Børneinstitutionen Herlevgård/Solsikken søger to pædagoger til deres børnehaveteam (genopslag)

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du klar til at præge fremtidens pædagogiske praksis? Vi søger to pædagoger til vores børnehaveteam, en pædagog til vores børnehaveafdeling Herlevgård 23 og en til vores børnehaveafdeling 25! 

 

Uanset om du er ny på pædagog-scenen eller en erfaren ildsjæl, vil vi gerne have dig med i vores hverdag.

Vi søger to dygtige pædagoger, der gennem samarbejde og pædagogisk fokus, kan være med til at vedligeholde og udvikle et positivt og udviklende læringsmiljø, med udgangspunkt i høj pædagogisk kvalitet, og med blik for både individet, fællesskabet og fremtiden. 

Vi ser legen og nysgerrigheden, som børns motivation og drivkraft. Vi arbejder løbende på at forfine vores organisering, så vi fortsat skaber mest mulig tid, overblik og forudsigelighed og flest mulige situationer i hverdagen, hvor børnene kan lege og lære. 

 

Vi søger

Vi leder efter to pædagoger, der har lyst til at lege og som kan se kvaliteten i at skabe mulighed for, at børnene kan fordybe sig i leg, både inde og ude. Vi leder efter to kollegaer, der lige som os mener at struktur og forudsigelighed er et af flere greb på at understøtte børns trivsel og udvikling, men at hverdagen også skal kunne rumme uforudsigelighed og det spontane. Vi planlægger vores praksis ud fra børnenes optagethed, og nærmeste udviklingszone for at skabe lyst og udvikling hos børnene. 

Vi voksne motiveres, inspireres og udvikles ved at være konstant nysgerrige, undersøgende og reflekterende på vores fælles praksis, både omkring børnene, forældrene, os selv og hinanden. Vi er optaget af at få øje på mest muligt for derved, at kunne skabe flest mulige og gode situationer, hvor børn og voksne kan leve. 

Vi arbejder ud fra den styrkede læreplan og vi ser gerne, at du tager et kig på vores evaluering af vores læreplan på vores hjemmeside Vi søger en kollega, der vil give og modtage sparring og feedback om hverdagens opgaver og, som kan bidrage til en oplevelse af, at vi kan supplere hinanden med dialoger, der skaber retning og udvikling. 

 

Om os

Herlevgård/Solsikken er sammenlagt institution med fælles ledelse. Vi er tre afdelingsledere og en dagtilbudsleder. I hvert hus har vi vuggestuegrupper og børnehavegrupper, samt børn på enkeltintegrerede pladser.

Vi er en personalegruppe med en solid pædagogisk erfaring. Vi er en uddannelsesinstitution og modtager pædagogstuderende fra både KP og PAU-studerende. 

Vi nyder både, at kunne værne om vores små enheder, men også at kunne trække på de fordele, der er ved at være et stort pædagogisk kollegafællesskab. Vi har et godt arbejdsmiljø og en god samarbejdskultur. 

Vi mødes omkring det, der giver mening for børnene og de voksne, men hverdagen tager sit udgangspunkt i de små enheder. 

Vi mødes omkring det, der giver mening for børnene.

 

Vi arbejder både med planlagte aktiviteter i mindre børnegrupper, men vi griber også de øjeblikke, der opstår og følger børnenes spor. Vi har i dagligdagen meget fokus på at udvikle børnenes relationelle kompetencer, børnenes sprog og kommunikative kompetencer og deres lyst til bevægelse. Vi gør os umage for, at åbne det enkelte barn og børnegruppens nysgerrighed på hinanden, fællesskabet og omverden. 

Vi ser relationer, samspil, positivt understøttende og udviklende feedback og dialoger med børnene, som et bærende udgangspunkt i barnets dannelse og udvikling. 

 

For yderligere information

Det vil være dejligt, hvis du har lyst til at komme forbi til en kop kaffe. Ring derfor gerne til dagtilbudsleder Jane på telefon: 6093 0839 og lav en aftale. 

 

Om stillingerne

Begge stillinger er på 34-37 timer ugentligt. Ved ansættelse i Herlev Kommunes dagtilbud indhentes børne- og straffeattester. 

Der ansættes efter gældende overenskomst. 

 

 

 

 

Om Herlev
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.

I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Herlev Kommune, Herlevgårdsvej, 25, 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5970532

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet