Dygtig sygeplejerske til spændende job på Rosenborgcentrets 1. sal

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være en del af et engageret kollegateam, indgå i udvikling og have ansvar for mange alsidige sygeplejefaglige opgaver?
Så søg stillingen som vores nye sygeplejerske.

Du bliver sygeplejerske på plejehjemmet Rosenborgcentret, som ligger centralt og smukt i det indre København. Faglig kvalitet, udvikling og trivsel er i fokus. Du kan forvente et samarbejde med gode og kompetente kolleger. Omdrejningspunktet er sygepleje, rehabilitering og tværfagligt samarbejde. Faglig udvikling står højt på dagsordenen i en hverdag, som er afvekslende og spændende med mangeartede sygeplejefaglige opgaver.

Stillingen indebærer udredning, planlægning og evaluering af den sygeplejefaglige indsats, herunder at skabe overblik over dagens sygeplejefaglige opgaver i teamet. Du varetager desuden sygeplejen af beboere med en kompleks og ustabil sundhedstilstand, hvor du ofte skal vurdere og dokumentere nye tilstande hos borgerne. Og har du uddannelsen som klinisk vejleder, vil du have mulighed for at vejlede sygeplejestuderende.

Du vil have tæt faglig sparring med husets øvrige sygeplejersker samt udviklings- og kvalitetssygeplejersken. Dertil indgår du i et tæt tværfagligt samarbejde med assistenter, hjælpere, demensvidensperson samt ergo- og fysioterapeuter.

Vi er opmærksomme på ny viden og deltager i diverse faglige fora. Der er gode muligheder for kompetenceudvikling.

Om dig
Vi forestiller os, at du er sygeplejerske med erfaring og/eller interesse indenfor det geriatriske fagområde. Du er fagligt velfunderet, engageret og ambitiøs på dit fags vegne. Du kan tilrettelægge din egen arbejdsdag og kan arbejde struktureret med vekslende sygeplejefaglige opgaver herunder dokumentation. Du har lyst til at deltage i den fortsatte udvikling af sygeplejen på centret. Du besidder ro, og du evner at sætte rammen og skabe et fælles overblik i den daglige planlægning og varetagelse af arbejdsopgaverne. Du trives i et tværfagligt arbejdsmiljø.

Om Rosenborgcentret
Rosenborgcentret er hjem for 84 beboere fordelt på to etager. Beboerne bor på plejehjemmet af mange forskellige årsager med baggrund i fysiske, psykiske eller kognitive sygdomme. Vores opgave er at kombinere vores faglige indsats således, at den både imødekommer beboernes behov for en sundhedsfaglig indsats og samtidig skaber rammer for et hjemligt miljø. Huset skal dermed kendetegnes ved en varm og tryg atmosfære med et højt fagligt niveau, hvor beboere og pårørende oplever inddragelse, dialog og åbenhed.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fastansættelse med tiltrædelse den 1. juli 2023 eller efter aftale. Den ugentlige arbejdstid er 32-37 timer i dagtimerne – timetallet kan tilpasses efter dine ønsker. Ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Mere information
Vi uddyber gerne ovenstående. Ring til afdelingsleder Anja Vestergaard på 2427 2522 eller udviklingssygeplejerske- og kvalitetssygeplejerske Thordis Vestergaard Jensen på 2046 0406. Besøg os også gerne uforpligtende i Rosengade efter forudgående aftale.

Søg via linket senest torsdag den 22. juni 2023
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 26.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192542&DepartmentId=21043&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5848905

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet