Bliv serviceleder på Herlev og Gentofte Hospital med fokus på drift og kvalitet

dato

Vil du være en driftsnær leder, der er tæt på hverdagen, medarbejderne og opgaveløsningen – og som samtidig kan omsætte drift til struktur, overblik og beslutning?



Vi søger en nysgerrig, modig og forandringsvillig serviceleder, der trives på gulvet, tager ansvar for fremdrift og kvalitet – og som kan skabe klare rammer i en kompleks drift.



Rollen

Som serviceleder har du personaleansvar for din egen medarbejdergruppe og spiller en central rolle i den daglige koordinering af ressourcer, opgaver og kvalitet. Du er synlig i driften, arbejder tæt sammen med medarbejdere og kolleger – og sikrer, at aftaler bliver fulgt til dørs.



Du forventes at kunne:

  • lede tæt på driften og være til stede i hverdagen
  • skabe struktur, tydelige arbejdsgange og stabil drift
  • levere på deadlines og holde fokus på det aftalte
  • omsætte beslutninger til drift


Vi søger dig, der

  • Er nysgerrig på mennesker, drift og egen ledelse – og bruger dialog aktivt
  • Er modig i din ledelse og tør tage ansvar, prioritere og træffe beslutninger
  • Er forandringsvillig og trives, når hverdagen udvikler sig
  • Har solid erfaring med personaleledelse og daglig drift
  • Arbejder struktureret, selvkørende og følger op, indtil opgaver er løst
  • Søger sparring og bidrager aktivt i et erfarent lederfællesskab


Dine primære opgaver

  • Daglig ledelse og koordinering af medarbejdere
  • Ressourceudnyttelse, vagtplanlægning og opfølgning
  • Sikring af kvalitet i rengøringen (INSTA 800 / NIR)
  • Udvikling og implementering af effektive arbejdsgange
  • MUS/GRUS, oplæring og kompetenceudvikling
  • Samarbejde med kliniske afdelinger og kolleger i ledelsen
  • Deltagelse i et bagvagtsrul med telefonisk bagvagt ca. hver 6. uge


Faglig baggrund (eksempler)

  • Akademi- eller diplomuddannelse i ledelse
  • Akademiuddannelse i hygiejne og rengøringsteknik
  • Professionsbachelor i ernæring og sundhed
  • Gerne certificeret i INSTA 800/NIR (niveau 3)


Hvem er vi?

Rengøringsenheden varetager den daglige rengøring på Herlev og Gentofte Hospital. Vi er ca. 350 medarbejdere i rengøringen, der arbejder døgnet rundt med et fælles fokus på patientsikkerhed, høj kvalitet og stabil drift i et akuthospital med mange samtidige krav og høj kompleksitet.



Enheden er en del af en samlet organisation, hvor rengøring og logistik er forankret under fælles ledelse. På tværs af de to områder er vi samlet ca. 600 medarbejdere og et ledelsesteam bestående af 13 lederkollegaer. Det betyder, at vi arbejder tæt på tværs af fagligheder, funktioner og personalegrupper – med fokus på sammenhæng i opgaveløsningen, klar prioritering og effektiv ressourceudnyttelse i den daglige drift.



Du bliver en del af et erfarent og professionelt ledelsesteam, hvor vi arbejder struktureret med driftsstyring, fælles overblik og tydelige roller. Stillingen refererer til Souschefen for Rengøring og Logistik, og vi forventer, at du kan lede selvstændigt inden for dit ansvarsområde, samtidig med at du bidrager aktivt til fælles løsninger og et stærkt ledelsesfællesskab.



Vores ledelsesform er præget af tydelighed, ansvar og samarbejde – med fokus på at skabe ro, retning og kvalitet i en hverdag, hvor drift, mennesker og patientsikkerhed hænger tæt sammen.



Vi tilbyder

  • En central lederrolle tæt på driften
  • En hverdag med tydelige forventninger og ansvar
  • Et stærkt kollegialt ledelsesfællesskab
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling


Ansøgningsfrist: Søndag den 15. februar 2026.



Samtaler: 1. samtaler afholdes torsdag den 18. februar 2026 og 2. samtaler forventes afholdt den 19. eller 20. februar 2026.



Ansættelse: 1. april 2026 eller hurtigst muligt.



Kontakt

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Souschef for Rengøring og Logistik, Anders Brylle Norre 24 62 59 54 på hverdage mellem kl. 0900-1500.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Herlev Hospital, Borgmester Ib Juuls Vej , 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/b0b852cb-25d1-4c97-89e1-a8c544d1d17e

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet