Bliv vagtplanlægger i cytostatikaproduktionen på Rigshospitalet og Herlev Hospital

dato

Ønsker du at deltage i udviklingen af vagtplanlægningen på Apoteket? Har du erfaring med vagtplanlægning, arbejdstidsregler, overenskomster og kendskab til sundhedsvæsenet? Så er denne stilling noget for dig!

Om stillingen

Cytostatikaproduktionen søger en vagtplanlægger der får mulighed for at bidrage til opbygningen af vores vagtplanlægningssystem. Produktionsenheden består af omkring 100 medarbejdere fordelt på to lokationer: Rigshospitalet og Herlev Hospital.

Vi leder efter en kollega med erfaring i organisering og planlægning af vagter. Du skal være udadvendt, trives med at interagere med forskellige mennesker og kunne opretholde fortrolighed. Du vil blive en del af et team bestående af to administrative medarbejdere samt afdelingsledere.

Opgaveprofil

Dine primære arbejdsopgaver vil inkludere vagtplanlægning for forskellige faggrupper, herunder laboranter, farmakonomer, akademikere og hospitalsmedhjælpere. Dine opgaver vil hovedsageligt være administrative og koordinerende og omfatte:

  • Udarbejdelse af vagtplaner og registrering af interne vagtskift.
  • Lønregistrering for både månedslønnede og timelønnede medarbejdere.
  • Sikring af ferie, optjent frihed og flextid i samarbejde med lederne.
  • Udvikling og implementering af grundplaner.
  • Koordinering og besættelse af ledige vagter.
  • Undervisning af kolleger i brugen af OPTIMA medarbejder.
  • Håndtering af henvendelser fra medarbejdere vedrørende vagtplaner.
  • Kontrol af overholdelse af normtid og overenskomster.
Din profil

Vi forventer, at du har:

  • Evnen til at holde overblik over normtid, frihed og afspadsering i henhold til overenskomst.
  • Gode kommunikative evner til at samarbejde med medarbejdere om deres ønsker og behov.
  • Stærke administrative og IT-færdigheder.
  • Erfaring med OPTIMA.
  • Et venligt og serviceminded sind med evnen til at håndtere flere opgaver samtidig.
  • En systematisk og selvstændig arbejdsstil.
  • Kendskab til driftsorganisationer, fx produktion.
  • En nysgerrig og initiativrig tilgang til arbejdet, der bidrager med relevante faglige kompetencer.
  • Værdsættelse af tværfagligt samarbejde og engagement i at udvikle dette.
  • Erfaring med vagtplanlægning relateret til relevante overenskomster og lønområder.
Stillingen indebærer både rutineopgaver og varierende projektopgaver, som kræver strukturel opfølgning. Vi ønsker, at du vil trives med disse udfordringer og bidrage med dine kompetencer til teamets udvikling.

Om Afdelingen

I Cytostatikaproduktionen arbejder over 100 medarbejdere, fordelt ligeligt på vores to lokationer. Vores primære opgave er at fremstille kemobehandlinger til patienter på faste tidspunkter med høj kvalitet i overensstemmelse med GMP-krav. Vi blander cirka 100.000 kemoterapibehandlinger årligt, både manuelt og ved hjælp af semi-automatiske robotter, som står for omkring 50 % af produktionen.

Vores personale består af farmaceuter, cand.scient’er, farmakonomer, laboranter, hospitalsmedhjælpere og portører, og ledes af et team bestående af fire afdelingsledere og én chef. Vi værdsætter det tætte tværfaglige samarbejde, som understøtter vores fælles mål om at sikre den bedste kvalitet og fleksibilitet i patientbehandlingen.

Vi tilbyder:

  • En 37-timers fast stilling med arbejdstid fra mandag til fredag i dagtimerne.
  • Fleksible arbejdstider med mulighed for hjemmearbejde.
  • Flekstid, der giver mulighed for fleksfri efter aftale.
  • Mulighed for relevant uddannelse, der understøtter din udvikling.
  • Et arbejdsmiljø i et løsningsorienteret team og afdeling.
Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Peter Buus på 23 80 63 28.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Vi indkalder løbende til samtaler, og ansættelsesstart er den 1. januar 2025, eller snarest muligt.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Hovedstadens Apotek, Marielundvej , 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-11-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6146925

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet