BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kildegårdskolen er i gang med at implementere Nest-klasser. Derfor søger vi skolepædagoger til at være med i den fortsatte implementering og udvikling af NEST på skolen. Brænder du for at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn? Og har du mod på at indgå i et forpligtende professionelt samarbejde med dine kollegaer? Så er du måske vores nye kollega.
Dit nye job
Vi har to stillinger. For begge stillinger gælder det, at du skal være med til at udvikle en børnehaveklasse i tæt samspil med pædagoger, lærere, PPR og ledelsen på Kildegårdskolen. Der er et stort og vedvarende fokus på struktur, visuel støtte og genkendelighed. Du skal deltage i årgangsmøder, klasseteammøder og forberedelsesmøder, hvor undervisningen planlægges og evalueres sammen. Derudover skal du have timer i SFO'en, hvor du, sammen med de øvrige pædagoger, skal bidrage til at implementere NEST-principperne.
Et af de bærende principper i en Nest-inspireret klasse er, at to voksne (lærer eller pædagog) er til stede i klassen igennem hele skoledagen med udgangspunkt i et struktureret samarbejde; Co-teaching, hvor alle voksne i rummet deltager i undervisningen. For at det i praksis kan lade sig gøre, er det væsentligt, at samarbejdet er ligeværdigt og med udgangspunkt i den fælles opgave omkring klassen. Indimellem vil grænsen mellem undervisning og det pædagogiske arbejde med eleverne skulle ophæves, og det er vigtigt, at alle de voksne i klassen kan gå relevant ind i alle opgaverne.
Som en del af din ansættelse, vil du få et kursusforløb i NEST.
Du skal søge stillingen, hvis du er uddannet pædagog eller har en tilsvarende uddannelse med et stort engagement, gode samarbejdsevner og en tillidsvækkende faglighed.
På Kildegårdskolen er vi særligt optaget af at udvikle stærke og meningsfulde fællesskaber for alle børn, så alle børn oplever, at de kan bidrage til faglige og sociale fællesskaber. Vi har ligeledes fokus på elevinddragelse, børnekonventionen og verdensmålene, da vi er certificeret som Unicef Rettighedsskole.
Vi forventer
Som pædagog i disse klasser forventer vi, at du:
- ser børn som selvstændige og kompetente individer, der skal indgå i sociale og forpligtende fællesskaber.
- har høj faglighed.
- er ansvarlig.
- kan være tovholder på pædagogiske opgaver.
- møder børn, kollegaer og forældre med et ressourcesyn.
- ser på barnets hele dag.
- fungerer godt i en travl hverdag med mange forskellige arbejdsopgaver.
- kan samarbejde professionelt med eksterne samarbejdspartnere som fx lærere, skolepsykologer, specialklassekonsulenter, sundhedsplejersker og socialrådgivere.
- sætter krav til dig selv og dine teamkollegaer om øvelsesrum og fælles refleksion.
- har gode kommunikative kompetencer i tale og på skrift.
- besøger skolen inden du ansøger.
Om Kildegårdskolen
Skolen ligger i den nordøstlige del af Herlev, og vores skoledistrikt består af såvel socialt boligbyggeri som villaer. Vi er en skole med ca. 900 elever, som er fordelt på to matrikler. Kommunens idrætslinje og 10. klasse er også en del af skolen.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Der indhentes børne- og straffeattest for medarbejdere, der ansættes på skolerne i Herlev Kommune.
Stillingen er på 37 timer og til besættelse den 1. august 2024.
Ansøgning
Der er ansøgningsfrist den 28. juni 2024 kl. 12:00. Vi gennemfører indkalder løbende til ansættelsessamtaler.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte indskolingsafdelingsleder Peter Mandel på 2057 2858, hvis du har spørgsmål.
Søg stillingen
Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.
Mød vores medarbejdere
På herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.
Søg stillingen
Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.
Om Herlev
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.
I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Herlev Kommune, Dildhaven, 40, 2730 Herlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6069572