BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Stråleterapien i Afdeling for Kræftbehandling er en moderne og højteknologisk arbejdsplads, som varetager planlægning og strålebehandling af kræftpatienter. Stråleterapien har siden 2018 gennemført en komplet udskiftning af apparaturet, og vi råder i dag over den nyeste teknologi inden for strålebehandling. På nuværende tidspunkt har vi 9 behandlingsacceleratorer, 2 CT-skannere og 1 MR-skanner.
Bliv en del af Teknisk Service
Du bliver en del af Teknisk Service, som i dag består af 4 teknikere med reference til cheffysikeren.
Teknisk Service er placeret i Afdeling for Kræftbehandling på Herlev-matriklen. Vi råder over et lyst og moderne elektronikværksted, et finmekanisk værksted og lagerlokaliteter.
Arbejdsopgaver
Dine arbejdsopgaver bliver primært arbejde med fejlfinding, reparation og forebyggende vedligeholdelse af acceleratorer. Dette indbefatter både elektroniske, mekaniske og systemadministrative opgaver.
Derudover udfører vi i samarbejde med afdelingens hospitalsfysikere, kvalitetskontroller, installationsopgaver og implementering af ny teknologi, samt forsknings- og udviklingsopgaver i mindre omfang.
Vi servicerer desuden afdelingen med bl.a. fremstilling af 3D-print, støbning af elektronblokke og diverse opgaver på vores mekaniske værksted.
Din profil og baggrund
Du er:
- elektronikuddannet f.eks. elektronikmekaniker, elektroniktekniker, elektronikfagtekniker, elektronikteknolog, radiomekaniker eller lignende
- interesseret i og har evt. erfaring inden for fejlfinding og reparation af større højteknologiske anlæg
- god til at læse og tale teknisk engelsk, da uddannelse og dokumentation er på engelsk
- i besiddelse af gode samarbejdsevner, trives i et tværfagligt miljø og har lyst til at arbejde i et velfungerende, selvstændigt team
- interesseret i og har gode IT-kundskaber og mekanisk flair.
Vi tilbyder:
- et spændende, alsidigt og meningsfyldt job, som er med til at gøre en forskel for vores kræftpatienter
- en afdeling som arbejder sammen i et fagligt stærkt og uformelt arbejdsmiljø, hvor godt kollegaskab betyder, at vi sammen løser dagligdagens udfordringer
- intern oplæring og leverandørkurser i udlandet (normalt USA, Tyskland og Schweiz)
- en gennemsnitlige arbejdstid på 37 timer – dagligt mellem 7.30 – 16.00
- kvalifikationsbaseret løn med pension og ansættelsesforhold, som aftales efter overenskomst med Dansk Metal.
Herlev og Gentofte Hospital har adskillige medarbejdertilbud, som f.eks. personalekantine, fitnesscenter, mulighed for at leje feriehuse m.m.
Spørgsmål
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte: Tillidsrepræsentant og acceleratortekniker Kenneth Lund Holm eller vagthavende acceleratortekniker begge på telefon 38 68 22 64.
Alternativt kan du kontakte cheffysiker David Sjöström på telefon 38689461, mail: david.sjostrom@regionh.dk
Ansættelsesstart: Snarest.
Ansøgningsfrist: d. 27.10.24
Vi afholder løbende samtaler.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Herlev Hospital, Borgmester Ib Juuls Vej , 2730 Herlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6125838