Bliv HR-sekretær eller HR-konsulent på et af landets største akuthospitaler

dato

Vil du være en del af sundhedsvæsenet, hvor du sidder helt tæt på lederne på ét af landets største akuthospitaler, og hjælper dem med at sikre professionel koordination og sagsbehandling på HR-området.

Vi søger to nye kollegaer, som har lyst til at være en del af vores hospital, hvor godt behandlet er en kernefortælling, ikke kun i forhold til behandling af patienter, men også i forhold til behandling af hospitalets medarbejdere og det at være kollega til hinanden.

Du bliver ansat i stabsafdelingen HR, Sekretariat og Kommunikation, hvor du indgår i HR-enheden med 18 kolleger, som arbejder med ledelsesrådgivning, lønforhandlinger, overenskomster, personalesager, arbejdsmiljø og uddannelse.

Du vil referere til hospitalets HR-chef. Din primære arbejdsplads bliver på Gentofte Hospital med mødeaktivitet på Herlev Hospital, Psykiatrisk Center Ballerup og Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Der vil være mulighed for en ugentlig hjemmearbejdsdag.

De to stillinger For begge stillinger gælder, at du bliver del af et fagligt team med kolleger, som prioriterer at hjælpe hinanden med opgaverne. Du får mulighed for at byde ind på projekter og udviklingsopgaver, som indgår i HR-enhedens samlede opgaveportefølje.

Din arbejdsdag vil være præget af arbejdet tæt på klinikken og opgaver sammen med dine kolleger i enheden.

HR-sekretær Du bliver en tæt sparringspartner med de øvrige medarbejdere i enheden, og den kollega, som har god mulighed for at have det samlede overblik over alle de aktiviteter, der rører sig i enheden og kan bistå HR-chefen med diverse administrative opgaver.

Du får ansvar for at koordinere henvendelser modtaget via enhedens fællespostkasse. Du sagsbehandler aktindsigtssager, understøtter enhedens journaliseringspraksis og bistår hospitalsdirektionen ved chefrekrutteringer.

HR-konsulent Du bliver tovholder på at sikre strategisk og gennemsigtig tilgang til kollektive forhåndsaftaler om lokal løndannelse på hospitalet. Du bliver desuden kontaktperson for et antal hospitalsafdelinger, hvor din opgave bliver at bistå lederne med:

  • Vejledning om og forhandling af løn- og ansættelsesvilkår.
  • Fortolkning og rådgivning i overenskomstforhold, aftaler og regler på det regionale arbejdsmarked.
  • Forhandling af sager med tillidsrepræsentanter og faglige organisationer.
Dine kvalifikationer For begge stillinger er det væsentligt, at du har erfaring med enten løn- og personaleadministration eller administrativ sagsbehandling fra hospitalsvæsenet, ligesom indgående kendskab til Silkeborg Data og KMD WorkZone er en forudsætning.

Du har respekt for andres faglighed og kan indgå i tværfagligt kollegialt samarbejde. Du evner samtidig at arbejde selvstændigt, struktureret og kan prioritere egne opgaver.

Vi lægger vægt på sikker og præcis kommunikation, både skriftligt og mundtligt.

Det praktiske Begge stillinger er fuldtidsstillinger og kan tiltrædes efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes som udgangspunkt i henhold til gældende overenskomst for administrations- og IT-personale m.fl. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer.

Du er velkommen til at kontakte HR-chef Húbert Nói Gunnarsson på telefon 20 28 07 88, hvis du vil høre mere om stillingerne.

Send din ansøgning og CV senest søndag den 8. februar 2026 kl. 23.59 med angivelse af, hvilken af de to stillinger, du søger.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Herlev Hospital, Borgmester Ib Juuls Vej , 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/350c2aad-da56-4954-a37f-c183e44c55fd

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet