læringsmiljø, som er det grundlag, som sikrer et godt forløb for vores patienter og et godt arbejdsmiljø for os andre
  • Vi er et afsnit, hvor ledelsen er nærværende og tæt på DIG og på patientforløbene i praksis
  • Vi vægter muligheden for uddannelse og karriereudvikling i afdelingen
  • Vi tilbyder, at du som nyuddannet sygeplejerske kan komme på den regionale uddannelse "Godt på vej i sygeplejen", og som erfaren sygeplejerske kan komme på efteruddannelse i "Kritiske og komplekse patientforløb" samt på vores regionale "Neurokursus".
Derudover, vil du måske sætte pris på at vide at:

  • Bus 5C kører lige til døren
  • Du kommer til at arbejde i et farverigt højhus, som med sin højde på 120 meter er Danmarks højeste hospital og et sandt kunstværk
  • Vi har lækre medarbejdertilbud fx massageordning og kantine med stort udvalg af lækre salater (også til veganeren)
  • Du får en SÆRLIG bred pallette af sygeplejefaglige kompetencer
  • Vi har sygeplejeforskning i afdelingen
  • Vi har et innovativt miljø – vi er ikke bange for at prøve nye ting af i klinikken
Vi forventer at du:

  • Har et godt humør
  • Har lyst til at udvikle dig fagligt
  • Har et stort engagement og ansvarlighed
  • Har en målrettet tilgang til den gode sygepleje af patienter og pårørende
  • Er serviceminded og tilgængelig i forhold til vores patienter
Der er mulighed for en fastansættelse på 32/37 timer og vi tilbyder weekendvagt hver 3. weekend (8 timer). Vi lægger vægt på indflydelse på egen vagtplan og planlægger derfor ud fra ønsker i Optima.

Ansøgningsfrist d. 17. november 2023. Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Ønsker du yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte:



Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Herlev Hospital, Borgmester Ib Juuls Vej , 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5922245

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet