BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Afdeling for Kvindesygdomme, Graviditet og Fødsler søger per 1. januar 2025, eller snarest derefter, to bioanalytikere til Fertilitetsklinikken.
Stillingerne er tilknyttet aktiviteter i laboratoriet og er normeret til 30-37 timer per uge inkl. weekendarbejde svarende til hver 3.-4. weekend.
Fertilitetsklinikken varetager årligt omkring 1600 behandlinger bestående af insemination, reagensglasbefrugtning (IVF), mikroinsemination (ICSI) samt nedfrysning og optøning af befrugtede æg, og sædlaboratoriet foretager 500 udredende sædanalyser årligt. Der er løbende forskningsprojekter, der involverer laboratoriet.
Vi kan tilbyde:
- et alsidigt, udfordrende job
- et tværfagligt miljø med tæt samarbejde med læger, sygeplejersker og sekretærer
Vi ønsker os:
- at du er omhyggelig og systematisk
- at du kan arbejde selvstændigt og innovativt
- at du er indstillet på at samarbejde i et tværfagligt team
I klinikken lægger vi stor vægt på højt informationsniveau, tillid, åbenhed, medindflydelse og medansvar, og ikke mindst et godt tværfagligt samarbejde.
Udover den opslåede stilling består laboratorieteamet af 7 bioanalytikere, to biologer og en laboratorieleder.
Laboratorieerfaring med håndtering af æg og sædceller, herunder ICSI og bioptering af blastocyster, såvel som relevant forskningserfaring er en fordel, men ikke et krav.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
For yderligere oplysninger kontakt laboratorieleder Marie Louise Grøndahl, Fertilitetsklinikken, tlf.: 38685096, eller via mail: marie.louise.groendahl@regionh.dk
Ansøgningsfrist: 4. november 2024
Send din ansøgning via linket.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herlev Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Herlev Hospital, Borgmester Ib Juuls Vej , 2730 Herlev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6133376