Bliv dagplejepædagog i Gladsaxe og skab trygge og udviklende rammer for småbørn

dato

Vil du være en af nøglepersonerne i at skabe en tryg og udviklende hverdag for småbørn? Har du lyst til at være en del af et fællesskab der konstant arbejder for at sikre høj trivsel, kvalitet og udvikling, for både ansatte og børn? Er du en anerkendende, reflekterende og motiverende pædagog med en selvstændig tilgang til arbejdet? Så er du måske vores kommende dagplejepædagog.

Om os
I dagplejen i Gladsaxe vægter vi tillid, godt humør, høj faglighed og gode relationer højt, og vores mål er at være intet mindre end Danmarks bedste dagpleje. Vi udvikler kontinuerligt vores dagtilbud for bedst muligt at imødekomme børnene og deres familiers behov.

Du vil blive en del af et team bestående af i alt tre dagplejepædagoger og en dagplejeleder.

Dagplejen i Gladsaxe er samlet til én Dagpleje som råder over 2 dagplejehuse, ét i Bagsværd og ét i Mørkhøj, der fungerer som heldagslegestuer for hvert dagplejeteam én gang ugentligt.

De 23 dagplejere der er ansat, arbejder med udgangspunkt i eget hjem og er organiseret i 4 teams, hvor der samarbejdes om den ugentlige legestuedag, pædagogiske udviklingsprojekter, gæstepleje m.m.

Arbejdsområdet
Du vil skulle arbejde tæt sammen med dagplejerne, dagplejepædagogerne og andre tværfaglige samarbejdspartnere for at skabe den højeste kvalitet for børnene og deres familier. Du vil blive tilknyttet dagplejens to legestuer og være dagplejepædagog for et dagplejeteam. Nogle af dine arbejdsopgaver består i at udføre både anmeldte og uanmeldte tilsyn, hos både Gladsaxes dagplejere og de private børnepassere samt pædagogiske vejledningsbesøg hos de enkelte dagplejere i dit team.

Derudover forventes det, at du varetager morgentelefonen ca. hver 3. uge fra kl. 6:00 (hjemmefra).

Vi synes selv vi er et stærkt team, der vægter kollegial sparring højt og vi motiveres af at være en del af en dynamisk hverdag med mange forskellige opgaver og med gode muligheder for at strukturere egen hverdag.

Dagplejepædagogen er en vigtig og central person for dagplejerne, for børnene og deres forældrene.

Du vil blive en del af et miljø præget af udvikling og nytænkning og vil få en arbejdsplads med mulighed for medindflydelse og ansvar i det daglige arbejde.

Dine primære opgaver

  • Understøtte dagplejere i deres pædagogiske arbejde med børnene gennem systematiske observationer samt sparring og vejledning
  • Føre tilsyn med børns trivsel og dagplejeres praksis og igangsætte forstærkede indsatser når et behov opstår samt være bindeled mellem dagplejer/barn/familie og de tværfaglige instanser
  • Gennem samarbejdet med dagplejerne at medvirke til at fastholde og/eller understøtte børns trivsel og udvikling, herunder at medvirke til en høj grad af forældreinddragelse
  • Planlægge og afholde diverse møder for dagplejere og forældre
  • Administrative og praktiske opgaver der kræver at du arbejder struktureret og selvstændigt

Vigtige kvalifikationer og kompetencer
  • Du er en erfaren pædagog med gode kommunikations- og formidlingsevner
  • Kontaktskabende – du kan skabe og fremme gode professionelle relationer og er en tydelig rollemodel med en stor portion ro, tålmodighed og empati
  • Kan bevare overblikket i en kompleks hverdag ved at være løsningsorienteret og evner at samarbejde bredt
  • Du har flair for IT
  • Du er bevidst om den pædagogiske kerneopgave og har mod til at reflektere over egen og andres praksis

Gladsaxe kommune tilbyder bl.a. fri adgang til svømmehal, motionscenter, løbeklub samt skattefri offentlig transport. Vi har desuden en feriefond, hvor det er muligt, at leje sommerhuse til en fordelagtig pris.

Stillingen er på 30 timer ugentlig og til besættelse pr. 1. oktober.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem KL & FOA og principper om ny løn.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til dagplejeleder Alexandra Dekker på telefon 29 24 56 84.

Du kan søge stillingen online ved at bruge knappen ”Søg stillingen” til højre.

Husk at vedhæfte din ansøgning, CV, uddannelsesbevis samt andre relevante bilag.

Frist
19. august 2025 kl. 12:00

Vi forventer at afholde samtaler torsdag og fredag den 21. og 22. august 2025 i Dagplejehuset Bagsværd beliggende på Lupinmarken 11, 2880 Bagsværd.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Dagplejen Syd - Adm., Pilegårdsvej, 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-08-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/2737b271-cfc9-4a63-adc8-e8f3ef454a02

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet