Vi sætter en ære i, at Kræftpatienten får den bedste kvalitet og fleksibilitet under behandlingen med den livsvigtig medicin vi blander til dem.
Vores Kerneopgaver
Vi blander patientspecifikke kemo behandlinger og sikrer, at Kræftpatienterne på Rigshospitalet og i hele Region Hovedstaden får en behandling, der er blandet specifikt til den enkelte patient og det gælder både blandinger der indgives på hospitalet men også den blanding, der kan indgives i hjemmet.
Du vil sammen med dine kolleger have følgende opgaver:
- Manuel blanding af kemo (cytostatika) og kliniske forsøg i LAF-bænke under aseptisk forhold, jævnfør GMP.
- Bringe blandingerne ud på Rigshospitalets afdelinger til bestemte tidspunkter.
- Bidrage til at optimere arbejdsgangene og arbejdsopgaverne.
- Deltage aktivt i at højne det gode arbejdsmiljø.
Se en film om vores opgaver – Klik her
Vi søger engagerede medarbejdere med gode samarbejdsevner
Du vil blive ansat som produktionsteknikker og din uddannelse kan være laborant, farmakonom, procesteknolog eller lignende. Du vil blive klædt ordentligt på til de opgaver du skal varetage gennem et grundigt kvalificerings- og oplæringsprogram. Du vil møde og arbejde sammen med imødekommende og hjælpsomme kollegaer, som altid støtter op om din oplæring og udvikling.
- Du kan med et smil på læben navigere i en omskiftelig hverdag.
- Du besidder en høj grad af ansvarlighed og koncentration, der er medvirkende til at kvalitetssikre blandingen til gavn for patienten.
- Du har interesse i en hverdag som primært består af praktiske produktionsopgaver.
- Gerne erfaring med GMP og aseptisk produktion.
I øjeblikket er vi 23 produktionsteknikere, 13 farmaceuter, 8 hospitalsmedhjælpere samt 3 administrative medarbejdere.
Vi tilbyder et spændende og vigtigt job med en tværfaglig kontaktflade, hvor du vil arbejde tæt sammen med kræftafdelingerne.
- I teamet er vi meget opmærksomme på god trivsel og empati for hinanden.
- Vores forskellige uddannelsesmæssige kompetencer er medvirkende til at styrke opgaveløsningen i hverdagen.
- Der er tryghed i ansættelsen og mulighed for en god balance imellem arbejds- og familieliv.
Vi er en afdeling, der dækker alle 365 dage om året for altid at kunne være der, når patienten på afdelingen har brug for os. Arbejdsdagene vil typisk have en klar overvægt af dagvagter men der vil også indgå enkelte aftenvagter og/eller weekendvagter.
Vagterne ligger i et fast rul i tidsrummet 06.45-23.00 (kl. 23 for robotvagter). Alle vagter er en del af din samlede arbejdstid på 30-37 timer per uge.
Løn og ansættelsesvilkår
- Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med sundhedskartellet
- Betalt frokostpause og fordelagtig pensionsordning
- Massage- og fitnessordning, Regionens Feriehuse samt Kunstforening.
- Flekstid, der giver mulighed for at holde fleks fri efter aftale
- 30-37 t/uge fordelt mandag til søndag i tidsrummet 06.45-23.00.
- Arbejdsadressen er Esther Møllers Vej 2, 2100 København Ø
Yderligere oplysninger. Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at ringe til afdelingsleder Peter Buus på 23806328.
Tjek Apoteket ud på www.apoteket-regionh.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Region Hovedstadens Apotek, Marielundvej , 2730 Herlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-02-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/92832fd3-45fe-4eb2-92df-0cdb5a592c5b