Vi udvider med flere operationsstuer til vores akutte patienter. Derfor søger vi netop DIG til vores dygtige operationsteam.
Hos os har du indflydelse på din egen vagtplan, idet vores fantastiske vagtplanlægger, Eva, udarbejder vagtplanerne, ud fra ønskeplaner.
Oplæringsprogrammet er tilpasset både erfarne- og ikke erfarne operationssygeplejersker, så selvom du aldrig har arbejdet som operationssygeplejerske, men gerne vil prøve denne del af sygeplejen, så hold dig ikke tilbage med at søge.
Vores kliniske sygeplejespecialist og underviser, Samar, afholder onboarding forløb med alle nyansatte operationssygeplejersker i operationsgangens 4 afsnit, hvilket bidrager til en tryg start, med god mulighed for refleksion og sparring. Tina Schneider er vores funktionsansvarlige sygeplejerske, og er altid klar med hjælp, hvis der er spørgsmål om skruer skinner og meget mere. Annette er vores hygiejne ressourceperson, og Karina er vores TR for sygeplejerskerne.
Vi har et godt kollegialt fællesskab med teamspirit, bred erfaring, og vi brænder for operationssygeplejen.
Tania, operationssygeplejerske i 23 år siger om afdelingen: Du vil blive ansat i en afdeling, med et rigtig godt arbejdsmiljø. Vi arbejder i teams, hvor vi lærer hinanden godt at kende på tværs af faggrupper. Der er god plads til at være ny, selv hvis du er en erfaren operationssygeplejerske.
Der er rig mulighed for udvikling. Der er blandt andet jr.club, kompetencekort for både nye og erfarne operationssygeplejersker, og efteruddannelse for operationssygeplejersker. Vi har stor indflydelse på egen arbejdsplan, da vi har ønskeplaner.
Og for dig der ikke er vild med nattevagter - Vi sover i vores egen seng.
Nanna og Christine, 9 & 6 mdr. i operationssygeplejen, siger:
Der er stort fokus på at skabe en tryg og lærerig start for nyansatte. Det har vi som nyuddannede sygeplejersker mærket, både fra vores vejledere og vores erfarne og dygtige kollegaer. Alle har haft interesse i at lære os specialet. Vi har oplevet at introforløbet har været planlagt og tilpasset individuelt.
Som operationssygeplejerske har du fokus på én patient af gangen, hvilket giver ro til at levere pleje af høj kvalitet. Hos os bliver du en del af et stærkt team, hvor samarbejde, humor og faglig sparring er en stor del af hverdagen. Vi oplever, at med kompetencekort 1-8, bliver vi klædt fagligt godt på, til operationssygeplejen.
Facts om os:
- Et spændende job med akutte operationer, hvor dagligdagen let kan ændre sig, og vi omstiller os efter behovet.
- En afdeling med patientforløb af varierende kompleksitet.
- Vi har et godt arbejdsmiljø hvor vi hjælper hinanden, og har en åben og anerkendende kommunikation, og fokuserer på mental sundhed.
- Vi har tæt tværfagligt samarbejde med bl.a. anæstesipersonalet, portører, kirurger, sekretærer og sterilcentralen.
- Vi er engagerede og prioriterer faglig og personlig udvikling
- 2-holdsskift. Vi arbejder dagvagt og aftenvagt alle dage
- Vi har fokus på kompetenceudvikling, både de tekniske og ikke-tekniske færdigheder som operationssygeplejerske.
- Vejleder ordning med 1-2 vejledere
- Kompetencekort 1-8 for novicer/kompetencekort A-D for erfarne operationssygeplejersker
- Vi har fingrene i det nyeste tekniske udstyr
- Mulighed for basisuddannelse for uerfarne operationssygeplejersker
- Mulighed for efteruddannelse for erfarne operationssygeplejersker
Praktiske oplysninger:
Vi søger en sygeplejerske 37 timer ugtl., eller efter aftale.
Stillingen er til besættelse D. 1.4.25, eller efter aftale.
Om afdelingen:
Afdelingen for Bedøvelse, Operation og Intensiv Behandling på Herlev Hospital, er en af Region Hovedstadens største afdelinger med ca. 430 ansatte.
Afdelingen er delt op i følgende afsnit: 2 Operationsafsnit OP1 og OP4 samt OP 2 som er et Dagkirurgisk Afsnit. Herudover 2 Intensive Afsnit ITA1 og ITA2 hvor ITA2 er et specialiseret team for udvidet behandling (TUB), 2 Opvågningsafsnit OPV 1 og OPV 2, en Forskningsenhed og et Tværfagligt smertecenter som fysisk er beliggende på Gentofte Hospital.
Vi er en afdeling, der værdsætter det gode arbejdsmiljø og har en positiv og åben tilgang til arbejdet, hvor vi vægter et højt informationsniveau og høj faglighed. I det daglige har vi fokus på et godt udviklings- og læringsmiljø, herunder vægtes vores mentale sundhed og trivsel højt. Vi prioriterer den gode tone og udviser respekt overfor hinanden i både tale og handling.
Vi er sammen om et fælles værdisæt i afdelingen, hvor de bærende værdier er faglighed, tydelighed og forbedring. Vi er en fælles afdeling med mange aktører, som alle arbejder sammen om patienterne med fokus på at yde den bedste behandling til patienter og pårørende og sikregode overgange og sammenhæng i patientens forløb.
https://www.herlevhospital.dk/afdelinger-og-klinikker/afdeling-for-bedoevelse-operation-og-intensiv-behandling/om-afdelingen/Sider/default.aspx
Ansøgningsprocedure:
Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at ringe til funktionsansvarlig operationssygeplejerske Tina Schneider tlf.: 3868 2837 eller Oversygeplejerske Gitte Sejer tlf.: 3868 9613.
Tøv ikke med at kontakte os, hvis du er nysgerrig på stillingen. Vi giver også en kop kaffe/te hvis du gerne vil komme på et uforpligtende besøg.
Ansøgningsfrist d. 16/2.2025. Vi afvikler løbende ansættelsessamtaler.
Ansøgning og CV sendes online via linket her på siden.
Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde aftenarbejde
-Arbejdsgiver:
Herlev Hospital, Borgmester Ib Juuls Vej , 2730 Herlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-02-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/22c7adcb-1c1d-4966-b180-4253ca8578ed