BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være en del af den spændende udvikling på det medicotekniske område indenfor hospitalsvæsenet? Og har du en teknisk baggrund og vil du gerne arbejde i et dynamisk felt mellem teknologi og det kliniske område? Så har vi en stilling som dialyse-/medicotekniker i sektionen ”Almen Medico”.
CIMT og Almen Medico
Center for IT og Medicoteknologi (CIMT) understøtter hospitalerne i Region Hovedstaden hvor vi prioriterer en høj tilfredshed hos vore kliniske brugere og et godt arbejdsmiljø for vore medarbejdere.
Medico-enheden er ansvarlig for anskaffelse, vedligeholdelse og drift af medicoteknisk udstyr på samtlige af Regionen hospitaler. Sektionen håndterer indkøb, installation, vedligehold, kvalitetssikring samt opfølgning på brugen af udstyret i tæt samarbejde med hospitalets brugere. Vi arbejder også med en række projekter, der bl.a. omfatter standardisering, effektivisering og udvikling af udvalgte områder, byggeprojekter samt en række større og mindre flytninger.
Stillingen indgår i sektionen ”Almen Medico”, der har medarbejdere på alle regionens hospitaler og som er ansvarlig for driften af ca. 110.000 apparater. Opgaverne ligger på flere af regionens hospitaler, dog primært på Hillerød og Herlev hospitaler, og der vil være mulighed for at indgå i en vagtordning.
Dialyse
Dialyseområdet er et højteknologisk behandlingsområde med særlige krav til driftsforhold og medicoteknisk udstyr. Dialyseområdet er derfor organiseret med et antal specialiserede dialyseteknikere, som primært arbejder på dialyseafdelingerne. Du vil indgå i et tæt samarbejde med det kliniske personale i dialyseafdelingen, kollegaer i Almen Medico, regionens øvrige hospitaler og personale fra IT, Center for Ejendomme, og øvrige kliniske afdelinger.
Når opgaverne i dialysen giver mulighed for det, vil du indgå i Almen Medicos øvrige opgaveløsning.
Dine vigtigste arbejdsopgaver som dialysetekniker
- Løbende reparation, service og vedligeholdelse af dialyseudstyr, vandbehandlingsanlæg mv.
- Implementering, installation og idriftsættelse af nyt udstyr i samarbejde med leverandører
- Akut afhjælpning af fejl på udstyr i forbindelse med drift af udstyret – også under behandling af den enkelte patient
- Vejledning til klinikere i brug af udstyr
- Tværgående samarbejde og fælles udvikling i regionens dialysefunktioner.
- Deltage i flytninger af medicoteknisk udstyr i forbindelse med flytninger og hospitalsbyggerier
- Serviceopgaver internt (fx reparation, forsendelser, lager, varebestilling etc.)
- Kvalitetssikring (f.eks. mærkning/registrering, el-sikkerhed, etc.)
- Koordinere samarbejde og opgaver internt og eksternt
- Medvirke til at servicemål og øvrige mål nås
- Bidrage til god dialog med kliniske brugere og øvrige samarbejdspartnere
- Undervisning af personale og studerende.
Du har en baggrund som medicotekniker, elektronikfagtekniker eller anden relevant teknisk uddannelse.
Vi ser gerne at du
- Har erfaring med servicering af dialyseudstyr eller hospitalsudstyr vil være en fordel – alternativt erfaring fra en leverandør
- Har flair for teknisk service og gerne kendskab til de særlige forhold og krav der gælder på hospitaler
- Har godt kendskab til PC-udstyrs installations-, drifts- og vedligeholdelsesfunktioner og til snitflader mellem IT-systemer og medicoteknisk udstyr
- Er serviceminded, selvstændig og ansvarsbevidst
- Er resultatorienteret og kan fokusere på det væsentlige
- Er struktureret og kvalitetsbevidst
- Meget gerne må bidrage med godt humør og humor og udvise teamånd – både med lokale kolleger og i den regionale funktion
- Har gode engelskkundskaber – al teknisk dokumentation er på engelsk
- Er villig til fortsat uddannelse og udvikling.
- Et spændende og selvstændigt job med gode udviklingsmuligheder indenfor den nyeste teknologi
- Et miljø med positive og engagerede kolleger og klinisk personale
- Meningsfulde opgaver, som giver oplevelse af at gøre en forskel
- Et arbejde i et dynamisk og tværfagligt miljø med faglige udfordringer
- Relevant uddannelse/træning indenfor fagområdet
- Arbejde i et dynamisk felt mellem teknologi og det kliniske område
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Michael Østermand på 2035 3833 eller Michael.Oestermand@regionh.dk
Løn og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er 37 timer pr. uge med flekstid. Løn og ansættelsesforhold fastlægges efter overenskomstvilkår med mulighed for forhandling af eventuelle tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer. Der vil kunne forekomme overarbejde. Derudover er der mulighed for deltagelse i vores vagtordning, som dækker dialyseområdet.
Ansøgningsfrist
Vi ser frem til at høre fra dig og vi vil gerne have din ansøgning senest den 31. august 2023. Men du må meget gerne sende din ansøgning snarest muligt, da vi behandler indkomne ansøgninger løbende. Stillingen er til besættelse snarest.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
It- medico og telefoni, Borgervænget 7, 2100 København Ø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=250695&DepartmentId=11912&MediaId=4723&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5878615