Bliv en central del af teamet som lægesekretær på akutmodtagelsen hos Herlev Hospital

dato

Vi søger en lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator til Akutmodtagelsen på Herlev Hospital. Hos os bliver du en vigtig del af et team, hvor vi vægter samarbejde, trivsel og faglig udvikling meget højt.

Vi leder efter en kollega, der er holdspiller, bidrager til et godt arbejdsmiljø og har lyst til at udvikle sig fagligt. Du skal trives i en hverdag, hvor der er meget patientkontakt, og hvor tingene hurtigt kan ændre sig. Akutmodtagelsen er et uforudsigeligt miljø, så det er vigtigt, at du kan bevare overblikket og skabe ro – også når tempoet er højt.

Du får et grundigt introduktions- og oplæringsforløb med en fast mentor det første år. Vi har et struktureret kompetenceudviklingsprogram, som giver dig mulighed for løbende at udvikle dig i de forskellige funktioner, vi varetager. Derudover samarbejder vi med Komponent og de øvrige akutmodtagelser om faglig udvikling. Det betyder, at du får adgang til målrettet kompetenceudvikling med afsæt i Sundhedskommunomuddannelsen, tilpasset arbejdet i en akutmodtagelse.

Hos os arbejder vi med fleksibel vagtplanlægning, så du kan være med til at præge dine arbejdstider. Derudover får du særlige tillæg for det akutte vagtarbejde, som afspejler funktionens ansvar, tempo og kompleksitet.

Vi arbejder med inddragelse og fælles dialog, og du bliver en del af et stærkt, hjælpsomt og trygt kollegafællesskab. Vi lægger vægt på at skabe en kultur, hvor vi støtter hinanden og bidrager til en god arbejdsdag – hver dag.

Vi søger dig, som:

  • er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator
  • trives i et team og aktivt bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • er rolig, servicemindet og god til at møde patienter i en ofte uforudsigelig og travl hverdag
  • kan lide en hverdag med mange patientkontakter
  • er fleksibel, nysgerrig og åben for nye opgaver og systemer
  • kan kommunikere på dansk og engelsk
Dine opgaver vil bl.a. være:

  • modtagelse og registrering af patienter i tre receptioner
  • arbejde som traumesekretær
  • CVI-funktion (visitation af akutte indlæggelser)
  • registrering, validering og kvalitetssikring af patientdata
Stillingen er på 32–37 timer i blandede vagter. Du har weekendvagt hver 2. eller 3. weekend. Løn efter gældende overenskomst og inkl. særlige tillæg for akutmodtagelsens vagtarbejde. Tiltrædelse 1.2.2026 eller efter aftale.

Ansøgningsfrist: 18. januar 2026 kl. 12. Samtaler afholdes løbende.

Spørgsmål kan rettes til sundhedsadministrativ leder Pernille Kriegsbaum Stender

Pernille.fris.kriegsbaum.stender@regionh.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Herlev Hospital, Borgmester Ib Juuls Vej , 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-01-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/b8a30e81-e81c-4255-b700-3b3330f9130a

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet