Chefradiograf til Afdeling for Brystundersøgelser på Herlev og Gentofte Hospital

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en ambitiøs og erfaren leder til vores nyoprettede stilling som chefradiograf.

Du skal i samarbejde med cheflægen/screeningschefen varetage den strategiske, administrative, økonomiske, faglige og personalemæssige ledelse af afdelingen. Du skal desuden kunne være med til at videreudvikle afdelingens rammer for udviklings- og forskningsmuligheder samt et attraktivt arbejdsmiljø. Det er vigtigt, at du som chefradiograf er tydelig i din rammesætning og har en ambition for og kan inspirere, motivere og skabe følgeskab. Ledelsesopgaven er spændende, men kompleks, det er derfor væsentligt at du har erfaring med og lyst til ledelse.

Du bliver desuden en del af den samlede hospitalsledelse, hvor der er et tæt samarbejde med øvrige afdelingsledelser og direktionen Det er derfor afgørende, at du er lyttende og inddragende og har blik for det gode samarbejde med et fokus på afdelingens kerneydelse.

Hvad bliver du en del af: Herlev og Gentofte Hospital er et af Danmarks største akuthospitaler og et af de nationale kræftcentre. Vi har mange højtspecialiserede funktioner, et stort og rigt forskningsmiljø, et mor-barn-center, og samtidig er vi en stor uddannelsesinstitution. Vi forsker, uddanner, udreder, behandler og helbreder. Vi hører hjemme på flere lokationer og har både akutte, specialiserede og elektive patientforløb, så kompleksiteten er ligesom ambitionen tårnhøj. Vi har store forventninger til, at hospitalets afdelinger skal være med til sætte dagsordenen i regionen, nationalt og internationalt på de områder, hvor vi vil og skal være førende.

Hospitals pejlemærke ”Godt behandlet” er et fælles strategisk mål for hele hospitalet. Som organisation er ambitionen at alle, både patienter, pårørende og medarbejdere skal opleve, at være godt behandlet. Hospitalet vægter faglighed, sammenhæng og forbedring i arbejdet mod at skabe mest mulig værdi for patienten i mødet med sundhedsvæsenet og du vil blive en del af et stærkt fællesskab i Hospitalsledelsen, som sammen sætter retning og mål for at nå den fælles ambition.

Om afdelingen Afdeling for brystundersøgelser er en fusion af de to mammaradiologiske enheder på hhv. Herlev Hospital og Rigshospitalet der nu er samlet i ombyggede, fine lokaler med helt nyt udstyr på Gentofte hospital.

Afdelingen er regionens eneste mammaradiologiske enhed og patienterne henvises fra hele Region Hovedstaden. I afdelingen undersøges patienter med symptomer på brystsygdomme og patienter, der kontrolleres i et behandlingsforløb samt kvinder, der er genindkaldt til udredning fra brystkræftscreeningsprogrammet. Afdelingen har forløbsansvaret, indtil patienterne er udredt og enten viderevisiteres til Afdeling for Brystkirurgi eller afsluttes i afdelingen.

Afdelingen er endvidere ansvarlig for varetagelse af det regionale brystkræft -screeningsprogram. Til afdelingen er knyttet 5 regionale brystkræftscreeningsklinikker beliggende på hhv. Hillerød, Hvidovre, Bornholm, BBH og Gentofte hospitaler. Screeningsekretariatet er beliggende på Bornholm. Målgruppen for screeningsprogrammet er godt 220.000 kvinder i alderen 50-69 år og godt 8.500 brystkræftopererede, som fortsætter i screeningsprogrammet, indtil de er fyldt i 79 år.

Til afdelingen hører et stort sekretariat, hvor ledelsen sidder samt visitationssygeplejersker, lægesekretærer og IT-systemadministratorer. Da afdelingen sidder inde med stor ekspertise, kommer der jævnligt personaler og gæster fra andre regioner; for at søge inspiration, deltage i konferencer eller afholde møder. Afdelingen prioriterer desuden forskningsaktivitet og har flere ph.d.-studerende.

Afdelingen har et tæt samarbejde i det multidisciplinære team med brystkirurger, -onkologer og -patologer, fra flere matrikler i regionen.

Læs mere om afdelingen her

Om dig Samlet set er det vigtig for os, at du

  • er en erfaren og synlig leder med en inddragende og empatisk ledelsesstil.
  • har det gode arbejdsmiljø for øje og kommunikerer tydeligt i en anerkendende tilgang.
  • har nemt ved at etablere stabile og smidige samarbejdsrelationer med både interne og eksterne samarbejdspartnere.
  • lyst til at være en del af en organisation og et fagområde med stor medie- og politisk bevågenhed.
  • mod på at gå forrest og sætte mål med en bevidsthed om at disse kun opnås via samarbejde og et stærkt fællesskab.
  • medvirker til at skabe rum for udvikling og kvalitetssikring af afdelingens kerneydelser.
  • har evne til at identificere og løse udfordringer i en travl hverdag, hvor der ofte skal træffes hurtige beslutninger.
  • er nysgerrig overfor udviklings- og forskningsmuligheder.
  • er uddannet radiograf.
  • gerne en lederuddannelse på master- eller diplomniveau.
Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelsen vil ske i henhold til overenskomst for ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået med Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn

Stillingen er ledig til besættelse den 1. august 2024 eller efter nærmere aftale.

Yderligere oplysninger Ønsker du yderligere oplysninger, er du meget velkommen til at kontakte vicedirektør Bodil Ørkild på telefon 3867 2801 eller cheflæge Ilse Merete Munk Vejborg på telefon 3867 7749.

Ansøgningsfrist og proces for ansættelse Ansøgningsfristen er den 27. maj. Du sender ansøgningen via annoncelinket her på siden.

Ansættelsessamtaler gennemføres i to runder. Første samtalerunde forventes afholdt den 4. juni og anden samtalerunde den 12. juni.

Ansøgere, som går videre til anden samtalerunde, gennemfører en personprofilanalyse. Dette sker elektronisk, og det forventes, at der gives personlig tilbagemelding i uge 23-24.

Alle henvendelser behandles fortroligt

Henvisningsmateriale

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Herlev Hospital, Borgmester Ib Juuls Vej , 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6045244

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet