Har du lyst til en alsidig arbejdsdag med både planlagte opgaver og ad hoc-udfordringer – og hvor fleksibilitet og kollegial støtte er en naturlig del af hverdagen?
Så er dette måske stillingen for dig.
Nationalt Center for Cancer Immunterapi (CCIT-DK) søger en ansvarsbevidst og engageret sekretær til vores administrationsenhed med start d. 1. januar 2026.
Om stillingen
Som sekretær bliver du en central del af administrationsenheden, der understøtter hele forskningscentret og bidrager til, at dagligdagen fungerer smidigt.
Opgaverne spænder bredt – fra sekretariatsfunktioner og HR-relaterede opgaver til mødekoordinering, godkendelse af regninger og varebestilling.
Du får en arbejdsdag med skiftende opgaver og prioriteringer, og sammen med dine kolleger sikrer du, at både faste og løbende opgaver bliver løst effektivt.
Vi arbejder tæt sammen og hjælper hinanden, når behovet opstår. Humor, respekt og en god tone er vigtige elementer i vores fælles hverdag.
Vi søger en medarbejder, som:
- Er løsningsorienteret og tager aktivt del i enhedens opgaveløsning.
- Arbejder selvstændigt, har overblik og følger opgaverne til dørs – også når tempoet er højt.
- Er omstillingsparat og har det godt med en dynamisk hverdag, hvor nye opgaver kan opstå med kort varsel.
- Har solid administrativ erfaring og gode IT-kompetencer.
- Befinder dig godt i et internationalt og udviklingsorienteret miljø, hvor samarbejde på tværs er en naturlig del af kulturen.
- Har blik for god service og understøtter både kolleger og ledelse med nærvær og professionalisme.
- Bidrager til et positivt arbejdsmiljø og gode relationer i afdelingen.
- Har erfaring fra en lignende stilling.
- Kommunikerer ubesværet på både dansk og engelsk – mundtligt og skriftligt.
- Er engageret, fleksibel og motiveres af variation og faglig udvikling.
Vi har et tæt samarbejde med både danske og internationale kolleger, og cirka en tredjedel af medarbejderne i afdelingen har international baggrund.
Opgaverne i enheden er alsidige og fordeles med faste ansvarsområder, men vi løfter i flok, når det kræves – og netop den fleksible tilgang gør arbejdet både spændende og lærerigt.
Stillingen rummer gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Efterhånden som du falder til, vil du få mulighed for at påtage dig flere opgaver og udvide dit ansvar.
Om CCIT-DK
Nationalt Center for Cancer Immunterapi (CCIT-DK) er et specialiseret forskningscenter, der udvikler og producerer forsøgsmedicin til kliniske studier inden for immunterapi. Her stimuleres patienternes eget immunforsvar til at genkende og bekæmpe kræftceller.
Centret er særligt anerkendt internationalt for sit arbejde med cancer vacciner og T-celleterapi, hvor vi fremstiller skræddersyede T-celleprodukter til både interne og eksterne kliniske forsøg. Vores medarbejdere – læger, forskere og laboratorieteknikere – arbejder tæt sammen i et stærkt tværfagligt miljø, hvor innovation og videndeling er i højsædet.
Centret uddanner løbende speciale- og ph.d.-studerende, hvorfor der er et kontinuerligt flow af medarbejdere fra ind- og udland.
Administrationsenheden består af en leder, en forskningsadministrator og to sekretærer – og vi glæder os til at byde en ny kollega velkommen.
Ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er som på 30-37 timer om ugen. Stillingen er en HK-stilling og er til besættelse 1. januar 2026 eller snarest derefter.
Ansøgningsprocedure
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Mette Wassard Yde, tlf. 38 68 93 39 (formiddag) eller Christina Køgs Andersen på telefon 38 68 47 17 eller christina.koegs.andersen@regionh.dk. Hvis du ønsker det, sender vi gerne en stillingsbeskrivelse.
Læs om Afdeling for Kræftbehandling på: https://www.herlevhospital.dk/afdelinger-og-klinikker/afdeling-for-kraeftbehandling/Sider/default.aspx
Læs om CCIT-DK på: https://www.herlevhospital.dk/afdelinger-og-klinikker/afdeling-for-kraeftbehandling/forskning/nationaltcenterforcancerimmunterapi/sider/default.aspx
Ansøgningsfristen er den 12. november 2025, kl. 12.00.
Send din ansøgning, CV samt uddannelsesbeviser online via linket her på siden.
Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Herlev Hospital, Borgmester Ib Juuls Vej, 2730 Herlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-11-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/02bc7776-ffa7-4552-9a67-0ba8ee0233b8