Bliv ambulatorie sygeplejerske inden for kvinde- og bækkenbundssygdomme på Herlev Hospital

dato

Ambulatorie sygeplejerske til Kvinde- og Bækkenbundssygdomme på Herlev Hospital

Vi mangler dig til et fantastisk ambulatorie med stort fokus på selvstændighed, medinddragelse og faglig udvikling. Bliv en del af sygeplejersketeamet i Kvinde- og Bækkenbundssygdomme, klinik 1 (Urogynækologisk ambulatorie).

Vi søger en ny sygeplejerske/kollega til Afdeling for Kvindesygdomme, Graviditet og Fødsler, der kan varetage en kombinationsstilling delt mellem Kvinde- og Bækkenbundssygdomme og Barsel, sengeafsnit 1

Stillingen er bygget op, så din primære ansættelse er i ambulatoriet, og herudover vil du have vagter i Barsel, sengeafsnit 1 hver 6. uge. Vagterne i sengeafsnittet er blandede vagter og hertil forventes der vagtarbejde 3 helligdage årligt. Dette er en del af hospitalets indsats ”Fælles om Vagtarbejde”.

Ambulatoriet er åbent alle hverdage i dagstid, og her er arbejdstiden mellem kl. 7:30-15.


Om Kvinde- og Bækkenbundssygdomme

I Kvinde- og Bækkenbundssygdomme, klinik 1 arbejder vi med at skabe gode, effektive, sammenhængende patientforløb for patienten og deres pårørende, og vi ser i gennemsnit 60 patienter om dagen i ambulatoriet.

Flere behandlinger overgår fra dagkirurgisk til ambulant behandling, hvilket bidrager til mange spændende faglige opgaver og udviklingsmuligheder for sygeplejerskerne. I Kvinde- og Bækkenbundssygdomme Klinik 1 varetager vores sygeplejersker derfor mange selvstændige sygeplejefunktioner, som fordeles efter kompetencer, interesser og kvalifikationer. Nogle af os er f.eks. certificeret til selvstændigt at varetage botoxbehandling.

Vi har netop startet en patientskole for inkontinente kvinder, hvor to sygeplejersker varetager den første del af udredning og behandling.

Vi har et bristningsambulatorium, hvor sygeplejersker indgår i samarbejde med en obstetrisk overlæge og 3 jordemødre.


Om Barsel, sengeafsnit 1
Afdelingen for Kvindesygdomme, Graviditet og Fødsler varetager graviditet, fødsel og barsel for ca. 5.000 kvinder årligt. Sengeafsnittet har plads til 33 barselsfamilier, hvor vi arbejder med patient empowerment og understøtter den tidlige familiedannelse med udgangspunkt i familiens egne ressourcer. Vi inddrager aktivt familien i indlæggelsesforløbet, så de kan opnå nødvendige kompetencer og føle sig trygge ved udskrivelsen.

Dine opgaver på Barsel, sengeafsnit 1

  • Du vil indgå i efterfødselsforløb for førstegangsfødende og modtage barslende direkte fra fødegangen.
  • Du vil være med til at varetage barslende efter komplicerede fødsler med blodtab, sectio, barslende med sociale og psykiske udfordringer, samt barslende med puerperale infektioner såsom mastitis, endometritis og bristninger.
  • Du vil være med til at varetage senpræmature børn fra GA 35+0 til sondeernæring og ammeetablering.
Vi ønsker en sygeplejerske, der:

  • er visionær og som sætter faglighed og patienttilfredshed højt
  • er fagligt engageret og som er indstillet på at blive oplært i de relevante sygeplejemæssige opgaver
  • at du bidrager aktivt til det gode arbejdsmiljø, monofagligt såvel som tværfagligt
  • har lyst til en hverdag, der ikke er stabil og forudsigelig og som kræver overblik og handlekompetence
  • kan arbejde struktureret og bevare overblikket i travle perioder
Vi kan tilbyde dig:

  • individuel introduktion til henholdsvis sengeafsnittet og ambulatoriet
  • senere oplæring i specielle sygeplejeopgaver indenfor det urogynækologiske speciale
  • tæt og godt samarbejde med de urogynækologiske speciallæger
  • fokus på din faglige og karrieremæssige udvikling
Du bliver en del af en god dynamisk gruppe med unge og ældre sygeplejersker, som har et tæt dagligt samarbejde med de urogynækologiske læger. Desuden har vi som regel et lille antal elever og studerende på studiebesøg eller i uddannelsesforløb i klinikken.

Vores arbejdsmiljø er rigtig godt, og der er både stor lyst og mulighed for vidensdeling. Vi sætter værdierne professionalisme, nærvær, respekt og medinddragelse højt i vores møde med patienterne og hinanden.


Karriereveje

Vi arbejder struktureret med kompetenceudvikling samt værktøjet Karriereveje. Karriereveje er et værktøj, som har din udvikling i fokus, og som kan inspirere og være med til at tydeliggøre og støtte dig i dine udviklingsmuligheder i vores afdeling.


Ansættelsesvilkår:

Stillingen er ledig til besættelse pr. 1. september 2025 eller efter aftale. Du bliver ansat i Kvinde- og Bækkenbundssygdomme klinik 1 (ambulatorium) samt Barselsafsnit, sengeafsnit 1.

Stillingen er på 32 – 37 timer.

Løn og ansættelsesvilkår iht. gældende overenskomst og kvalifikationer

Hvis du har spørgsmål til stillingen eller er interesseret i en uforpligtende rundvisning, så er du velkommen til at ringe til oversygeplejerske Inger Mathiasen på tlf. 3868 9659/25671422 eller ring til sygeplejerske Maiken Sparre Jønsson 38682174. Du kan også henvende dig via mail: inger.mathiasen@regionh.dk.

Ansøgningsfrist: 28. juli 2025

Samtaler afholdes den 29. og 30. juli 2025

Ansøgning og CV sendes online via linket.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Herlev Hospital, Borgmester Ib Juuls Vej, 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-07-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/34b5c70d-97e5-4a92-8f5f-55241305b537

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet