BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du hænderne skruet godt på, med teknisk snilde og stort servicegen, samtidig med du til tider kan sidde foran en computerskærm? Vil du være en del af en større udvikling i Forsvaret indenfor etablissementsdrift og Facility management?
Så har vi lige nu en spændende stilling i Dragør/Kastellet, hvor du kan være med til at præge udviklingen, og hvor du får mulighed for at gøre en forskel for soldaterne, såvel selvstændigt som i samarbejde med engagerede kollegaer.
Om os
Forsvarsministeriets ejendomsstyrelse har hovedkontor i Hjørring, men har medarbejdere på tjenestesteder i hele landet.
Vi leverer og udvikler de fysiske rammer for de militære operative enheder og de øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet.
Vi sikrer varme og vand, udfører bygningsvedligeholdelse og mindre reparationer, mindre opgaver ude på arealerne, flytter rundt på inventaret, opstillinger ved arrangementsstøtte, rengøring og meget, meget mere.
Mange af opgaverne løses af vores 28 etablissementspartnerelementer, der er fordelt på de største tjenestesteder i hele landet. Her håndteres alt fra brugerhenvendelser og indkøb, til arrangementsstøtte og bygningsvedligehold.
Om stillingen
Du bliver en af Ejendomsstyrelsens lokale repræsentanter og kontaktperson til brugerne. Du opbygger et indgående lokalkendskab til etablissementet, der gør at du kan yde en optimal ejendomsservice.
Dine primære opgaver er at assistere i drift og vedligeholdelse af bygninger, tekniske installationer, grønne områder og arealer. Dette på henholdsvis Pionergården i Dragør samt i Kastellet
Dit primære tjenestested er Pionergården i Dragør. Din ledelse er placeret på Skive Kaserne, hvorfor den daglige kommunikation hovedsagelig vil foregå via telefon og PC.
Du vil 2 dage om ugen arbejde på Kastellet med øvrige kolleger der er tilknyttet Etablissementspartnerelement Kastellet.
Dine konkrete opgaver omfatter blandt andet:
Udføre opgaver af praktisk karakter på manualet niveau vedrørende bygningsservice.
• Simpelt vedligehold af bygninger og tekniske installationer
• Opfølgning på fejl, mangler og klager
• Affaldshåndtering, indendørs og udendørs opgaver
• Mindre flytteopgaver, opstilling til arrangementer i mødefaciliteter
• Driftsopgaver ude på arealet bl.a. grønne områder
• Ad hoc opgaver
• Hjælpe øvrige kolleger når der mangler en hånd.
Du gennemfører varemodtagelse og kontrollerer udførelsen af bestilte drifts- og vedligeholdelsesopgaver.
Du gennemfører tilsyn med leverandørernes udførte arbejder og deltager i tilsyn, inspektioner og kvalitetssikring.
Du skal være indstillet på, at opgaverne kan være meget forskelligartede og afvige fra ovenstående.
Om dig
Vi ser gerne, at du er uddannet ejendomsservicetekniker, og at du har erfaring inden for vedligehold af bygninger og tekniske installationer, men også gerne med natur- og terrænpleje.
Du er vant til at bruge forskellige IT-værktøjer, som mailsystemer med videre. Du formulerer dig godt på dansk både i skrift og tale. Du er udadvendt, har et godt humør og en god situationsfornemmelse.
Som person er du først og fremmest en god kollega, som værdsætter et godt samarbejde med dine kolleger og bidrager naturligt til fællesskabet. du arbejder selvstændigt og har et stort servicegen. Derudover er du proaktiv, tager ansvar for opgaverne og går gerne en ekstra mil for at finde løsningen på et problem eller en udfordring.
Det er nødvendigt med stor fleksibilitet og omstillingsparathed fra dig.
Det er et krav, at du har kørekort B.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer. Du bliver ansat efter gældende organisationsaftale for Rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv. (3F).
Har du en uddannelse som ejendomsserviceteknikker med svendebrev vil basislønnen være 25.994,74 kr. pr. måned. Er du ufaglært eller ikke er ejendomsservicetekniker uddannet vil basislønnen være på 23.559,29 kr. pr. måned.
Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du høre mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte Bente Zabel på telefon 2541 5344 eller Lene Have Svendsen på telefon 4138 3248.
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR-konsulent Katharina Ankjær Hammer telefon 7281 9151.
Ansøgningsfristen den 28. juli 2023. Der afholdes samtaler umiddelbart efter. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
Vi beder dig søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Du kan læse mere på www.Ejendomsstyrelsen.dk
OM FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse støtter og servicerer militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vi er ansvarlig for at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke. Vores ansvarsområde omfatter nybyggeri, vedligehold og facility management i form af bl.a. rengøring, kantine og arealpleje. Desuden varetager vi miljø- og energiopgaver og naturpleje af Forsvarets terræner.
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har hovedkontor i Hjørring, men vi har medarbejdere på tjenestesteder over hele landet. Ejendomsstyrelsen er en mangfoldig arbejdsplads, der er båret af stærke fag- og videns fællesskaber.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Kastellet, Kastellet 1, 2100 København Ø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=183823&DepartmentId=18959&MediaId=338&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5852162