BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du et solidt fagligt fundament inden for teknologi, it og meteorologi? Er du klar til at tage det faglige ledelsesansvar for komplekse, tekniske løsninger, som er kritiske for samfundet? Kan du skabe sammenhæng mellem teknologi, kompetencer og forretningsbehov? Vil du være med til at udvikle den tekniske faglighed i et stærkt fælleskab af passionerede kollegaer og skabe grundlaget for fremtidens it-arbejdsplads? Så er jobbet som Teknologichef hos DMI måske noget for dig!
Om jobbet Teknologi spiller en stigende og afgørende rolle i moderne meteorologi og er med til at sikre de meteorologiske institutter en central rolle i det moderne og vejrafhængige samfund. Samtidig bevæger den teknologiske udvikling sig hurtigere end nogensinde før, hvor vi møder cloud-teknologier, digitale tvillinger, machine learning og kvantecomputing, og som meteorologisk institut ser vi ind i en fremtid, hvor teknologi i højere grad kommer til at definere vores opgaver fremfor blot at understøtte dem. Skal vi også lykkes med vores virke i fremtiden, kræver det de rette teknologivalg, moderne metoder, helhedstænkte løsninger og kompetenceudvikling på tværs af organisationen, som vi tænker sammen med aktivitetsbaseret samarbejde, trivsel og fleksibel arbejdsplads.
Derfor søger vi en Teknologichef til afdelingen Data og Digitalisering, som gennem faglig ledelse kan sætte retningen for og understøtte den teknologiske udvikling på DMI.
Mere konkret, vil du:
- få det faglige ledelsesansvar for de tekniske løsninger i afdelingen, valget af teknologier og implementeringen af disse
- være med til at løfte en bred vifte af opgaver med strategisk og operationelt sigte
- være lead på moderniseringen af it-systemer og implementeringen af en moderne udviklingstoolchain
- rådgive kollegaer, understøtte den faglige kompetenceudvikling i afdelingen og DMI generelt og bidrage til at skabe en moderne og fleksibel it-arbejdsplads
- bidrage til beslutninger om roadmaps og foretage teknologistudier, så vi sikrer, at vi følger med udviklingen
Om dig Du skal frem for alt tage ejerskab for de teknologiske og faglige muligheder og være med til at skabe intern og ekstern entusiasme omkring dem. Du trives med at arbejde med komplekse problemstillinger og har en struktureret og transparent tilgang til dit arbejde. Du har gode samarbejdsevner, samt evne til at forhandle og indgå kompromiser, som du sætter i spil på tværs af forskellige interessenter og fagligheder.
Du er muligvis en erfaren tech lead, arkitekt eller lignende og anerkendt for din stærke faglighed inden for systemudvikling og it-arkitektur.
Vi lægger derudover vægt på, at du:
- har en struktureret og analytisk tilgang til dine opgaver
- har god forståelse for kompleks it-arkitektur
- kendskab til IT-landskabet i den meteorologiske verden
- er opdateret på nye tendenser og retninger inden for IT
- kan balancere mellem det teoretiske og praktiske
- naturligt skaber gode relationer til kollegaer og samarbejdspartnere
- demonstrerer lederskab, kan sætte retningen for det tekniske råderum og er en god formidler
- er god til at formidle og kommunikere på dansk og engelsk– både skriftligt og mundtligt
Vi er ca. 330 medarbejdere, hvoraf de fleste arbejder på Lyngbyvej i København. I november 2023 flytter DMI 400 meter over til nye lokaler i Sankt Kjelds Gård på Østerbro, hvor indretningen giver anledning til en aktivitetsbaseret arbejdsform.
Løn- og ansættelsesvilkår Du bliver ansat som chefkonsulent i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og akademikere i staten med mulighed for forhandling af tillæg. Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner. Stillingen er til besættelse 1. august 2023.
Ansøgning Send din motiverede ansøgning, CV, eksamensbevis og evt. andre relevante bilag, så vi har det senest onsdag den 31. maj 2023.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingschef Morten Thaarup på tlf. 2399 7557. Vi forventer at afholde 1. samtale torsdag d. 8. juni og 2. samtale tirsdag d. 13. juni. En eventuel samtale kan tage udgangspunkt i en konkret opgave.
For at søge stillingen skal du klikke på linket "Søg stillingen," og følge instruktionerne. Vi ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset køn, alder og etnisk baggrund.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
DMI - København, Lyngbyvej 100, 2100 København Ø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-05-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=169121&DepartmentId=6145&MediaId=338&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5836243