Bliv en central del af patologisekretariatet på Herlev og Gentofte Hospital som administrativ koordinator

dato

Administrativ koordinator til Afdeling for Patologi, Herlev og Gentofte Hospital



Afdeling for Patologi søger en frisk og energisk kollega til sekretariatet med tiltrædelse 1. februar eller snarest derefter.

Jobbet er varierende med mangeartede opgaver som vagtplanlægger i Optima, superbruger for digital patologi i sekretariatet, diverse administrative opgaver, forskningsrelaterede opgaver samt forskellige ad hoc-opgaver tilknyttet vores sekretariat.

Afdelingen

Der er cirka 165 ansatte i afdelingen. Sekretariatet består af en daglig driftsleder samt 4 sekretærer. Derudover er der 42 læger, 5½ molekylærbiologer, cirka 85 bioanalytikere og 3 portører.

Afdelingsledelsen består af en konstitueret cheflæge og en chefbioanalytiker. Desuden har afdelingen et ledelsesteam bestående af afdelingsledelsen, områdeleder for læger, den uddannelsesansvarlige overlæge, fire overbioanalytikere, leder af molekylærenheden, driftsleder for sekretariatet samt områdeleder for portører.

Afdeling for Patologi er karakteriseret af høj dynamik og aktivitet i hverdagen med stort fokus på faglig og teknologisk udvikling. Afdelingen er meget forskningsaktiv og har et professorat i molekylærpatologi. Afdelingen diagnosticerer vævs- og celleprøver fra Herlev og Gentofte Hospital, Nordsjællands Hospital samt fra speciallægepraksis i regionen.
Afdelingen er midt i en stor digitaliseringsproces hvor vi overgår fra at analyser snit fra vævsprøver i mikroskop til at indscanne prøverne og diagnosticere på en skærm.

Jobbets indhold

  • Vagtplanlægning i Optima for afdelingens ansatte
  • Superbruger for digital patologi i sekretariatet
  • Diverse forskningsrelaterede opgaver for afdelingens professor
  • Diverse sekretariatsopgaver (fx lokale booking og forplejning, planlægge introduktionsprogrammer, forberede kliniske patologikonferencer)
  • Diverse opgaver indenfor økonomi/regnskab fx faktureringsgrundlag og opfølgning på afdelingens forskningskonti
  • Medvirke ved værdihåndtering
  • Diverse ad hoc-opgaver
Vi tilbyder

  • Et job med fokus på optimal behandling af den enkelte patient
  • Et godt fagligt og socialt miljø med gode og aktive kollegaer
  • En spændende, alsidig hverdag, hvor opgaverne udvikler sig i takt med afdelingens
  • En god introduktionsperiode med grundig oplæring
Vi forventer, at du

  • Har en administrativ baggrund
  • Har erfaring med Optima som minimum på Superbrugerniveau
  • Er selvstændig og har gode samarbejdsevner
  • Er serviceminded, fleksibel og ansvarsbevidst med fokus på faglig kvalitet
  • Bidrager med godt humør
  • Har flair for IT-relaterede opgaver
  • Har sans for orden og systematik
Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er en fuldtidsstilling, hvor arbejdstiden er mandag til torsdag fra 8 til 15.30, fredage til klokken 15.

Ansøgningsfrist

Send ansøgning og CV via linket senest den 10/12-2024

Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Konstitueret cheflæge Lene Buhl Riis
lene.buhl.riis@regionh.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Herlev Hospital, Borgmester Ib Juuls Vej, 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-12-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6156488

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet