Har du lyst til at stå i spidsen for en engageret personalegruppe, hvor faglighed, godt samarbejde og udvikling går hånd i hånd?
Brænder du for ledelse, dialog og faglighed, og vil du være med til at sikre en fortsat positiv udvikling af vores velfungerende Infektionsmedicinske sengeafsnit?
Så er det måske dig, vi leder efter.
Om os
I Infektionssygdomme, sengeafsnit 1 er vi 35 dedikerede medarbejdere, som brænder for at give den infektionsmedicinske patient den bedst mulige pleje, behandling og omsorg. Vi har et tæt tværfagligt samarbejde og arbejder blandt andet sammen med lungemedicinsk sengeafsnit, som ligger på samme etage som os. Vi er i fuld gang med at udvikle afsnittet, og står blandt andet for at skulle åbne 2-IMA senge.
Som oversygeplejerske bliver du en nøgleperson i ledelsen af afsnittet, og vi ønsker, at du i dagligdagen er både synlig, tydelig, empatisk og engageret. Du arbejder aktivt for at balancere hensynet mellem drift og balancen mellem arbejde og privatliv.
Du har ledererfaring med i bagagen, og du har en lederuddannelse; eller lyst til at komme i gang med det, når du er godt inde i afsnittet.
Som vores nye leder skaber du retning og motivation, og vi har en forventning om, at der arbejdes med både monofaglige og tværfaglige indsatser. Du samarbejder på tværs af specialer i afdelingen og ser muligheder frem for begrænsninger.
Du ser potentialet i den enkelte, og medvirker til at bringe det i spil i forhold til afdelingens samlede indsats og retning.
Hvis du kan genkende dig selv i ovenstående, tilbyder vi:
- En spændende og udfordrende lederstilling med stor indflydelse på afsnittets fremtidige udvikling
- Mulighed for at arbejde tæt sammen med en dygtig og engageret ledende overlæge og en dedikeret medarbejdergruppe
- En dynamisk arbejdsplads med fokus på udvikling, samarbejde og faglighed
- Meget kompetente, erfarne og engagerede lederkolleger
- Høj faglighed og engagement
- Et innovativt og foranderligt arbejdsmiljø
- Synlig og anerkendende ledelse
Vi er cirka 600 medarbejdere, og har ansvar for over 200 uddannelsessøgende årligt. Vi er en særdeles aktiv afdeling indenfor forskning, og dækker flere specialer fordelt på forskellige forskningsenheder, ligesom afdelingen også huser Forskningsenheden for Klinisk Sygepleje.
Sådan søger du
Hvis du kan se dig selv i denne stilling, glæder vi os til at modtage din ansøgning senest 21. august 2025.
Første ansættelsessamtale afholdes den 25. august og anden samtale den 28. august 2025.
Yderligere oplysninger
Har du uddybende spørgsmål til stillingen, kan du kontakte: ledende overlæge Signe Worm på telefonnummer: 38682784 i perioden fra 3/7 til den 23/7. I perioden 1/7 - 2/7 samt 28/7 til 21/8, kontakt chefsygeplejerske Susanne Tronier på telefonnummer 24925752.
Om løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling og ønskes besat d. 1. oktober 2025 eller efter aftale.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde morgenarbejde aftenarbejde natarbejde weekendarbejde
-Arbejdsgiver:
Herlev Hospital, Borgmester Ib Juuls Vej , 2730 Herlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-08-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/70d0018f-2910-4442-833e-b35769c7c326