Bookingassistent/Lægesekretær

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ekspeditionen på Herlev matriklen søger bookingassistent, lægesekretær, sekretær eller lignende, som er frisk på en travl hverdag, med start 1.januar 2024 eller efter aftale.

Hovedopgaverne er booking, indkaldelse af patienter til undersøgelser via DIPO samt telefonisk kontakt til patienter, pårørende og klinikere.

I afdelingen arbejder vi på nuværende tidspunkt primært i Agfa RIS /PACS, men overgår fra slut februar 2024 til et nyt RIS/PACS system Sectra, derudover bruges sundhedsplatformen i begrænset omfang.

Ekspeditionens medarbejdere består af 4 sekretærer, en kontorassistent, samt 2 piccoliner.

Vi tilbyder en spændende hverdag, hvor din funktion er afgørende for at få afdelingen til at fungere optimalt, med bedst mulig udnyttelse af afdelingens kapacitet og ressourcer.

Vi har et tæt samarbejde med afdelingens radiografer og læger, hvor du bliver en del af en stor afdeling med kontakt til medarbejdere med mange forskellige funktioner, og hvor flere arbejdsopgaver går på tværs af teams og faglighed.

​Vi værner om høj faglighed og et godt kollegialt arbejdsmiljø, hvor der er plads til humor og sjov i en ellers travl hverdag.

Om dig:

  • Du har sundhedsfaglig erfaring fra tidligere job
  • Du kan holde hovedet koldt og fungere i en omskiftelig og til tider kaotisk hverdag og samtidig bevare overblikket
  • Du er god til at kommunikere
  • Du har gode samarbejdsevner og er fleksibel
  • Du er serviceminded og forstår at vores patienter og samarbejdspartnere fortjener imødekommenhed og et højt serviceniveau
  • Du har høj faglig standard og engagement
  • Du har lyst til et udfordrende og ansvarsfuldt job
  • Du er en god kollega og kan indgå i et tæt samarbejde med dine kollegaer
  • Du har let til smil og grin
​Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Overradiograf Hanne Sønksen på tlf. 38 68 2014 eller på e-mail hanne.soenksen@regionh.dk

Ansøgningsfrist:

​Søndag d.15.oktober 2023. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 43.

Ansættelsesvilkår:

Arbejdstiden er på 37 timer, fra 7.30 til 15.00 mandag til torsdag, 7.30 til 14.30 fredag.

Stillingen er til besættelse 1.januar 2024, eller efter aftale

​Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst med HK.

Herlev og Gentofte Hospital er røgfrit område.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Herlev Hospital, Borgmester Ib Juuls Vej, 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5922434

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet