Endoskopør søges

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Endoskopør søges Ved Herlev og Gentofte hospital, Afd. for mave, tarm og leversygdomme, Afsnit for kikkertundersøgelser er en stilling som afdelingslæge ledig til besættelse d. 1. sep. 2024 eller snarest derefter.

Ansøgeren vil blive indplaceret i afdelingens afsnit for kikkertundersøgelser. Afdelingen har gennem de seneste mange år opbygget en velfungerende endoskopi funktion med fokus på optimal håndtering af elektive og akutte patientforløb, stor forskningsaktivitet og med fokuseret uddannelse af læger indenfor basal såvel som højt specialiseret endoskopi. Teamet består af 6 overlæger, et klinisk professorat og en ledende overlæge. Afdelingen har et stort antal uddannelsessøgende læger og ansøger vil skulle supervisere, uddanne og sikre drift i et af region H´s største endoskopiafsnit.

Der vil derfor udover de endoskopiske kvalifikationer blive lagt vægt på kvalifikationer indenfor teamsamarbejde, undervisning og kommunikation, på tværs af faggrænser og mellem specialer.

Afd. for mave, tarm og leversygdomme har omkring 350 ansatte, hvoraf 90 er læger. Afdelingen er opdelt i 4 teams: Akutkirurgi, øvre/nedre kirurgi, medicinsk gastroenterologi og endoskopi. Afdelingen dækker et optageområde på 425.000 borgere, har et sengeafsnit med i alt 57 sengepladser og et korttidsafsnittet med 24 kirurgiske sengepladser.

Afsnit for kikkertundersøgelser varetager øvre og nedre skopi på patienter med lidelser indenfor kirurgi, medicinsk gastroenterologi og hepatologi. Der er 8 endoskopistuer, heraf 3 stuer med avancerede procedurer (en med anæstesi og to med NAPS). Den største del af produktionen udgøres af koloskopier i forbindelse med screening, kræftpakker, IBD og kontroller. Derudover udføres gastroskopier og alle typer af avanceret diagnostisk og terapeutisk skopi, eksempelvis EUS, ERCP, cholangioskopi, dobbelt-ballon enteroskopi, EMR, ESD samt diverse stentanlæggelser. Endvidere indgår læger fra endoskopiafsnittet i samarbejder med afdelingens kirurgiske sektion om rendez-vous-ERCP og CELS-procedurer. Afsnittet prioriterer bredt samarbejde med hospitalets øvrige afdelinger og har et udbygget samarbejde med afd. for kræftbehandling ift avanceret diagnostik, palliation og forskning specielt for øvre GI cancer.

Vi tilbyder Ansættelse i et højtspecialiseret, forskningsaktivt team, med høje ambitioner for standardiseret behandling, uddannelse og forskning på internationalt plan. Højt volumen inden for hele det endoskopiske spektrum.

Videreuddannelse med fokus på avanceret nedre endoskopi, herunder større EMR-procedurer, stentanlæggelser, ESD og CELS.

Ansættelse i en afdeling der har en stor præ- og postgraduat uddannelsesopgave. Vi forsøger at efterkomme individuelle behov for uddannelse med henblik på at opfylde både arbejds- og karrieremæssige ønsker.

Målrettet fokus på at tilrettelægge akutte og elektive patientforløb med patientsikkerhed og kvalitet som pejlemærker.

En dagligdag i et afsnit med et godt arbejdsmiljø med fokus på det meningsfulde tværfaglige samarbejde på tværs af subspecialer og faggrænser, viden og erfaringsgrundlag.

Vi forventer at du Er speciallæge i Kirurgi eller medicinsk gastroenterologi.

Har bred erfaring med gastrointestinal endoskopi.

Har erfaring med undervisning og supervision, og en evidensbaseret tilgang opnået gennem forskning eller arbejde med kliniske retningslinjer eller lignende.

Gerne NAPS uddannet.

Er engageret i at skabe høj kvalitet i patientforløb i samarbejde med andre personalegrupper.

I samarbejde med afdelingens øvrige speciallæger og afdelingsledelsen er med til at sikre afdelingens forskning, udvikling og præ/post graduate undervisning på nationalt og internationalt niveau.

Samarbejder om patientbehandling og forløb tværfagligt og med patientinddragelse som naturligt omdrejningspunkt.

Om stillingen: Ansøger indplaceres i endoskopiafsnittet som afdelingslæge. I samarbejde med afsnittets øvrige speciallæger skal ansøger varetage endoskopisk diagnostik og behandling af såvel benigne som maligne gastroenterologiske lidelser. Kerneområdet vil blive avanceret nedre endoskopi. Organisatorisk indplaceres ansøger med den ledende overlæge indenfor endoskopi som nærmeste leder.

Vagtforhold: Stillingen er vagtfri.

Spørgsmål til stilling, ansøgningsprocedure, ansættelsesvilkår og lign. kan rettes til Cheflæge Vibeke Parner (vibeke.parner.01@regionh.dk). Spørgsmål omkring stillingens faglige indhold, karrieremuligheder indenfor endoskopiområdet på vores afdeling og lign. kan rettes til konst. ledende Overlæge Martin Louring-Andersen (martin.louring-andersen@regionh.dk). Ansøgningen ønskes udfærdiget i henhold til de 7 lægelige kompetencer.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningen og CV skal fremsendes senest 1. marts 2024. Samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Gentofte Hospital, Borgmester Ib Juuls Vej, 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5988574

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet