BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ernæringsenheden på Herlev og Gentofte Hospital søger ny kollega til vores diæt-, elevarbejde og produktudviklingsopgaver.
Er du faglig stærkt funderet, nysgerrig, systematisk og detaljeordineret? Har du kulinarisk flair? Har du et godt overblik? Så grib chancen og smid os en ansøgning.
HVEM ER VI Vi er et køkken, i Danmarks største akuthospital, i rivende udvikling, som leverer velsmagende, økologisk og varieret mad til ca. 1.000 patienter dagligt til både Herlev og Gentofte Hospital. Du vil primært være tilknyttet Herlev-matriklen.
Vi laver mad fra bunden, og prioriterer det gode håndværk. Vores køkken består af en varm og kold produktion, et dessertkøkken, et detailslagteri, et bageri og en diæt- og dysfagiafdeling. Vi leverer prisvindende mad og er kendt for vores ambition om at lave mad af høj kulinarisk- og ernæringsmæssig kvalitet, som imødekommer patienternes individuelle behov.
Fagligheden er aldrig et kompromis! Ambitionen er, at vores mad ses som en del af behandlingen, og er med til at sikre vores patienter et godt behandlingsforløb, hvor maden understøtter den øvrige behandling og hjælper patienterne hurtigere hjem i trygge rammer.
Vi arbejder desuden målrettet med et sundt og trygt arbejdsmiljø, både fysisk og psykisk, og vi ser os selv som ét stort hold, hvor alle hjælper og støtter hinanden, og kommer i mål sammen, så patienterne får den bedst mulige oplevelse og føler sig ”Godt Behandlet” af vores arbejde.
HVEM ER DU Vi søger en engageret kollega, der er uddannet eksempelvis professionsbachelor i ernæring og sundhed, ernæringsteknolog eller noget helt tredje indenfor madverden. Det er en fordel hvis du også har en praktisk kulinarisk baggrund, og derved er en dygtig håndværker. Dine opgaver fordeler sig over 3 områder; diætkoordinator, elevansvarlig og produktudvikling.
Dine opgaver som diætkoordinator, består blandet andet i opdatering af menukort til diæter i samarbejde med køkkenledelsen og enhedens diætister, bistå som støtte til produktionspersonalet ved spørgsmål, udvikling af opgaver og procedurer samt sikring af at undgå utilsigtede hændelser.
Som elevansvarlig, er du med til at sikre vores elevers uddannelse. Opgaven består i rekruttering og ansættelse, skemaplanlægning af elever, støtte og afvikle faglige opgaver, kontakt til skoler og HR, planlægning og afvikling af faglige arrangementer og meget andet.
Ift. opgaven omkring produktudvikling, så vil du her bistår køkkenchefen med udvikling af retter til vores a la carte. Vi arbejder fokuseret på at booste vores mad med højkvalitetsprotein, så har du erfaring med forskellige proteintyper fra tidligere arbejde, er det en fordel.
Vi forventer desuden, at du er faglig dygtig både teoretisk og praktisk, har en god viden om diæter, tør undre dig, stille dig spørgende, er god til at lære fra dig og besidder gode kommunikative evner, da du skal samarbejde med mange forskellige mennesker og fagligheder.
FORUDEN OVENSTÅENDE, FORVENTER VI, AT DU
- Er nysgerrig! Nysgerrig på tendenser omkring vores fag og den udvikling, vi, som hospitalskøkken, kan tilføje.
- Er modig! Modig til at komme med nye ideer, der kan skabe værdi for vores patienter og vores fælles arbejdsplads. Du kan indgå i et sundt kollegaskab, hvor du har modet til at sige fra, bede om hjælp og turde fejle, så vi kan lære og blive dygtigere.
- Er forandringsvillig! Forandring gennemsyrer vores hverdag, og vi forventer, du håndterer forandringer med et positivt sind. Du får energi af, at intet er som det plejer!
- Kan bidrage til et positivt arbejds- og læringsmiljø, hvor du motiverer dine kolleger samt vores elever.
- Er mødestabil og besidder stor ansvarsfølelse. Du har et positivt sind, og forstår at god tone og godt samarbejde er nøglen til succes.
- Har lysten til at spille dine kolleger bedre og hjælpe dem, der har brug for hjælp.
- Byder dig til, hvis du har lidt ekstra tid, så ingen føler sig ladt i stikken.
- Er fleksibel, har overblik og forstår patienternes behov, som altid skal efterleves. Vi er her for patienten, ikke omvendt!
- En unik mulighed for dig, der ønsker at arbejde med høj faglighed og udvikling.
- En arbejdsplads i forandring, hvor du kan være med til at sætte dit præg på fremtiden.
- En arbejdsplads med høj trivsel, godt humør, ansvarlighed og fokus på godt kollegaskab.
- En flad struktur, hvor ledelsen, medarbejdere og elever er i øjenhøjde. Vi respekterer hinandens forskelligheder, og finder værdi i det tværkulturelle kollegaskab og den mangfoldighed køkkenet byder på.
- En god, sund og billig frokostordning.
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Drifts- og Personaleleder Nanna Friberg på tlf. 23 99 37 25 i tidsrummet kl. 08.00 – 12.00 på hverdage.
Samtaler afholdes løbende.
Ansættelse snarest eller efter aftale.
Ansøgningsfrist 30. september 2024
Herlev Hospital er en røgfri arbejdsplads
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Herlev Hospital, Borgmester Ib Juuls Vej, 2730 Herlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6111856