Bliv en del af vores a+ team som lønkonsulent hos Accountor Institutionsservice

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kom og bliv en del af vores a+ team! Vi har travlt i Accountor Institutionsservice og har brug for en ny kollega, som brænder for lønbehandling, overenskomster, kvalitetsstyring og kundeservice.  

Er du vores nye kollega? Er du erfaren indenfor løn, og har du lyst til at være en del af et fællesskab med hjælpsomme kollegaer, høj faglighed og stort fokus på kundeservice, så har vi stillingen til dig! Vi sørger for, at du får de bedste rammer for at udfolde dig i rollen som lønkonsulent i tæt dialog med din leder og afdelingens andre lønkonsulenter.

Om Accountor
Vi er en del af Accountor Group, som er den største Nordeuropæiske leverandør på sit område og beskæftiger alene i Norden 2.500 konsulenter. Accountor er ledende i Norden. Du bliver derfor en del af et stærk fagligt fællesskab med stærke værdier og en lang historie. Vi er frontløbere, hvor udvikling, nysgerrighed og vækst giver os ambitioner om altid at være et skridt foran, og hvor vi tager åbent imod nye idéer?

Om stillingen
Vi søger en lønkonsulent, som elsker at arbejde med løn og har lyst til forandring. Du har solid indsigt i relevant lovgivning, bred erfaring med overenskomster og er systemstærk. Du bliver en del af institutionsservice lønteam i Herlev, som varetager lønadministrationen for Accountors institutions kunder.

Du bliver en del af et stærk fagligt team, hvor vi hjælper hinanden og kunderne. Vi har stort fokus på automatisering og effektivisering og kontinuerlige procesforbedringer, så du i rollen som lønkonsulent kan fokusere på dine kunders behov i forhold til lønadministration. Du har samtidig kollegaer lige ved hånden til at sparre med om alle aspekter indenfor løn. 

Dine primære arbejdsopgaver bliver bl.a.:

Udarbejdelse af løn til funktionærer og timelønsansatte (herunder viden om ferielov, barselslov, funktionærlov) for de selvejende institutioner som har outsourcet lønadministrationen til Accountor

  • Holde dig opdateret med relevant lovgivning
  • Fortolkning og forhandling af gældende overenskomster
  • Lønafstemninger m.m.
Dine faglige og personlige kompetencer 
  • Du har en solid og bred erfaring med løn fra en mellemstor eller større virksomhed
  • Du er det naturlige omdrejningspunkt, når der opstår spørgsmål vedrørende løn og overenskomster indenfor dit område
  • Du har en god procesforståelse og ser muligheder for optimering
  • Du har LessorLøn erfaring – gerne også erfaring med opsætning af overenskomst (løntrinsforløb, lønelementtillæg mm
  • Du er fortrolig med Excel
Personlige egenskaber:
  • Du har gode kommunikationsevner, er serviceorienteret og en stærk teamplayer
  • Du arbejder struktureret, har overblik og sans for detaljen
  • Du er tålmodig og god til at forstå kundens behov (som varierer fra kunde til kunde)
  • Du er en udadvendt og positiv kollega der bidrager til det gode sociale arbejdsmiljø 
Vi tilbyder dig
  • En stilling med store udviklingsmuligheder og stor indflydelse på det daglige arbejde
  • Fleksible arbejdstider 
  • Mulighed for hjemmearbejdsdag efter aftale
  • At blive en del af en ambitiøs virksomhed i vækst
  • En veldrevet og professionel organisation med kompetente og hjælpsomme kollegaer
  • Løn efter kvalifikationer, pensionsordning og sundhedsforsikring
  • Massageordning
  • Personaleforening, herunder en række forskellige sociale arrangementer
  • Årlig teambuilding-dag for alle medarbejdere hos Accountor
  • Fri parkering lige uden for døren
Ansøgning
Vi gennemgår ansøgninger løbende. Upload dit CV via nedenstående link.
Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Senior HR –og Rekrutteringskonsulent Corinne Frey (+45 30 700 666). Efter d. 8 juli 1924.
Vi ser frem til at høre fra dig.

Hvem er vi?
Accountor Denmark A/S udbyder finansiel outsourcing og løn outsourcing for alle typer af virksomheder og organisationer, udlejning af fastansatte økonomikonsulenter samt rekruttering af økonomimedarbejdere på alle niveauer. Vi er en del af Accountor Group som er den største Nordeuropæiske leverandør på sit område og beskæftiger alene i Norden 2.500 økonomikonsulenter. I Danmark er vi mere end 100 medarbejdere og har kontorer i Herlev og Herning.

Du kommer til at arbejde med frihed under ansvar og selv er ansvarlig for dine arbejdsopgaver og deadlines. Vi har et godt socialt miljø, hvor vi lytter til og hjælper hinanden. Der er meget fleksibilitet hos os og er du ambitiøs og søger udfordringer, kan du få lov til at prøve kræfter med mere end de vante opgaver på sigt. Der er samtidig rig mulighed for en sund work-life balance. www.accountor.dk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Accountor, Herlev Hovedgade 195, 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6077904

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet