Bundtekst

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

I Herlev kommune er vi ambitiøse på alle børn og unges vegne, og vi tror på, at vi lokalt kan skabe og udvikle gode tværprofessionelle løsninger for udsatte børn, unge og deres familier.  

PPR ligger tæt organiseret med dagtilbud, skole og familieafdelingen. PPR består af henholdsvis talehørekonsulenter, psykologer, pædagogiske vejledere, ressourcepædagoger, specialpædagoger og administrativt personale.  

Vi indgår i et tæt tværprofessionelt samarbejde med skoler, dagtilbud, rådgivere, sundhedsplejersker og familiekonsulenter. Vi er meget optaget af at skabe helhedsorienterede og sammenhængende løsninger for vores børn, unge og familier i udsatte positioner.  

I PPR har vi et stort fokus på at skabe en arbejdsplads med fokus på faglig udvikling, fællesskab samt kollegial støtte i opgavevaretagelsen. Det mener vi, skaber et stærkt fundament for høj kvalitet i opgaveløsningen for de samarbejdspartnere vi supporterer samt trivsel for den enkelte medarbejder. Vi er optaget af at dygtiggøre os sammen og har valgt at fokusere på kompetenceudvikling, der er relevant for alle medarbejdergrupper under PPR. 

Sprog og kommunikation er grundlæggende for børn og unges udviklings- og deltagelsesmuligheder. Børn udvikler deres sprog i relationer og i de fællesskaber, de er en del af hver dag. For at understøtte dette arbejder vi både udredende og konsultativt i vejledningsforløb i samarbejde med forældre og fagprofessionelle omkring det enkelte barn og stuen/klassen. Talehørekonsulenterne indgår i et tæt samarbejde med dagtilbuddenes kompetencepædagoger for sprog og deres ledere for at understøtte de sproglige læringsmiljøer. 

Om stillingen 

Du vil skulle betjene et antal dagtilbud 0-6 år, en folkeskole samt forskellige individuelt tilrettelagte specialpædagogiske og specialundervisningstilbud. Du vil være forankret i et distrikt under Det Udgående Ressourceteam, hvor tværprofessionelt samarbejde er i højsædet, ligesom du vil være tilknyttet talehørekonsulent-faggruppen, som har et monofagligt afsæt.  

Vi søger 

Vi søger en talehørekonsulent, der:

  • er uddannet (audio-)logopæd eller har en pædagogisk diplomuddannelse med modulerne tale, sprog og høre.  
  • ønsker og formår at indgå fleksibelt i et tæt og forpligtende tværprofessionelt samarbejde, både internt i Det Udgående Ressourceteam/PPR og med vores eksterne samarbejdspartnere.
  • kan udarbejde logopædiske vurderinger samt forestå undervisning af børn/unge i 0-18-års alderen.
  • omsætter undersøgelsesresultater og teoretisk viden til praksisnære logopædiske indsatser.
  • kan indgå i et tæt samarbejde med forældre, pædagoger og lærere og inddrage dem i arbejdet omkring deres barns kommunikative og sproglige udvikling.
  • forstår værdien af tidlig opsporing og indsats.
  • understøtter dagtilbud og skoler med henblik på at fremme det sproglige arbejde – både for det enkelte barn og stuen/klassen som helhed.
  • har lyst til at deltage i det monofaglige fællesskab, fx ifbm. faggruppemøder og sagssparring.
  • har gode formidlingsevner og kan holde oplæg for pædagogisk personale som et led i den faglige opkvalificering.
  • kan arbejde selvstændigt og have det nødvendige overblik til at planlægge og prioritere egne arbejdsopgaver.

Hvis du kan se dig selv og din faglighed ind i dette, så er denne stilling lige noget for dig.  

Vi tilbyder

PPR kan tilbyde:  

  • en udviklingsorienteret arbejdsplads med fokus på faglig udvikling, herunder kurser; både mono- og tværfagligt, trivsel og et stærkt kollegialt fællesskab.
  • en organisation, hvor vi værdsætter og prioriterer tværprofessionelt samarbejde.
  • en medarbejdergruppe med et højt fagligt niveau og med fast monofaglig sparring.
  • mulighed for sidemandsoplæring i tests, opgaveløsning eller andre kompetencer du endnu ikke har stiftet bekendtskab med.
  • en varieret arbejdsdag med selvstændig tilrettelæggelse af din arbejdstid.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse sker i forhold til gældende overenskomst. Lønnen aftales efter principperne om Ny løn. Stillingen er på 30-32 timer om ugen og til besættelse 1. januar 2024.

Vi indhenter børneattest og udvidet straffeattest i forbindelse med ansættelse.  

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er den 20. november 2023 klokken 08:00. Vi forventer at afholde samtaler den 24. november 2023.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte leder af PPR Bine Baadsgaard på 2147 5039.

Søg stillingen

Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.

Om Herlev
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.

I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores ydelser også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (30-32 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Herlev Kommune, Dildhaven, 43, 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5935874

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet