Bliv afdelingsleder for lægemiddelrådgivningsteam på Bispebjerg Hospital

dato

Brænder du for at arbejde med ledelse, så er du måske vores nye leder. Vi søger en afdelingsleder til vores spændende og faglige kompetente team, hvor kerneopgaven er lægemiddelrådgivning til sundhedsprofessionelle.

Om dig
Du trives som personaleleder og sætter en ære i at bruge din faglighed og sans for udvikling af opgaveløsningen i teamet som led i vores igangværende proces.

Du arbejder struktureret og er god til at følge op. Du ser muligheder i den enkelte medarbejder, kommunikerer tydeligt, evner at lytte og skabe tillid.

Det er vigtigt for dig at sætte klare mål, så du i fællesskab med teamet og ud fra apotekets kernefortælling arbejder professionelt og sikrer god trivsel.

Du sætter ligeledes samarbejdet med øvrige sundhedsprofessionelle højt og er god til at opbygge relationer og synliggøre afdelingens arbejde til vores omgivelser og samarbejdspartnere.

Vi sætter pris på dine ledelseskompetencer og forventer, at du

  • har interesse og erfaring med ledelse
  • går forrest og har en motiverende lederstil
  • initierer og implementerer løsninger og projekter
  • sikrer at opgaveløsningen understøtter apotekets strategiske indsatser
  • har en uddannelsesmæssig baggrund, der giver dig et kendskab til sygehusapoteksdrift
  • har interesse for digitalisering
Om os
Lægemiddelenheden, information består af i alt 12 medarbejdere med uddannelsesbaggrund farmaceut og farmakonom, som har et lægemiddelfagligt højt niveau og hvor samarbejde og relationer i teamet betyder meget. Vi går til opgaverne med et stort professionelt engagement, og sætter samtidigt pris på en uformel omgangstone og godt humør. Vi sidder på Bispebjerg Hospital, hvor vi bl.a. har et tæt samarbejde med de kliniske farmakologer, som vi driver MedicinInfo sammen med.

Lægemiddelenheden, information er en del af en nyetableret enhed Lægemiddelenheden, som består af information, indkøb og implementering. Vi sikrer mest mulig sundhed for pengene ved sikker og rationel lægemiddelanvendelse og -håndtering.

Enheden ledes af en chef og du vil være den ene af to afdelingsledere i enheden.

Du vil som afdelingsleder referere til chefen for enheden og have et tæt samarbejde med øvrige ledere på sygehusapoteket, samt vores eksterne samarbejdspartnere.

Desuden er dine arbejdsopgaver at:

  • sikre at medarbejder ressourcer og opgaveløsningen går hånd i hånd
  • sikre en stabil drift og samtidig tænke udvikling
  • gennemføre medarbejderudviklingssamtaler (MUS) og holde løbende driftssamtaler
  • deltage i relevante ledermøder
  • bidrage i udviklingen af Lægemiddelenheden
Vi tilbyder
En arbejdsplads, med plads til at være menneske. Vi arbejder målrettet med Eget ansvar. Det betyder, at både medarbejdere og ledere har et ansvar for, at hver dag bliver en god dag. Vi har en fleksordning og tilbyder løn, der modsvarer din erfaring og som står mål med stillingens krav, samt en god pensionsordning.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Lægemiddelenheden Annette Friberg, på tlf. 29 21 55 46

Løn- og ansættelsesvilkår
Den ugentlige arbejdstid er på 37 timer (8.00-15.30) og til besættelse den 1. august 2025

Løn- og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst.

Ansøgningsprocedure

Ansøgningsfristen er den 5. juni 2025 kl. 12.00. Der indkaldes løbende til samtaler

Ansøgning og CV skal sendes via regionens online rekrutteringssystem. Bemærk at din ansøgning kan blive opbevaret og anvendt ved andre lignende stillinger på Apoteket.

Du kan læse mere om Apoteket her.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herlev Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Region Hovedstadens Apotek, Marielundvej , 2730 Herlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-06-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/e1fba1ca-37a9-41d9-a8a1-d3759600ae5b

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet