Brænder du for teknik, data og AI og har du lyst til at opbygge Regionens kommende EMS og tekniske datacenter fra bunden? Trives du i krydsfeltet mellem tekniske installationer, energistyring og intelligente løsninger, og vil du være med til at forme fremtidens drift, overvågning og energiarbejde? Så er du måske vores nye kollega.
Om Center for Ejendomme
Center for Ejendomme (CEJ) er det koncerncenter i Region Hovedstaden, som varetager regionens ejendomsportefølje på ca. 2,5 mio. kvadratmeter – fra højteknologiske hospitalsbyggerier til fredede ejendomme. 85% af energiforbruget i vores bygninger går til procesdrevne anlæg som ventilation, køling, kompressorer, damp og varme. Her ligger et stort potentiale for intelligent optimering, bedre styring og proaktiv drift.
Vi er med til at skabe optimale fysiske rammer for regionens ca. 42.000 ansatte og de mange patienter, som hver dag bruger vores hospitaler og matrikler. Vores arbejde handler om liv, driftssikkerhed og bæredygtighed.
Det gør behovet for standardiseret overvågning, stærke EMS/CTS/BMS-strukturer og AI-understøttet drift endnu vigtigere.
Du bliver en central del af Energi og Indeklimasektionen under Drift & Byg - et område i hastig udvikling, hvor vi arbejder på tværs af hele regionen.
Om stillingen
Stillingen er nyoprettet og har ét primært formål: Du skal være med til at opbygge regionens kommende EMS-, CTS/BMS- og AI-baserede driftscenter fra bunden.
Du vil få en central rolle i at etablere datagrundlag og overvågningsstrukturer, udvikle AI-baserede beslutningsstøtteværktøjer, sikre optimal styring af avancerede tekniske anlæg og skabe sammenhæng mellem drift, data, IT, energi og indeklima.
Vi arbejder allerede med ATES-anlæg, kompressoranlæg, CTS-datatvillinger, ventilation, varme/køl, indeklimasensorer og avancerede styringer. Dit bidrag bliver at løfte dette til næste niveau med datadrevet automatik, standardiseret overvågning og AI-agenter, der kan forudse og prioritere hændelser.
Du arbejder tæt sammen med drift, projektledere, fagteknikere, IT-sikkerhed og eksterne specialister. Rollen er teknisk, analytisk og strategisk, med stor indflydelse på fremtidens arbejde med energi, driftssikkerhed og overvågning.
Du refererer til energichef Søren Hansen.
Dine opgaver vil bl.a. være:
- Opbygge og udvikle et fælles EMS- og CTS/BMS-center, hvor EMS-centeret kan være fase 1 og danne grundlaget for det fulde tekniske center i fase 2
- Sikre at løsninger lever op til CER/NIS2 (kritisk infrastruktur)
- Sikre at løsninger lever op til ISO 50001 & 9001
- Monitering af energi, indeklima, BMS/CTS og øvrige tekniske installationer, hvor det giver værdi for Regionen, samt kvalitetssikring af datagrundlag fra CTS, EMS, IoT-sensorer og målere.
- Udvikling af datamodeller, alarmer, dashboards og overvågningsstrukturer samt implementering af AI-agenter til energioptimering og driftsbeslutninger.
- Skabelse af systematik, årshjul og standarder for drift og overvågning af tekniske installationer samt understøttelse af energirigtig drift gennem data og AI.
- Teknisk sparring ved udførelse og idriftsættelse af energiprojekter med målerstyring og tæt samarbejde med drift, byg, projekter, IT og leverandører.
- BBidrag til forankring af FM Analyst-mindsettet i hele organisationen.
Din baggrund kan være enten som maskinmester, ingeniør, dataanalytiker eller noget helt andet. Det vigtigste er, at du:
- Erfaring med tekniske installationer som CTS/BMS, ventilation, varme/køl, ATES, el eller lignende gerne fra et drifts-, teknisk- eller datacenter.
- God forståelse for data, fx EMS-, IoT- eller CTS-data, samt interesse for AI, automatisering, algoritmer og digitale agenter.
- Erfaring med - og lyst til -at opbygge strukturer, processer og systemer fra bunden i komplekse tekniske miljøer.
- Evne til at arbejde på tværs af fagligheder, skabe overblik og kommunikere klart med både teknikere og ledelse.
- Arbejder struktureret, følger opgaver til dørs og har kørekort.
Vi tilbyder
Du får en unik mulighed for at opbygge et helt nyt teknisk og digitalt centerområde, arbejde med nogle af Danmarks største og mest avancerede tekniske installationer, præge udviklingen af energi, drift, indeklima og AI i regionens bygninger og samarbejde med engagerede kollegaer i et stærkt fagligt miljø.
Du vil få stor selvstændighed og frihed til at planlægge din hverdag, og du bliver en vigtig del af en tværgående enhed med høje ambitioner og stærkt sammenhold.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos Energichef Søren Hansen på telefon 29 16 12 57.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår aftales i henhold til gældende overenskomst og dine kvalifikationer.
Stillingen er til besættelse hurtigst muligt, og der indkaldes løbende til samtaler.
Energi og Indeklima er en del af Center for Ejendomme, og dit primære arbejdssted vil være i vores domicil på Stations Alléen 42 i Herlev.
Ansøgningsprocedure
Ansøgning skal være os i hænde senest den 1. februar 2026.
Se og læs mere om Center for Ejendomme her.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Center for Ejendomme, Lyskær , 2730 Herlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/c51f3f54-5038-4fe7-9081-ca66b3c14226