BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at udvikle og drive strategiske indsatser i en af landets største drifts- og bygherreorganisationer? Kan du videreudvikle en kompetent stab, der opsøges af samarbejdspartnere, og som er organisatorisk omdrejningspunkt? Er du en fremragende personaleleder, der understøtter dine medarbejderes udvikling og skaber arbejdsglæde omkring dig? Og motiveres du af muligheden for at blive en del af den organisation, der er med til at sørge for, at hospitalerne i Region Hovedstaden kan levere førsteklasses behandling til patienterne?
Så kan du blive den nye enhedschef for Stab og Strategi i Center for Ejendomme (CEJ) i Region Hovedstaden.
Du får ledelse af ti medarbejdere, der på nuværende tidspunkt er organiseret i kommunikation, ledelsesbetjening og organisationsudvikling. Du bliver samtidig en del af chefgruppen, som består af de øvrige enhedschefer i CEJ samt direktionen.
Din opgave bliver at videreudvikle en velfungerende stabsenhed, der tager ansvar for, at de organisatoriske strategier bliver kendte og kommer til at leve i hverdagen.
Det er en særdeles indflydelsesrig rolle, og du skal være motiveret til at påtage dig det mandat, der bliver dig givet til at understøtte organisationen i at sikre den røde tråd mellem små og store beslutninger i hverdagen og de strategiske beslutninger, der bliver truffet i CEJ.
Som enhedschef for Stab og Strategi skal du desuden lede en stabsenhed, hvor CEJ’s hjørneflag står helt tydeligt både internt og over for samarbejdspartnere i og uden for CEJ.
Endelig bliver du del af et chefteam, hvor det forventes, at du bringer dig selv på bane. CEJ er stadig en relativt ung organisation, og arbejdet med at professionalisere og videreudvikle på processer og lederteamkultur får du en helt afgørende rolle i.
Er du nysgerrig?
Du finder yderligere oplysninger om jobbet i den uddybende job- og personprofil her
Hvis du har spørgsmål om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte direktør for Center for Ejendomme Mogens Kornbo på tlf. 3866 6401 eller mogens.kornbo@regionh.dk eller chefkonsulent i Genitor Christian Høegh Winther-Brønnum på tlf. 2193 0783 eller chbr@genitor.dk.
Ansøgningsfristen er den 25. februar 2024.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Center for Ejendomme, Stationsalleen, 2730 Herlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5977022