BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at blive del af et dynamisk forskningsteam?
Endoskopien, Herlev Hospital søger snarest en deltidsansat akademisk forskningskoordinator til professor Peter Vilmann’s forskningsteam.
Den forskningskoordinator vi søger, er en selvstændig person som refererer til vores team, og som mestrer engelsk i både skrift og tale. Dine arbejdsopgaver bliver sammen med teamet at inkludere patienter i de forskningsprotokoller, som er aktive i afdelingen samt at håndtere prøvemateriale og registrere patienter i Region Hovedstadens forskningsdatabase RedCap. Regnskabserfaring med administration og styring af forskningsprojekter, dels fra nationale fonde (Kræftens Bekæmpelse, Novo Nordisk Fonden), dels fra internationale fonde, herunder især fra EU Horizon er absolut en fordel (optionelt erfaring med forskningskontrakter og kommunikation med Juridisk enhed i Region Hovedstaden).
Desuden får du opgaver som personlig assistent for Peter Vilmann, såsom overvågning af forskningskonti, indtastning af forskningspublikationer i PURE, bestilling af rejser og rejseafregning og koordinering af udenlandske gæstelæger, som kommer til afdelingen for at se endoskopisk ultralydsskanning. Endvidere vil du skulle være med i planlægning og koordinering af nationale og internationale videnskabelige møder og konferencer afholdt af afdelingen samt blive dybt forankret i Peter Vilmann’s forskningsgruppe.
Gruppen har fokus på forbedret diagnostik og behandling af pankreas cancer ved hjælp af endoskopiske teknikker, særligt endoskopisk ultralydsskanning. Vi har mange samarbejdspartnere, både på Herlev Hospital, Rigshospitalet, Københavns Universitet, DTU og flere udenlandske centre for avanceret endoskopi. Derudover er vi med i det murstensløse center for pankreas cancer, som er forankret på Herlev Hospital. Pt. er der tilknyttet 1 ph.d.-studerende, 1 post.doc, og 1 professor til forskningsteamet. Vi har en uformel og hyggelig omgangstone med højt til loftet og mange muligheder for at være med i forskningsprojekter, som direkte kommer patienterne til gavn. Ansøgeren kan i høj grad selv præge jobbet.
Stillingen er fast og er på 29,6 timer om ugen med mulighed for merarbejde i perioder afhængigt af antallet af igangværende projekter. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at sende en mail til professor Peter Vilmann: peter.vilmann@regionh.dk eller mobil: 61677950
Ansøgningsfrist 01/11-2024. Vi afholder løbende jobsamtaler, og hvis den rigtige kandidat er fundet inden ansøgningsfristens udløb, vil vi ansætte vedkommende hurtigst muligt. Ved spørgsmål til stillingen, kontakt Peter Vilmann.
Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (29-29 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Herlev Hospital, Borgmester Ib Juuls Vej , 2730 Herlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6129462