Vil du være en del af en velfungerende afdeling med høje faglige kompetencer og et sundt arbejdsmiljø? Så har vi netop nu en ledig stilling som klinisk sygeplejespecialist i fertilitetsenheden og postdoc i Afdelingen for Kvindesygdomme, Graviditet og Fødsler.
Du vil bidrage til at understøtte og udvikle den faglige udvikling og forskning med særligt fokus på professioner med mellemlang videregående uddannelse (MVU) på tværs af hele afdelingen i samarbejde med afdelingens professorer og øvrige forskere.
Om stillingen
Hospitalet har et særligt fokus på at udvikle forskning inden for MVU-professioner, og du vil få en central rolle i at videreudvikle dette område. Du bliver en del af afdelingens forskningsenhed, der er en tværprofessionel enhed bestående af to professorer samt læger, jordemødre, bioanalytikere og sygeplejersker, der arbejder med forskningsprojekter indenfor de forskellige subspecialer: Fertilitetsbehandling, gynækologi, obstetrik, urogynækologi samt føtalmedicin. Vi lægger stor vægt på tværfagligt samarbejde og har som mål at igangsætte flere store forskningsprojekter, på tværs af professioner.
I fertilitetsklinikken vil du indgå i en velfungerende personalegruppe med høj faglig ekspertise. Klinikken er i vækst, da fertilitetsbehandling nu også tilbydes til par, der ønsker barn nummer to. Denne udvidelse kræver et øget fokus på introduktion, oplæring, kompetenceudvikling og kvalitetssikring, hvilket bliver en del af dit ansvarsområde som klinisk sygeplejespecialist.
Din profil
- Klinisk erfaring inden for fertilitetsspecialet
- Dansk autorisation som sygeplejerske
- Ph.d.-grad
- Dokumenteret erfaring med forskning, udviklingsarbejde, undervisning og vejledning
- Ambition om at fortsætte din karrierevej indenfor forskning
- Gode samarbejdsevner og et positivt engagement
- God til relationsdannelse
- Stærke formidlingsevner
- Fleksibilitet og initiativrig tilgang til udvikling af praksis
- Udvikle forskning inden for MVU-området, både ved selv aktivt at deltage i forskningsprojekter, men også ved at fremme andre med MVU baggrund, herunder understøttelse til at søge relevante forskningsmidler
- Lede og facilitere udviklingen af evidensbaseret viden og pleje
- Initiere tværfaglige samarbejder og implementere forbedringer i afdelingen af faglig karakter
- Identificere og lede udviklingsprojekter, der optimerer patientforløb
- Holde dig selv og plejepersonalet ajour med ny viden
- Skabe et positivt og involverende læringsmiljø
- Rådgive afdelingsledelsen om udviklingen af MVU-forskning
- Udbygge og deltage i forskningsnetværk inden for dit specialefelt og på hospitalsplan
- Lede og facilitere faglige udviklingsprocesser i samarbejde med oversygeplejersken
- Indgå i det kliniske arbejde med fokus på høj faglig kvalitet
- Være sparringspartner for afsnitsledelsen og personalet
- Identificere vidensbehov i sygeplejegruppen og være central i kompetenceudvikling
- Formidle ny viden om specialet og patientforløbene
- Oversætte kliniske retningslinjer til lokale vejledninger og lede implementeringsprocesser
- Udvikle og ajourføre vejledninger, instrukser og politikker (VIP)
- Arbejde med patient- og pårørendeinddragelse
- Initiere og gennemføre forskning i kliniske problemstillinger
- Være mentor og sparringspartner for andre kliniske sygeplejespecialister
Du vil have et tæt samarbejde med afdelingsledelsen, afsnitsledelsen i fertilitetsklinikken og afdelingens professorer.
- Reference: Du refererer til chefsygeplejersken som personaleleder og til afdelingsledelsen ift. udvikling og forskning.
- Arbejdsfordeling: Stillingen er fordelt 50% i klinikken som klinisk sygeplejespecialist og 50% som postdoc.
- Vagter: Du vil indgå i vagter efter aftale med oversygeplejersken i fertilitetsenheden og chefsygeplejersken.
- Fondsbevilling: Det forventes, at du aktivt søger eksterne midler til understøttelse af forskningsaktiviteter.
Ansøgningsfrist: onsdag d 26. marts.
Samtalerne afholdes: torsdag d. 27. marts.
Startdato: 1. maj eller efter aftale.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Herlev Hospital, Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-03-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/95159017-512b-4985-b65d-abeb9b9038e3