Så er det dig, vi søger til vores Sengeafsnit 1 på Herlev Hospital! Vi søger nemlig en ny sygeplejekollega til vores nyetablerede sengeafsnit - en kollega der er lige så passioneret omkring behandling af patienter indenfor det mave-tarm kirurgiske speciale som vi er - og samtidig har lyst til at blive en del af et engageret sygeplejeteam.
Vi tilbyder:
At blive en del af et sengeafsnit bestående af et blandet team af sygeplejersker, med forskellige sygeplejfaglige funktioner. Sengeafsnit 1 har åbent mandag til fredag kl. 7-20 og er en hybrid af mange forskellige sygeplejefaglige opgaver indenfor både elektive, akutte og palliative patientforløb.
Vi håndterer patientforløb indeholdende præoperative samtaler og modtagelse af patienter til både elektive og akutte operationer, en subakut klinik med både selvstændige og lægeassisterende opgaver, samt patienter til ambulant samtale og behandling indenfor basal palliation.
Vi er en blandet personalegruppe med flere ansatte i delestillinger, som vægter faglighed og samarbejde højt både internt i gruppen samt med andre faggrupper.
Du vil primært blive tilknyttet afsnittets funktioner omkring operationsklargøring og håndtering af afdelingens elektive patientforløb inklusiv operationsmodtagelse og udskrivelse. Her vil der også være mulighed for yderligere kompetenceudvikling indenfor de akutte og palliative patientforløb på sigt.
Du kommer med:
- Klinisk erfaring som sygeplejerske, enten fra specialet, primær sektor eller blot med en særlig interesse for kirurgiske patientforløb
- Gode kommunikationsevner og interesse for at yde god og nærværende kontakt til patienter i korttidsforløb
- Lyst til at arbejde i team og selvstændigt med egne patientforløb
- Gode samarbejdsevner med både nære kollegaer og samarbejdspartnere på tværs af afdelingens afsnit og primær sektor
- Har en glad og positiv indstilling og er med til at skabe god stemning
- Lyst til at deltage aktivt i en arbejdsplads i udvikling, med fokus på selvstændige sygeplejefunktioner og patientcentreret pleje
Stillingen er på 37 timer eller andet timetal efter aftale.
Arbejdstiden er mandag til fredag i enten dagvagt eller aftenvagt i tidsrummet kl. 7-20.
Du vil blive tilknyttet vores kirurgiske sengeafsnit m.h.p at indgå i vagtarbejde hver 3. weekend i enten dagvagt eller aftenvagt.
Er du interesseret i at høre mere om stillingen eller besøge sengeafsnittet? Så kontakt:
Oversygeplejerske Camilla B. Sørensen på telefon 3868 1311, eller på e-mail: camilla.britt.soerensen@regionh.dk
Søg nu! Hvis du ønsker at være del af en dynamisk arbejdsplads med fokus på udvikling og et engageret personale. Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansøgningsfrist: Upload ansøgning og CV via linket snarest eller inden 12/2-26.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende i ansøgningsperioden, så send gerne din ansøgning allerede i dag.
Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Herlev Hospital, Borgmester Ib Juuls Vej , 2730 Herlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/0db8c971-91a3-46c4-850e-29f832b3b17c