Bliv en del af det kulinariske team på akuthospitalets innovative køkken

dato

Er du passioneret omkring madlavning og ønsker at være en del af et køkken, hvor både kvalitet og arbejdsglæde er i centrum? Så har vi stillingen til dig!

Hvem er vi? Vi er et innovativt køkken på Danmarks største akuthospital, der dagligt serverer lækker og nærende mad til ca. 1.000 patienter på Herlev og Gentofte Hospital. Vores køkken brænder for at levere mad af høj kulinarisk og ernæringsmæssig kvalitet, som støtter patienternes helbredelse. Her laver vi økologisk mad fra bunden og værner om det gode håndværk. Køkkenet rummer blandt andet en varm og kold produktion, dessertkøkken, bageri og en diæt- og dysfagiafdeling – og vores à la carte-menu er en stor succes.
Vi vægter fællesskabet højt, og du vil opleve en arbejdsplads med fokus på godt kollegaskab, trivsel og udvikling. Her har vi det sjovt, mens vi arbejder professionelt.

Herlev Hospital er en røgfri arbejdsplads.

Hvad tilbyder vi?

  • En arbejdsplads med høj trivsel og et stærkt kollegialt fællesskab.
  • Gode arbejdsforhold, herunder en attraktiv pensionsordning.
  • Medindflydelse og udvikling, hvor dine idéer til opskrifter og produktion bliver værdsat.
  • En arbejdsplads med flad struktur, hvor vi møder hinanden i øjenhøjde.
  • Sund, billig frokostordning og en varieret arbejdsdag med fokus på kvalitet og kreativitet.
  • Arbejdstiden er 37 timer om ugen inden for tidsrummet 6.00-18.30 og arbejde hver 3. weekend samt helligdage. Man optjener timer til løbende hverdagsfri. Stillingen er omfattet af gældende overenskomst.
Hvem er du? Vi søger en engageret kollega med flair for madlavning og et ønske om at gøre en forskel. Uanset om du er uddannet madhåndværker eller har praktisk erfaring, værdsætter vi din passion og lyst til at lære.
Vi forventer, at du:

  • Har mod på forandringer og kan bidrage med idéer og energi.
  • Har et positivt sind, ansvarsfølelse og en hjælpsom tilgang til dine kolleger.
  • Brænder for at skabe smagfulde og indbydende måltider til vores patienter.
  • Kan arbejde struktureret og holde overblikket i et travlt miljø.
  • At du taler, skriver og forstår dansk.
Vil du være en del af vores team? Så glæder vi os til at høre fra dig! Yderligere oplysninger kan fås hos Drifts- og Personaleleder Tobias Andersson på tlf. 20 36 73 35 (hverdage kl. 11:00 – 18:00).
Ansøgningsfrist: Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning snarest muligt.
Ansættelse: Snarest eller efter aftale.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde aftenarbejde weekendarbejde skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Herlev Hospital, Borgmester Ib Juuls Vej, 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-02-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5e5f1152-25fa-47ae-a803-f355edf4684c

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet