Vi søger en tekniker til vores automatikgruppe. Har du en teknisk baggrund, og motiveres du af alsidige og udfordrende opgaver, så er du måske den medarbejder vi søger til vores team i Drift og Byg på Rigshospitalet, Blegdamsvej.
Som tekniker vil du være en central person i vores Automatik-team, som består af 14 personer hvor mange er uddannet automatik-teknikere, men også rummer elektrikere, bilmekanikere og ufaglærte.
I automatikgruppen har vi bl.a. ansvaret for at holde instrumentvaskemaskiner, vaskemaskiner, opvaskemaskiner (både professionelle og husholdnings) autoklaver, bækkenvaskere, ultralydskar, rørpost, affaldssystem, centralkøkken, helikopterplatform, operationslejer og rigtig meget andet hospitals isenkram i drift.
Det er til noget af dette vi søger dig - en dygtig tekniker, primært med ansvar for reparation af autoklaver og desinficerende udstyr.
Hos os vil du som tekniker spille en vigtig rolle i arbejdet med at holde vores alle vores avancerede genbehandlings maskiner i kontinuerlig drift. Jobbet kan senere udvides til andre automatikopgaver.
Vi søger dig som har:
- en relevant teknisk baggrund som f.eks. automatiktekniker, elektromekaniker eller industrielektriker
- mekanisk og elektrisk snilde
- besidder gode IT-færdigheder
- god erfaring med reparation af diverse elektriske maskiner og elektrisk udstyr
- kendskab til pneumatik, transportbånd, svagstrøm og elektronik.
- har erfaring med brug af manualer, diagrammer og tegninger, samt identifikation af reservedele.
- kan læse og forstå engelsk og måske lidt tysk.
Vi har brug for en medarbejder med en kundeorienteret personlighed, der brænder for det tekniske, men også holder af den tætte menneskelige kontakt med hospitalets ansatte og kolleger.
Vi forventer, at du:
- evner at arbejde selvstændigt og samtidig er en god holdspiller.
- er optimistisk og udadvendt.
- har en analytisk tilgang til opgaverne, og godt ved, at store komplicerede opgaver tit løses lettest, ved at tage små bidder ad gangen, eller ved at spørge om hjælp
- er innovativ og kan tænke lidt anderledes, og gerne kommer med input om nye løsningsmetode
- sætter stor pris på det kollegiale, for vi bruger meget tid sammen på arbejdet, det skal være sjovt at mødes med kollegerne
- en spændende og udfordrende rolle i et dynamisk og tværfagligt miljø på et af Danmarks største og mest velrenommerede hospitaler.
- mulighed for faglig og personlig udvikling i et team, der arbejder tæt sammen om at skabe værdi for hospitalet og de mennesker, der er afhængige af det.
- et godt arbejdsmiljø, hvor samarbejde og ordentlig kommunikation er i fokus.
Du får ansættelse i Drift og Byg. Vi står for drift og vedligeholdelse af alle tekniske installationer, apparaturer og udstyr, samt forsyning af vand, gasarter, energi m.m. til hele Rigshospitalets bygningskompleks, der rummer over 500.000 kvadratmeter.
Drift og Byg er en del af Center for Ejendomme (CEJ) der med sine ca. 700 medarbejdere er det koncerncenter i Region Hovedstaden, der varetager regionens ejendomsportefølje på ca. 2 mio. kvadratmeter. Vi skaber, driver og optimerer de fysiske rammer for regionens hospitaler, virksomheder og centre.
Vores arbejde er med til at sikre optimale forhold for regionens ansatte og patienter. Vores arbejde giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?
Yderligere oplysninger
Henvendelse vedrørende stillingen kan rettes til fagleder Michael Korsager Mud tlf. 5164 2999, hverdage mellem kl. 07.30 og 14.00.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer. Vi har en attraktiv pensionsordning og arbejdstiden er 37 timer om ugen. Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Ansøgningsprocedure
Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis samt evt. andre relevante dokumenter til os via link i annoncen. Ansøgningsfristen er d. 7. december 2025.
Vi forventer at holde samtaler løbende, så søg jobbet nu, hvis du har lyst til og mod på at være del af en dynamisk arbejdsplads i rivende udvikling. Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Se og læs mere om Center for Ejendomme her.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Center for Ejendomme, Lyskær , 2730 Herlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-12-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/55460ce2-12ea-49cc-9d25-2767820f6ac5