Vil du stå i spidsen for digital transformation på Region Hovedstadens Apotek?
Region Hovedstadens Apotek er på en spændende rejse mod en mere digital fremtid, hvor teknologi og data skal understøtte vores mission om at levere patientsikker medicin til hospitalerne og patienterne. Derfor søger vi en ambitiøs programleder til at drive og koordinere implementeringen af vores nye digitaliseringsstrategi.
Om rollen
Som programleder bliver du nøglepersonen i realiseringen af vores digitaliseringsstrategi. Du skal sikre fremdrift, sammenhæng og resultater på tværs af de mange initiativer, der spænder fra optimering af arbejdsgange og automatisering, til implementering af nye digitale systemer. Du vil arbejde tæt sammen med forskellige afdelinger på tværs af Apoteket og have en direkte reference til Direktionen.
Dine opgaver vil bl.a. omfatte:
- Koordinering og ledelse af digitaliseringsinitiativer på tværs af Apotekets afdelinger.
- Sikre fremdrift og sammenhæng mellem de enkelte projekter, så de understøtter strategiens overordnede mål.
- Stakeholder management og tæt dialog med medarbejdere, ledelse og eksterne samarbejdspartnere.
- Forandringsledelse, så digitale løsninger bliver forankret i organisationen.
- Opfølgning og rapportering til direktionen om fremdrift, udfordringer og resultater.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- Har solid erfaring med projekt- og programledelse – gerne med fokus på digitalisering.
- Har en stærk forståelse for digitale teknologier og deres anvendelse i en kompleks organisation.
- Trives med at skabe struktur i en foranderlig hverdag og kan håndtere mange interessenter.
- Er en stærk kommunikator, der kan bygge bro mellem IT, medarbejdere og ledelse.
- Har erfaring med forandringsledelse og kan få folk med på rejsen.
- Har en relevant uddannelse inden for f.eks. IT, projektledelse eller lignende, der understøtter evnen til at drive forandringer og sikre effektiv implementering.
- Indgående kendskab til at arbejde i politisk styrede eller offentlige virksomheder, hvor forståelse for beslutningsprocesser og interessenthåndtering er essentielt.
- Evnen til at navigere og skabe værdi på både strategisk og operationelt niveau, herunder at kunne omsætte strategiske mål til konkrete handlinger.
- Erfaring med at arbejde i lov- og regelstyrede miljøer, hvor der stilles krav til overholdelse af regulativer og procedurer – uden nødvendigvis at være uddannet jurist.
Hos Region Hovedstadens Apotek bliver du en del af en organisation, der arbejder for patienternes bedste hver eneste dag. Du får en central rolle i en vigtig transformation, hvor du kan gøre en reel forskel. Vi tilbyder en fleksibel arbejdsdag, et stærkt fagligt miljø og et engageret team af kolleger, der brænder for udvikling.
Om os
Vi er en arbejdsplads med plads til at være menneske.
Vi arbejder målrettet med Eget ansvar. Det betyder, at både medarbejdere og ledere har et ansvar for, at hver dag bliver en god dag.
Vi har adgang til motionsrum og mulighed for massage i arbejdstiden, samt en aktiv kunstforening. Apoteket er en røgfri arbejdsplads.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen er en fuldtidsstilling med en ugentlig arbejdstid på 37 timer (8.00-15.30) og er til besættelse den 1. april 2025 eller hurtigst muligt derefter.
Løn- og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst.
Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Rikke Løvig Simonsen på tlf.nr. 31 24 02 65 eller vicedirektør Dorte Kromann på tlf. nr. 25 61 21 40
Du kan læse mere om Apoteket på: http://www.apoteket-regionh.dk
Ansøgningsprocedure
Ansøgningsfristen er den 2. marts 2025. Vi indkalder løbende til samtaler.
Ansøgning og CV skal sendes online via linket her på siden. Bemærk at din ansøgning kan blive opbevaret og anvendt ved andre lignende stillinger på Apoteket.
Er du klar til at tage styringen og drive digitaliseringen af Nordens største hospitalsapotek? Så glæder vi os til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Region Hovedstadens Apotek, Marielundvej , 2730 Herlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-03-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/f3622f45-a892-49a5-aa76-9a77dc57ff1b