BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kunne du tænke dig at arbejde i en mellemstor pharma virksomhed, med store muligheder for faglig og personlig udvikling? Så er du vores nye kollega i QA.
I QA vil vi gerne byde dig velkommen som vores nye kollega i en afdeling, hvor vi har et rigtigt godt kollegateam, som udgøres af 17 engagerede og hjælpsomme kollegaer, der dagligt samarbejder omkring GMP og GDP compliance på tværs af virksomheden. Vi har brug for en ny kollega, da vores nuværende kollega skal videre til en ny stilling som projektleder i en anden afdeling.
Som vores nye kollega vil du blive en del af en virksomhed og en QA-afdeling i udvikling, som du fra start kan sætte dit præg på.
Du får din daglige gang på vores hovedadresse på Marielundvej i Herlev i et hus med ca. 300 ansatte. Virksomhedens ca. 800 medarbejdere er fordelt på Region Hovedstadens hospitaler, hvor der bl.a. arbejdes med robotter til færdigfremstilling af kræftmedicin samt fremstilling af sterile og galeniske lægemidler herunder fremstilling af ca. 50 registrerede lægemidler samt en stor bredde i projekter og valideringsaktiviteter.
Din hverdag vil typisk bestå af varetagelse af dine kontaktområder i form af 1-2 afdelinger i virksomheden, hvor du som QA-kontaktperson er ansvarlig for GMP review af de pågældende afdelingers GMP dokumenter så som ændringssager (change requests), risikovurderinger, kvalificeringer, SOP’er og afvigelser (deviations). Vi er altid drevet af et ønske om at arbejde med forbedring og udvikling af vores ansvarsområder, processer og faglighed, da det er det, vi har erfaring med, giver den største tilfredsstillelse i jobbet samt sammenhold i afdelingen og med vores samarbejdspartnere i virksomheden. Derfor vil din hverdag også typisk bestå i at indgå i små eller store projekter i QA og på tværs af virksomheden. Dette afstemmes i forhold til din erfaring og præferencer.
Derudover vil du tilsvarende afdelingens øvrige DQPer, som er opdelt i 2 teams, have en fast dag om ugen, hvor du er ansvarlig for færdigvarefrigivelse i et godt samarbejde med QAs 5 farmakonomer og én anden DQP.
Som en del af QA-afdelingen vil du i samarbejde med QA-kolleger og øvrige afdelinger i virksomheden indgå i arbejdet med at sikre virksomhedens efterlevelse af GXP-krav. Du vil få et job, hvor du er med til at arbejde med fortsat udvikling af kvalitetssikring i virksomheden, hvor patienten ikke langt væk, og hvor opgaverne rummer en faglig bredde.
Er du den rigtige kandidat?
Du er farmaceut, kemiingeniør, biokemiker eller lignende. Det er en stor fordel hvis du har erfaring med EU GMP fra tidligere job i QA/QC eller Produktion. Du har gerne erfaring med et af følgende områder:
- Udarbejdelse af procedurer og implementering på tværs af virksomhed
- Leverandørgodkendelser og kontrakter
- Audits og selvinspektioner
- Træning i GMP/GDP
Det får du hos os
I QA vil du blive en del af et team, hvor det er vigtigt, at vi alle har en god hverdag i jobbet, og hvor der er plads til forskellighed på det menneskelige plan. Som ny kollega vil du gennemgå en grundig træning tilpasset dine eventuelle erfaringer fra tidligere job.
På det sociale plan, har vi har et motionsrum, som vi gratis kan benytte, mulighed for massage i arbejdstiden samt gode muligheder for andre sociale kontakter på tværs af virksomheden, i form af fx fredagshygge, strikkeklub, kunstforening og læseklub.
Ansættelsesvilkår
Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer med jobstart senest 1. oktober 2024. Løn- og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst. I stillingen har du flekstid, betalt frokostpause og plads til hjemmearbejdsdage.
Ansøgningsprocedure
Vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte QA-leder Mette Pind på 44 57 77 43. Du kan læse mere om vores virksomhed på: www.apoteket-regionh.dk
Ansøgningsfrist er den 11. august 2024. Samtaler afholdes løbende.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Hovedstadens Apotek, Marielundvej , 2730 Herlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6070683