Bliv brandkoordinator i Center for Ejendomme og styrk regionens brandforebyggelse

dato

Har du arbejdet med brandteknisk rådgivning eller tilsyn og kan formidle viden om brandforebyggelse? Motiveres du af tekniske udfordringer og samarbejde på tværs? Kan du kombinere bundne opgavesæt med pragmatiske løsninger og er klar til at indgå i og understøtte den samlede organisations brandforebyggende arbejde? Så er du måske vores nye brandkoordinator i Center for Ejendomme.

Om stillingen
Som en del af regionens samlede tilgang til beredskabsarbejdet, har vi i Center for Ejendomme behov for en brandkoordinator. Brandkoordinatoren varetager rollen som rådgiver og sparringspartner for de lokale brandansvarlige på hospitalerne. Du skal kunne indsamle og videreformidle ny faglig viden, og rådgive om gældende lovgivning og regler, herunder BR18 kap. 5. Du skal desuden kunne rådgive og sparre med de enkelte Drift og Byg afdelinger på hospitalerne om brandtekniske løsningsmodeller. Du vil også blive ansvarlig for at gældende design-manualer på brandområdet er opdaterede.

Som brandkoordinator i Center for Ejendomme bliver du en del af vores nye beredskabsteam under vores beredskabsleder. Teamet betjener hele Center for Ejendomme i spørgsmål om risikostyring, beredskabsplanlægning og brandforebyggelse. Teamet er under opbygning og dine kvalifikationer vil således spille væsentligt ind på sammensætningen af resten af teamet. Opgaverne varetages i tæt samarbejde med centrets enhedschefer og ejendomscheferne på hospitalerne, samt de lokale tekniske specialister på områderne el, vand, varme, spildevand, lager, logistik og brand mv.

Du får gode muligheder for at være med til at definere arbejdsmetoder og påvirke de måder, hvorpå vi fremadrettet skal varetage opgaverne.

Opgaverne kan bl.a. være at

  • understøtte og rådgive de lokale Drift og Byg afdelinger og byggeprojekter om regionens og lovgivningens tilgang til brandsikkerhed herunder, om nødvendigt, at deltage i tilsyn og gennemgange af projektforslag og byggeprojekter.
  • drive og understøtte et fagligt netværk for regionens brandansvarlige, hvor fokus ligger på både de passive såvel som de aktive brandsikringstiltag, herunder sikre forståelsen for de lovgivningsmæssige krav i BR med særligt fokus på gældende BR og DKV.
  • udarbejde uddannelsesplan samt gennemføre regionale uddannelser for lokale DKV-instruktører.
  • monitorere og dele ”best practice” fra såvel lokale som regionale og eksterne løsningsmodeller samt sikre en løbende opdateret viden om eksterne private samarbejdspartneres kompetencer og anvendelighed.
  • løbende vurdere på forbedringspotentialer vedr. den samlede regionale parathed overfor DKV-områdets bestemmelser samt udarbejde forslag til ændringer af regionens bestemmelser på området.
For at lykkes i stillingen skal du

  • være fagligt stærk på brandområdet og med en bred teknisk forståelse, gerne med en teknisk baggrund og indsigt i såvel interne som eksterne forsyningsopgaver.
  • være erfaren i både teoretisk og praktisk brandforebyggelse med viden om brandteknisk byggesagsbehandling. Herudover ser vi gerne at du har arbejdet med risikostyring, beredskabsplanlægning og uddannelse og øvelser.
  • være i besiddelse af en høj grad af ansvarsbevidsthed, kvalitetssans og forståelse for såvel detaljen som de pragmatiske løsninger.
  • trives i en tværgående funktion men med selvstændige arbejdsopgaver
  • kunne kommunikere tydeligt og begå dig på flere niveauer – både internt og eksternt såvel skriftligt som mundtligt.
  • kunne give viden fra dig på en let tilgængelig og forståelig måde, så du bl.a. kan videreformidle relevante emner.
Du vil som brandkoordinator i Center for Ejendomme bliver en del af vores Drifts- og Byggesupport. Her betjener vi vores driftsorganisation, der består af over 500 medarbejdere som varetager drift og renovering af alt fra ældre, fredede ejendomme til helt nybyggede hospitaler fordelt på 80 lokationer i Region Hovedstaden. Du vil referere til vores beredskabsleder.

Det vil være en fordel hvis du har erfaring fra et lignende job. Du kommer til at deltage i et introduktionsprogram i Center for Ejendomme, så du bliver grundigt klædt på til det tværgående arbejde i regionen.

Læs mere om os på vores hjemmeside og vores LinkedIn-kanal

Yderligere informationer
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Beredskabsleder i Center for Ejendomme Peter Søe på telefon 23642338 eller på mail peter.soee@regionh.dk

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst og dine kvalifikationer. Dit primære arbejdssted er Center for Ejendomme, Stationsalléen 42, 2. sal, 2730 Herlev.

Ansøgningsprocedure
Ansøgningsfrist er den. 6. juni 2025. Tiltrædelse hurtigst muligt. Du søger stillingen via vores online rekrutteringssystem.


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Center for Ejendomme, Stationsalléen, 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-06-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/b3e6ab57-44f0-4601-b3ee-08df84068355

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet