Bliv klinisk underviser og skab et positivt og involverende læringsmiljø i en stor og fagligt engageret afdeling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at være klinisk underviser for en stor gruppe kliniske vejledere og sygeplejersker, der sætter faglighed og arbejdsglæde højt? Så har vi et godt job til dig!

Vores Kliniske sygeplejespecialist, der også varetager funktionen som klinisk underviser i afdelingen starter et Ph.d.-forløb. Vi prioriterer fremadrettet at dele stillingen og søger derfor en klinisk underviser.

Vi søger en sygeplejerske med interesse og erfaring for det prægraduate område, der kan varetage den overordnede og koordinerende opgave som klinisk underviser i relation til de sygeplejestuderende, vi har i afdelingen.

Vi har primært studerende i afsnit, hvor de kan opfylde deres læringsmål. Hos os er det i de sengebærende enheder – opvågningsafsnit, dagkirurgisk afsnit og intensivt afsnit. Men vi koordinerer og planlægger alt efter behov og læring inden for de enkelte patientforløb.

Det planlægges med at du har 3 dage i klinikken med fokus på læring og vejledning, og 2 dage til administrativt arbejde. Desuden at du tager enkelte vagter, så du bidrager med helligdagsvagter og hjælper i ferier – primært dag og enkelte aftenvagter.

Din nærmeste leder bliver oversygeplejersken i enten Opvågningen eller på Intensiv (Team for Udvidet Behandling, TUB). Det afhænger af dine primære kompetencer hvilket afsnit du bliver tilknyttet.

I relation til den overordnede koordinering og fordeling af studerende vil du have et tæt samarbejde med Chefsygeplejersken.

Der er fast mødestruktur med vejledergruppen, ligesom vi har udarbejdet samarbejdsaftaler med den enkelte kliniske vejleder, da vi arbejder i forskellige afsnit. Her beskrives hvordan du og den enkelte kliniske vejleder samarbejder. Faste møder og gensidige forventninger.

Vores forventninger til dig:

  • Du er uddannet på kandidat eller masterniveau, eller er indstillet på at erhverve denne, inden for en 4-årig periode.
  • Du er overordnet ansvarlig for sygeplejestuderende og SSA- elever i afdelingen, du koordinerer, planlægger og gennemfører undervisningsopgaver samt fordeler studerende og elever i hele afdelingen.
  • Du bidrager konstruktivt og fremadrettet i udviklings- og forandringsprocesser inden for det pædagogiske felt i vores afdeling.
  • Du faciliterer et positivt og involverende læringsmiljø i hele afdelingen.
  • Du arbejder både alene og i samarbejde med andre og uddelegerer opgaver i tæt samarbejde, ligesom vidensdeling er en naturlig del af din hverdag.
  • Som person er du rolig og har en positiv, anerkendende og reflekterende tilgang.
Vi kan tilbyde dig:

  • Tæt sparring og samarbejde med chefsygeplejersken og oversygeplejerskegruppen.
  • En afdeling hvor der er fokus på faglighed og trivsel med udgangspunkt i give patienten den bedste behandling. Men samtidigt et trygt og sikkert sted at være studerende.
  • Engagerede kollegaer der ønsker Herlevs bedste arbejdsplads.
  • Fokus på et godt udviklings- og læringsmiljø.
  • Fokus på dokumentation og kvalitetsudvikling i patientforløbende.
  • Samarbejde med afdelingens ledergruppe, kliniske sygeplejespecialister, kliniske vejledere og en masse engagerede sygeplejersker og studerende.
  • Samarbejde med de øvrige kliniske undervisere på Hospitalsniveau.
Om afdelingen:

På Herlev har Afdeling for Bedøvelse, Operation og Intensiv Behandling ca. 420 ansatte og er en af Region Hovedstadens største anæstesiafdelinger med varetagelse af både anæstesi- og operationsassistance til såvel akutte og elektive operationer indenfor specialerne gynækologi/obstetrik, ortopædkirurgi, urologi, gastrokirurgi samt plastik- og brystkirurgi.

Afdelingen for Bedøvelse, Operation og Intensiv Behandling har Afsnitsledelse indenfor følgende områder: Bedøvelse og operation 1 og 4, Bedøvelse og Operation 2 (Dagkirurgisk Afsnit), Intensivt Afsnit som inkluderer et TUB-afsnit (Team for Udvidet Behandling), Opvågningsafsnit 1 og 2, Forskningsenheden samt Tværfagligt Smertecenter.

Løn- og ansættelsesvilkår: stillingen er på 37 timer, med tiltrædelse den 1. oktober 2024 eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Praktiske oplysninger:

Har ovenstående vakt din interesse – eller ønsker du at få mere at vide om afsnittet – er du velkommen til at kontakte:

Chefsygeplejerske Heidi Brønnum-Jacobsen på telefon 4040 0586, eller mail heidi.broennum-jacobsen@regionh.dk eller

Klinisk sygeplejespecialist og -underviser Samar Meri Christensen på telefon 3868 2637, eller mail Samar.meri.christensen@regionh.dk

Du kan hos begge rekvirere funktionsbeskrivelsen.

Ansøgningsfrist: søndag den 18. august 2024.

Ansættelsessamtaler : i uge 35

Vi glæder os til at høre fra dig.



Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Herlev Hospital, Borgmester Ib Juuls Vej , 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6089463

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet