Det danske sundhedsvæsen er under store forandringer. Derfor opretter vi en ny stilling som konceptudvikler på sygehusapoteket.
Sundhedsreformers mange initiativer giver alle aktører i sundhedsvæsenet flere og nye opgaver. Sygehusapoteket skal udvikle og understøtte medicinforsyning til borgerne, der i fremtiden skal behandles i eget nærmiljø og på nye adresser.
Vi ser også ind i etablering af Region Østdanmark, som også vil påvirke Sygehusapoteket og kalde på nye samarbejdsrelationer.
Når det gælder den fysiske levering af medicin, er det Apotekets Logistikenhed, der har ansvaret. Enhedens aktiviteter understøtter på daglig basis levering af lægemidler til Region Hovedstadens hospitaler og til det grønlandske og færøske sundhedsvæsen.
Den fremtidige organisering af sundhedsvæsenet vil tage udgangspunkt i de nyetablerede Sundhedsråd, som kommer til at sætte dagsordenen for Det Nære Sundhedsvæsen, hvor afstanden mellem hospital og borgerens hjem skal gøres mindre. Der skal findes løsninger, der i højere grad end i dag er fleksible og omstillingsparate.
Det kræver udvikling af nye logistikløsninger, hvor udgangspunktet er borgeren. Sygehusapoteket får en mere kompleks og alsidig opgaveportefølje, som i dialog med de enkelte hospitaler og sundhedsråd skal udvikles og løbende tilpasses.
Rollen som konceptudvikler
Vi søger derfor en konceptudvikler til en nyoprettet stilling i sygehusapotekets Logistikenhed. Konceptudviklerens opgaver vil bl.a. være følgende:
- I tæt dialog med repræsentanter fra kommuner, hospitaler og Apotekets enheder for Klinisk Farmaci, at identificere og udvikle gode og fleksible løsninger, der understøtter Det Nære Sundhedsvæsen.
- Være den brobygger og ambassadør, der bringer samarbejdspartnernes behov ind i Logistikenheden, så der internt kan udvikles såvel fysiske lager- og transportløsninger som IT-understøttelse.
- Løbende bistå andre aktører med at sætte mål, følge op og identificere potentiale for videre konceptudvikling.
- Indgå i projekter på tværs af sygehusapoteket og regionen, der understøtter intentionen i Det Nære Sundhedsvæsen med behandling og medicinleverance tæt på borgeren.
Du er en erfaren holdspiller der tør gå forrest
- Du har et udadvendt og positivt væsen, og det er naturligt for dig at skabe gode relationer i dit arbejde.
- Du har tålmodighed til at lytte og forstå, så vi kan understøtte samarbejdspartnernes ønsker og behov, tillige med at du evner at forklare muligheder og begrænsninger i opgaveløsningen.
- Du er nytænkende og modig i dit valg af løsningsforslag
- Som konceptudvikler er du en god holdspiller og kan se det vigtige ved at involvere andre i dit arbejde. Det falder dig let at gå forrest, når det virkelig gælder, og mange ting skal ske på kort tid. Du danner dig nemt et godt overblik og er en god afslutter, der får implementeret løsninger både strukturelt og i detaljen.
- Og så trives du i en omskiftelig hverdag, hvor der er mange forskellige interessenter og hvor opgaveløsningen vil variere på daglig basis.
- Har en baggrund, der giver kendskab til det danske sundhedsvæsen med vægt på Sygehusapoteks rolle, drift og medicinforsyning.
- Du har min. 3 års erfaring med udviklings- og projektarbejde indenfor sundhedssektoren og/eller logistik.
- Kommunikerer klart og konstruktivt både eksternt og internt i organisationen.
Logistik består af tre afdelinger: Distributionen, Transport og Væskelager og team Nordatlanten. Som støtte til driftsenhederne har vi et tværgående supportteam. Sammen leverer vi mere end 18.000 pakninger med medicin hver dag.
Ligesom resten af Apoteket arbejder vi i Logistik ud fra værdibaseret ledelse og de tanker, der ligger i ”kurs, koordinering og commitment”, hvor det er den konkrete opgave, der sætter holdet for at opnå de bedste kompetencer til udvikling af løsninger.
Ansættelsesvilkår:
Der er tale om en fast stilling, hvor du refererer til Apotekets Chef for Logistik, der har det overordnede ledelsesansvar for Apotekets Logistikenhed.
Stillingen er en fuldtidsstilling med en ugentlig arbejdstid på 37 timer og er til besættelse den 1. april 2026 eller hurtigst muligt derefter.
Løn- og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst.
Ansøgning:
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte fungerende Chef for Logistik, Viggo Nielsen, på tlf. 44 57 77 70 eller 40 26 54 48
Ansøgningsfristen er den 11. februar 2026. Vi holder samtaler løbende.
Du kan læse mere om Apoteket på: http://www.apoteket-regionh.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Region Hovedstadens Apotek, Marielundvej , 2730 Herlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/e1a9aa7c-608a-4d53-a3c3-67e5bbe83115