Det Blå Univers søger 1 pædagog til vores vuggestue til mellem 35-37 timer

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

DGI-certificering i fri og naturlig leg til efteråret

Her hos os i Det Blå Univers er børnesynet anerkendende og altid i børnehøjde, og det afspejler sig i vores daglige pædagogiske praksis. Vores holdning til leg og læring går hånd i hånd - børnene lærer gennem leg. I efteråret 2023 går vi i gang med at blive certificeret i fri og naturlig leg i et samarbejde med DGI, og det vil du også blive en del af.

Vi har fokus på vores kerneopgave og den struktur, som vores dagligdag er skabt omkring. Vi arbejder altid i mindre grupper for bedre at kunne være nærværende og understøtte børnenes individuelle udvikling. Vi arbejder struktureret og er opmærksomme på, at vores aktiviteter bliver planlagt med udgangspunkt i det enkelte barns udviklingspotentiale. Derfor prioriterer vi at arbejde målrettet og systematisk med metode, refleksion og evaluering. Hos os er det rart at være både barn og voksen, fordi vi respekterer hinanden, vi har det godt sammen, og vi hjælper hinanden. Vi indgår alle i et fællesskab.

Vi er en selvejende, integreret institution, med beliggenhed i Husum, omringet af dejlig natur og et hav af gode legepladser

Vi har 2 vuggestuegrupper, 2 børnehavegrupper og en overgangsstue, som børnene kommer på, inden de starter i børnehave. Her bliver børnene klædt på til livet i børnehaven, og de besøger ofte børnehaven og går på tur med dem.

I vuggestuen og overgangsstuen arbejder vi på tværs af stuerne i 3 teams: Adventureteam, Legevippeteam og Sansemotorisk team. Her indgår der en voksen fra hver stue med ca. 4 børn hver. Børnene er udvalgt efter de behov, der skal understøttes og udvikles. Adventureteamet har fokus på, at børnene kommer på spændende ture i nærmiljøet med fokus på natur og kultur. Legevippeteamet har fokus på fællesskabslege og sociale kompetencer, som vi er blevet uddannet i igennem DGI. Sansemotorisk team arbejder ud fra sansetemaer, hvor der fx kan være fokus på smagssansen eller taktiksansen. Disse teams forbereder, evaluerer og udvikler sig på teamsmøder.

Vi går op i mad!

Hos os går vi meget op i vores mad- og måltidspædagogik. Vi har en fantastisk kok, der formår at eksperimentere med maden og råvarerne på en måde, hvor børnene elsker maden, mens de udvider deres horisont. Som voksen er du med til at give børnene madmod gennem dit sprog og kropslighed. Vi er stolte af at have Funky Fredag hver fredag, hvor stuerne pyntes på kreativ vis og gør noget særligt ud af dagen. Alle stuer i huset har superhjælpere. Superhjælperne er børn, der er med til at hjælpe med at dække bord, hente mad, tørre borde af og feje. De er også med til at tage imod, når der kommer nye børn – på den måde bliver vi bedre og bedre til at tage imod nye venner. Superhjælperrollen er med til at styrke børnenes selvtillid og deres relationer til hinanden. Man får oplevelsen af at være en vigtig del af fællesskabet.

Vi forventer, at du:

  • skal have lyst til at indgå i arbejdet med at udvikle vores og din pædagogiske praksis
  • er bevidst om dine egne pædagogiske kompetencer og dit pædagogiske ansvar, som du ikke er bange for at sætte i spil
  • har erfaring med eller mod på at arbejde flerkulturelt, da vi har børn fra mange forskellige kulturer, og vi sætter en ære i at arbejde tæt sammen med familierne om barnets udvikling
  • har lyst til at være en del af en kultur, hvor vi passer på hinanden igennem et godt psykisk arbejdsmiljø, medinddragelse og arbejdsglæde
  • besidder et børnesyn, der møder børnene i øjenhøjde, og som udfordrer dem i zonen for nærmest udvikling.

Er du vores nye pædagog?

Hvis du er bevidst om dine faglige kompetencer, du er bevidst om at tage dit pædagogiske ansvar, og du har lyst til at være med til at udvikle en stærk pædagogisk praksis, og kan du se dig selv i den beskrevne hverdag, så send din ansøgning via knappen 'Ansøg dette job'. ATT: Cecilie eller Oscar.

Stillingen er fra 1. august eller 1. september. Ansøgningsfrist mandag d. 17. juli. Samtaler bliver afholdt i uge 29.

Løn og børneattest

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst. Vi indhenter børne- og straffeattester inden ansættelse på børneområdet.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=4b38bc41)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Børnehuset Det Blå Univers S/I, Frederikssundsvej, 2700 Brønshøj

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=4b38bc41&action=sendApplication&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5873644

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet