BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi kan tilbyde det bedste fra to verdener I maj 2024 åbnede vores basal palliative ambulatorium, som er integreret i vores kirurgiske sengeafsnit. Ambulatoriet håndterer den basale palliation til patienter med cancer i mavetarmkanalen, hvor der ikke er andre behandlingstilbud. Arbejdet i ambulatoriet er telefon- og videokonsultationer, konsultationer i klinikken (også sammen med læge), tilsyn på vores indlagte palliative patienter mandag-fredag. Med tiden er planen, at ambulatoriet skal modtage patienter til blodtransfusioner, ascitestapning og lignende.
Ambulatoriet ligger i umiddelbar forlængelse af vores kirurgiske sengeafsnit med speciale i øvre og akut kirurgi med 21 sengepladser.
Vores speciale favner bredt, fra ung til gammel og fra galdesten til uhelbredelig kræftsygdom. Der er derfor tale om et komplekst speciale, som dagligt giver spændende udfordringer. Vi er derfor også et afsnit hvor vi prioriterer solid oplæring, tryghed, undervisning, sparring og godt arbejdsmiljø. Vi arbejder meget tværfagligt med båder læger, diætister, fysioterapeuter, portører for at nævne nogle få. Vi vægter også det sociale højt, og laver gerne ting sammen udenfor arbejdet. Vi er også et sted med mange elever og studerende fra forskellige uddannelser, så du vil også være med til at forme dine kommende kolleger.
Om stillingen
- Stillingen er på 37 timer, med hhv. 2 og 3 dage i palliationsambulatoriet og resten af tiden i sengeafsnittet, herunder hver 3. weekend + ½ weekend på 12 uger i blandede vagter.
- Du vil få 6 ugers introduktion udenfor normering i sengeafsnittet De første 6 måneder vil du udelukkende være i sengeafsnittet, hvorefter du får introduktion til ambulatoriet og derefter indgår fuldt.
- Samtaler med klinisk sygeplejespecialist 3 x de første 6 uger, samt samtaler med oversygeplejerske efter 8 uger, 3 måneder og 6 måneder.
- Udviklingsdage 2 gange årligt med klinisk sygeplejespecialist.
- Supervision efter 3, 6 og 12 måneder i gruppe med andre nyansatte.
- Temadage på afdelings- og afsnitsniveau.
- Fede arrangementer med dine kolleger, herunder julefrokost for hele afdelingen i november – det er årets fest!
- Gerne erfaring med palliation, men erfaring fra kirurgiske specialer er ikke et krav. Du vil som nævnt være i sengeafsnittet de første 6 måneder.
- Mod på at bidrage til udbredelsen af basal palliation i afdelingen gennem dit arbejde i ambulatoriet til både kolleger og uddannelsessøgende.
- Positiv af sind med særlig interesse i både mavetarmkirurgi og palliation.
- Møder andre med på respekt og empati.
- God til at arbejde både mono- og tværfagligt.
- Initiativrig og god til at komme med nye ideer til at udføre den bedste sygepleje til den enkelte patient.
Konstitueret oversygeplejerske Therese L. Hansen på therese.levesen.hansen@regionh.dk eller 38 68 93 91 mandag til fredag
Eller
Chefsygeplejerske Anna Hykkelbjerg Ljungberg på anna.hykkelbjerg.ljungberg@regionh.dk eller 38 68 90 65 mandag til fredag.
Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Herlev Hospital, Borgmester Ib Juuls Vej , 2730 Herlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6123906