Bliv teamkoordinator hos Olivia Danmark og styrk dit potentiale i en meningsfuld rolle

dato

Hvad går jobbet ud på som Teamkoordinator?

Du skal veksle mellem at arbejde selvstændigt med en daglig drift af en portefølje af ordninger og at være en del af en gruppe, hvor du og dine kollegaer sidder med de samme udfordringer, men med hver deres portefølje som I er ansvarlige for.

En ordning består af en borger og en eller flere medarbejdere, der yder den nødvendige assistance i hjemmet hos borgeren. I størstedelen af ordningerne i din portefølje, er borgeren et barn der har en diagnose fx ADHD eller autisme, som gør at den unge borger gerne skal have assistance med fritidsaktiviteter eller pasning efter skoletid. Mange af de medarbejdere der er ansat arbejder korte vagter om morgenen, eftermiddagen eller dagtimerne i weekender. En del af vores medarbejdere har et studie ved siden af eller driver selvstændigt erhverv og vil gerne arbejde lidt ved siden af. Du kan læse om vores forskellige stillingsannonce inden for aflastning her .

Du arbejder mandag- torsdag i tidsrummet kl. 08.00-16.00,og fredag til kl. 15.30. Du kan arbejde hjemmefra eller på kontoret i Herlev. Du har det store overblik og sørger for at koordinere at alt fungere, selvom kontoret er lukket, når dine medarbejdere er ude i hjemmene på arbejde.

For at få succes som teamkoordinator skal du arbejde med følgende opgaver:

Du vil få ansvar for at skrive stillingsopslag – og vi klæder dig naturligvis godt på til opgaven. Stillingsopslag er en tilbagevendende del af arbejdet, da du løbende rekrutterer nye medarbejdere. Når der modtages ansøgninger, vurderer du, hvem der skal indkaldes til samtale, hvem der skal have afslag, og om nogen eventuelt kan matches med en anden ledig stilling i organisationen. Rekruttering vil være en kontinuerlig opgave, og derfor skal du have lyst til at arbejde med dette.

Når en ny medarbejder er ansat, er du ansvarlig for at koordinere et struktureret oplæringsforløb i borgerens hjem, så medarbejderen er godt forberedt, inden de står med opgaven alene.

Alle ordninger har en bevilling, og det er dit ansvar at sikre, at det faktiske timeforbrug stemmer overens med det, der er visiteret. Du godkender timerne hver måned, så lønafdelingen kan behandle dem korrekt. Du vil blive støttet af velfungerende IT-systemer i dette arbejde.

Du udarbejder løbende statusrapporter til sagsbehandlere i kommunerne og deltager i den generelle dialog med samarbejdspartnere. Du har fokus på medarbejderpleje og er tilgængelig i kontortiden, så du understøtter medarbejderne i at levere pleje og støtte af høj kvalitet – en forudsætning for at kunne drifte din portefølje succesfuldt.

Du vil få indsigt i relevante bevillinger, overenskomster, kvalitetsstandarder, serviceniveauer, lovgivning og kontraktlige rammer – alt sammen elementer, der har betydning for dit daglige arbejde og det samlede ansvar.

Derudover vil rådgivning af borgere og pårørende – både via mail og telefon – være en del af dine opgaver.

Vagtplanlægning og sikring af vikardækning er en nøglefunktion i stillingen.

Endelig indgår du i et fagligt fællesskab, hvor du deler viden og samarbejder med øvrige drifts- og supportfunktioner. Vi værdsætter dine bidrag – og vi sørger for, at du får den nødvendige støtte til at lykkes i rollen.

Og ja – du skal også være klar på ad hoc-opgaver. Mange af dem.

Hvem er du?

Du har færdiggjort din uddannelse og du har haft et studiejob, som du var glad for, hvor du fik god erfaring med administrative opgaver, og hvor du havde selvstændige opgaver, du skulle stå inde for. Vi søger ikke en specifik fagprofil, men erfaring indenfor koordinering, rekruttering, administration og det sundheds- eller socialfaglige område eller handicapområdet bliver foretrukket.

Som person er du rummelig, positiv og tænker løsning før frustration. Du har en god portion empati, en veludviklet lytte evne, og skal kunne holde hovedet koldt og tankerne konstruktive selv i situationer præget af krise og sorg.

Du skal have en høj grad af selvstændighed, være god til at se muligheder og have evne til at træffe beslutninger, da du arbejder meget på egen hånd - og ofte hjemmefra. Og så er det vigtigt, at du formår at være nærværende overfor dine medarbejdere på distancen.

Derfor skal du vælge Olivia Danmark

Olivia Danmark er en spændende arbejdsplads, der har vokseværk og i konstant udvikling. Dine kolleger i området prioriterer god energi og hjælpsomhed. Din nærmeste leder er Viktoria Lindholm, der som leder er imødekommende, venlig og har en professionel og coachende tilgang til ledelse. Din gruppe af kollegaer er gode til at løse opgaver og finde på nye ideer og sætte dem i gang.

Olivia Danmark byder dig velkommen med en gennemtænkt oplæringsplan. Vi har god erfaring med at byde nye kollegaer velkommen og du føler at der bliver taget godt hånd om dig. I en oplæringsperiode vil du være en del mere på hovedkontoret i Herlev og du skal møde ind med et godt overskud og være klar til at tage imod de ting vi gerne vil lære dig.

Når du føler, at du er klar til at springe mere ud i jobbet, kan du veksle mellem at arbejde hjemmefra, på kontoret og ind imellem til mødeaktivitet udenbys. I Herlev har vi en god kantineordning, hvor du kan vælge hvor mange dage om ugen du gerne vil spise frokost. Frugtkurven står klar nede i køkkenet, når du trænger til en sund snack.

Hvad sker der nu?

Vi kalder løbende ind til samtaler, så skriv gerne til os i dag. Første samtale vil være en uformel online samtale, så både du og vi kan hilse på hinanden og se om der er et gensidigt match. Til første samtale forventer vi at du har sat dig ind i hvem Olivia Danmark er og har nogle relevante og konkrete spørgsmål klar til os.

I din ansøgning, vil vi bede dig skrive en god beskrivelse af den praktiske erfaring du har fra dine studiejob, sæt gerne arbejdsopgaverne op i punktform og fortæl hvad du lærte af jobbet og hvad det gav dig enten fagligt eller menneskeligt.

Går du videre, vil næste samtale være på kontoret i Herlev og her vil du også få lavet en personprofil.

Vi ser meget frem til at høre fra dig

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

OLIVIA DANMARK A/S, Hørkær, 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-05-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/0489f4f6-f6e0-43ee-aa98-995558be6a8e

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet