Dedikeret og erfaren Facility Management-Koordinator

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Trives du med at holde styr på leverandører, kontrakter og hjælpe medarbejderne med at få de bedste faciliteter?

I denne spændende stilling vil du få ansvaret for vores mange chaufførfaciliteter, der er spredt ud over Sjælland og bliver brugt af de ca. 3.400 chauffører til at holde pause i, når de ikke kører bus. Det er derfor vigtigt at chaufførerne har gode faciliteter at opholde sig i.

Dine primære opgaver vil omfatte :

  • Dagligt samarbejde med vores rengøringsleverandør for at sikre at rengøringen har den aftalte standard
  • Daglig samarbejde med vores leverandører af Hard FM
  • Håndtering af henvendelser fra brugerne af faciliteterne via mail og vores servicetelefon
  • Samarbejde med vores interne handymand

Du vil skulle etablere nye faciliteter, nedlægge dem, der ikke længere skal bruges og i det hele taget håndtere ændringer f.eks. når busterminaler skal ombygges eller arealer vi har lejet, skal bruges til andre formål. Opgaven er at finde nye områder, indgå lejeaftaler, indhente myndighedstilladelser og koordinere med entreprenører.

Du vil også skulle stå for indkøb af vedligeholdelsesopgaver, som led i det planlagte vedligehold af faciliteterne.

Kvalifikationer
En relevant uddannelse eller baggrund for stillingen kan være, en mellemlang videregående uddannelse indenfor bygnings- og ejendomsområdet eller en håndværksmæssig baggrund med flerårig erfaring inden for bygningsdrift.

For at lykkedes i rollen forventer vi at du:
  • Har erfaring med håndtering af mindre byggeprojekter
  • Har flere års erfaring inden for Facility Management
  • Har erfaring med kontraktopfølgning
  • Er bekendt med indkøbsprocesser i en offentlig organisation. (Movia har en central indkøbsfunktion og jurister med ekspertise i indkøb og kontrakter)
  • Har kørekort (kategori B)

Vi ser gerne, at du besidder følgende egenskaber:
  • Er udadvendt og møder dine kolleger med et smil
  • Gennemslagskraft og evnen til at få ting til at ske i samarbejde med andre
  • Er selvstændig og klar på at tage ansvar for dine konkrete opgaver og sørger for at de bliver løst

Vi tilbyder:
  • En spændende stilling, med stort niveau af selvstændighed, ansvar og hvor der er god mulighed for at præge opgaverne
  • Høj faglighed og en uformel kultur med humor, åbenhed og plads til et godt grin
  • Gode kollegaer og en ansvarsbevidst ledelse
  • En hverdag, hvor to dage aldrig er helt ens

Du bliver en del af et administrativt team på 6-7 personer, der løser en række andre opgaver med reference til Teamleder Pia Isabell Baun.

Løn- og ansættelsesvilkår
Trafikselskabet Movia tilbyder individuel løn efter kvalifikationer i henhold til overenskomst mellem relevant faglig organisation og KL.

Stillingen er på fuld tid og stillingen ønskes besat 1. februar 2024 eller efter nærmere aftale.

Dit arbejdssted er Herlev og arbejdstiden vil være mellem kl. 8.00/8.30 – 15.24/15.54.

Ansøgningsprocedure
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 50 og 51

CV, ansøgning og eventuelle øvrige bilag skal være indsendt senest onsdag den 6. december 2023

Interesseret?
Vil du vide mere om stillingen, så er du velkommen til at kontakte Teamleder Pia Isabell Baun på telefon 5150 4620 eller på mail pba@moviatrafik.dk.

Movia som arbejdsplads
Vi er en spændende arbejdsplads med ca. 450 medarbejdere, som sidder både i Herlev og Valby. Vi har en uformel omgangstone og du får mange kolleger med vidt forskellige baggrunde. Fælles for os alle er, at vi samarbejder om at udvikle den kollektive transport, og brænder for at gøre den endnu bedre. Som arbejdsplads fokuserer vi på medarbejdertrivsel, kompetenceudvikling og karriereløft. Du får en 37 timers arbejdsuge inkl. frokost. Og så er vi en røgfri arbejdsplads.

Om Movia
Movia transporterer årligt over 200 millioner passagerer på vores knapt 450 buslinjer, ni lokalbanestrækninger, fem forskellige Flextrafik ordninger og i vores plustur-ordning. Det gør os til Danmarks største mobilitetsselskab.

Læs mere på moviatrafik.dk eller vores virksomhedsside på LinkedIn.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Trafikselskabet Movia, Herlev Hovedgade, 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5944495

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet