Vi ønsker os bare en sød og smilene kollega til at slutte sig til os og vi venter gerne på den rette kollega.
Om os:
Vores lille sekretærgruppe er passionerede og dedikerede til vores fag. Vi kan med rette betegnes som ildsjæle. Vores hverdag er præget af både varierende og rutinepræget opgaver, som vi næsten kan tilrettelægge selv.
Du vil blive tilknyttet klinik 6, der specialiserer sig i behandling af sarkomer, altså kræft i knogler og bløddele. Klinik 6 er en mindre klinik, hvor vi har et tæt og indgående kendskab til vores patientgruppe, og hvor sekretærerne spiller en vigtig rolle med at sikre gode sammenhængende patientforløb.
Ud over arbejdsopgaverne i klinik 6, så har vi også nogle daglige arbejdsopgaver for vores Sengeafsnittet, som ligger på etagen under os i sengetårnet.
Afdeling for Kræftbehandling på Herlev hospital er en af Danmarks største og førende kræftafdelinger med ca. 560 ansatte med International ekspertise. Afdelingen behandler mange former for kræftsygdomme og vi tilbyder strålebehandling, kemoterapi og behandling med nye specielle stoffer, der virker mod kræft. Sekretærgruppen i afdelingen består af 48 engageret sekretærer med mange forskellige personligheder, aldre og præferencer. Sekretærerne er fordelt på sengeafsnit, 6 diagnoseklinikker, stråleterapien, Center for Kræftforskning, Senfølgeklinik, Videnscenter for bugspytkirtelkræft og Det Nationale Center for Cancer Immunterapi. Sekretærer bliver i deres ansættelse tilknyttet en diagnoseklinik, så de har mulighed for at blive rigtige dygtige til lige netop dette specialeområde.
Dine arbejdsopgaver:
- Arbejde i og udenfor Sundhedsplatformen på lægestuer med afrunding af stuer, koderegistrering, håndtering af forløbselementer, patientforløbsperioder, henvisninger, betalingsanmodninger, diagnoseliste, rettelse af behandlingsplaner og meget mere
- Booking af tider til undersøgelser, lægesamtaler og behandling i forhold til behandlingsplaner
- Håndtering af vores InBasket og fælles klinikmail
- Diverse arbejds- og opgavelister
- Telefonkommunikation med og omkring vores patienter i Klinik 6 og Sengeafsnittet
- Bestilling af sager i Dalux.
Vi kan tilbyde:
- Et spændende speciale med varierende administrative arbejdsopgaver
- Sparring med erfarne og friske kolleger, som supplerer hinanden godt
- Medindflydelse i klinikkens udvikling i tæt samarbejde med alle faggrupper
- Grundig sidemandsoplæring af kolleger til klinikkens speciale og opgaver
- Mulighed for kompetenceudvikling og din egen karrierevej
- Sundhedsadministrativ faglig ledelse (ledende lægesekretær)
- En mødestabil sekretærgruppe
- En arbejdstid i tidsrummet kl. 07.30-15.00
- Mulighed for en fridag ugentlig eller hver 14. dag.
Dig som person:
- Tidligere arbejdet i lignende job, uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator
- Bruger af Sundhedsplatformen, eller er IT kyndig og åben for IT-systemer
- Administrativ stærk og god til at strukturere
- Fuld af arbejdsglæde og engagement med plads til grin
- Er en teamplayer og er fleksibel i forhold til nye arbejdsopgaver
- Serviceminded af natur og kan kommunikere med alvor og med smil
- Motiveret for at lære nyt og kan tage ansvar for egen faglige udvikling
- Mødestabil.
Ansættelsesvilkår:
Stillingen er på 30-37 timer ugentlig på hverdage med ansættelse snarest muligt. Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Der kan forekomme 1-2 arbejdsdage i en weekend eller på en søn-/helligdag om året. Dette er efter behovet i klinikken og meget sjældent.
Vil du vide mere
Lyder stillingen som noget for dig? eller har du spørgsmål, så er du mere end velkommen til at kontakte sundhedsadministrativ leder Jannie Bidstrup på telefon tlf. 3868 1281
Ansøgning
Ansøgningsfristen er tirsdag den 23. juni 2026 kl. 15.00. Ansættelsessamtaler afholdes løbende med ansættelse snarest muligt eller den 1. september. Søg stillingen via linket.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde weekendarbejde
-Arbejdsgiver:
Herlev Hospital, Borgmester Ib Juuls Vej , 2730 Herlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/95d786ac-602a-4ffb-b0ce-5d133ebc139e