Bliv uddannelsesansvarlig overlæge inden for infektionsmedicin på Herlev og Gentofte Hospital

dato

Ønsker du at blive en del af vores dygtige uddannelsesteam inden for det medicinske område på Herlev og Gentofte Hospital? Vi søger en overlæge til ansættelse pr. 1. august 2025 eller efter aftale.

Afdeling for Medicinske Sygdomme

Vi er en stor medicinsk afdeling, der dækker specialerne infektionsmedicin, lungemedicin, endokrinologi og geriatri. I foråret 2025 gennemgik Herlev og Gentofte Hospital en omfattende omstrukturering af det medicinske og det akutte område, hvor alle sengeafsnit og akutområdet blev samlet på Herlev-matriklen. Lungemedicin og geriatri vil fortsætte med ambulant aktivitet på Gentofte Hospital.

Uddannelsesansvar

Uddannelsesteamet består af en ledende uddannelsesansvarlig overlæge og en uddannelsesansvarlig overlæge samt en UKYL fra hvert af afdelingens specialer. Vores afdeling har en betydelig postgraduat uddannelsesfunktion, der årligt involverer mere end 100 læger i uddannelsesstillinger, herunder KBU, introduktions- og hoveduddannelse, både inden for vores egne specialer samt i andre medicinske og parakliniske specialer. Uddannelse er en høj prioritet, og vi arbejder konstant på at udvikle organisationen omkring uddannelsesfunktionerne i takt med behovene. Dette omfatter implementering af innovative læringsmetoder, effektive vejlederfunktioner og løbende evaluering af de uddannelsessøgende læger.

Den uddannelsesansvarlige funktion udføres i det daglige arbejde, ved formelle møder og i et konstruktivt samarbejde med uddannelsesteamet samt cheflægen. Du vil blive en del af infektionsmedicinsk speciallægegruppe med 13 speciallæger og en ledende overlæge. Vi har et tæt klinisk og forskningsmæssigt samarbejde med Klinisk Mikrobiologisk Afdeling og arbejder også tæt sammen med Afdeling for Hjertesygdomme, Afdeling for Intensiv Behandling og Afdeling for Knoglesygdomme.

Kvalifikationer

Om dig:

  • Speciallæge i infektionsmedicin
  • Erfaring med uddannelse, vejledning og supervision af yngre læger
  • Bred klinisk erfaring med modtagelse og behandling af akutte patienter
  • Evne til at samarbejde på tværs af fag og specialer
Vi forventer, at du:

  • Har en passion for uddannelse
  • Er interesseret i faglig og personlig udvikling
  • Besidder stærke kommunikative og pædagogiske evner
  • Ønsker at deltage i forsknings- og kvalitetsprojekter
  • Er en god rollemodel og bidrager til en positiv kultur
  • Arbejder patientsikkert og sætter patientens behov i centrum
Vi tilbyder:

  • Gode tværfaglige samarbejdsevner på tværs af specialer og afdelinger
  • Variationen i arbejdet med opgaver i sengeafsnit, ambulatorium og dagafsnit
  • Mulighed for at udvikle dig som leder og organisator
Arbejdsforhold

Som uddannelsesansvarlig overlæge i Afdeling for Medicinske Sygdomme vil du referere til den ledende overlæge i infektionsmedicin. I samarbejde med de øvrige overlæger vil du varetage specialets kliniske drift på Herlev og Gentofte Hospital. Det forventes, at du aktivt deltager i områdets strategiske udvikling og støtter afdelingens undervisnings- og forskningsforpligtelser samt kvalitetsarbejde. Der er vagtforpligtelser knyttet til stillingen.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesforhold er i overensstemmelse med organisationsaftalen for afdelingslæger indgået mellem Region Hovedstaden og Foreningen af Speciallæger. Bedømmelse af ansøgningen vil ske baseret på ansøgers kompetencer inden for de 7 kompetenceområder.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst ledende overlæge Signe Worm på telefon 38682784 eller via e-mail: signe.heide.westring.worm@regionh.dk.

Samtaler forventes afholdt 15/5 eftermiddag.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde morgenarbejde aftenarbejde

-Arbejdsgiver:

Herlev Hospital, Borgmester Ib Juuls Vej , 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-05-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/03dd96f7-cc10-4fa6-a41a-b4dc4db522e1

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet