Bliv børne- og ungerådgiver i Herlev Kommunes tværfaglige team

dato

Vi søger to børne- og ungerådgivere til faste stillinger med opstart den 1. februar 2025 eller snarest derefter.  

Det her kendetegner vores kommende kollega: 

  • Du vægter tværprofessionelt samarbejde med fælles ansvar for opgaveløsningen. 
  • Du er god til at afholde inddragende børnesamtaler. 
  • Du arbejder inddragende ift. barnet, forældrene og samarbejdspartnere  
  • Du er stærk i din socialfaglige vurdering 
  • Du er struktureret, systematisk og god til at planlægge dine opgaver. 
  • Du er engageret og i stand til at bevare roen i vanskelige situationer. 
  • Du kan række ud efter støtte fra kolleger og ledelse, når du har behov for det. 
  • Du bidrager positivt til et godt arbejdsmiljø for at alle kan yde deres bedste til opgaveløsningen. 

Vi kan tilbyde dig: 

  • En afdeling med et højt fagligt niveau med barnet i centrum og god stemning.
  • Et team og en afdeling, der hjælper, støtter og bakker hinanden op.
  • En stabil medarbejdergruppe.
  • God mulighed for faglig sparring hos kollegaer og ledelse.
  • Vi arbejder ud fra tilgangene i SOS og ICS som bliver understøttet af DUBU (digitalisering udsatte børn og udsatte).
  • Vi arbejder målrettet med børn og unges progression, da det er vigtigt for os at se at vores indsatser, hjælper børnene og de unge.
  • Der er mulighed for hjemmearbejdsdage.
  • Afdelingen har fast ekstern supervision.
  • Vi hører til på et nybygget Rådhus med kort afstand til vores nærmeste samarbejdspartnere.
  • Der er kantineordning.

Om os 
Børne- og Ungerådgivningen er organiseret på Rådhus Hjortespring i distriktsteams omkring Herlev Kommunes tre folkeskoler: Byskolen, Kildegårdskolen og Gl. Hjort/Lindehøjskolen. Denne organisering muliggør et tæt samarbejde med skolerne og institutionerne i de enkelte sager. 

Vi har tidligt forebyggende møder på skolerne og daginstitutionsområdet, som tager afsæt i et nyere syn på tværprofessionelt samarbejde og relationel koordinering, som bl.a. handler om, at alle fagligheder byder ind ift. hvad opgaven kalder på, og hvor børnenes og familiens/netværkets ressourcer i højere grad inddrages. Det helhedsorienterede arbejde tættere mod almenområdet og over mod andre myndighedsafdelinger er også noget, vi øver os på at blive endnu bedre til, ligesom vi er i fuld gang med implementeringen af barnets lov. Vi ønsker grundlæggende at arbejdet med børnene og deres familier sker ud fra en faglighed, der står stærkt på ressourcesyn og på børneinddragelse.    

I Børne- og Ungerådgivningen arbejder 15 distriktsrådgivere med indsatser ift.  børn og unge i mere eller mindre udsatte positioner samt med børn og unge, der har funktionsnedsættelser. Vi har 2 tværkoordinerende rådgivere, der arbejder med sammenhængende og helhedsorienterede indsatser på tværs af afdelinger. Specialrådgivningens 4 rådgivere varetager sagsbehandlingen i forhold til handicapkompenserende ydelser til forældre, der har børn med varigt nedsatte funktionsevner. Det forebyggende Børne- og Ungeteams 3 rådgivere foretager screening, 24-timers vurderinger og handler i akutte sager, og vores 2 familieplejekonsulenter arbejder med børn og unge, der er i aflastning eller er anbragt i en plejefamilie. Afdelingen har også 1 STU-koordinator, som målgruppevurderer unge til særligt tilrettelagt uddannelse samt to administrative rådgivere, der betaler regninger og har andre understøttende funktioner i afdelingen. De 3 faglige ledere understøtter den faglige kvalitet i afdelingen i samarbejde med øverste leder i afdelingen.  

Løn og ansættelsesvilkår 
Der er tale om to faste 37 timers stillinger med flekstid. Løn- og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst samt efter principper om Ny løn. 

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er den 2. december 2024 kl. 8.00. Du skal vedlægge dit cv, eksamensbevis/(eksamensudskrift) og andre relevante bilag sammen med din ansøgning.  

Videre proces 
Vi afholder ansættelsessamtaler den 4. og 5. december 2024. Vi indhenter reference fra tidligere ansættelse, hvis du bliver tilbudt stillingen. Vi indhenter også børneattest og udvidet straffeattest i forbindelse med ansættelse.  

Spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, eller hvordan det er at være ansat hos os, er du velkommen til at kontakte faglig leder Mehmoona Iqbal på 2399 6067 eller souschef for tværfaglige indsatser Børn- Unge og Familier, Signe Elsvor, på 2420 5373. Du er i øvrigt meget velkommen til at kontakte vores TR, Sara Hussein, på 2492 8928. 

Mød vores medarbejdere
herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.

Søg stillingen
Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.

 

Om Herlev
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.

I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Herlev Kommune, Dildhaven, 43, 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-12-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6147920

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet